Overskrift

Technorati runder 50 millioner weblogs

Så har Dave Sifry igen gjort status over blogosfæren – og Technorati overvåger nu mere end 50 millioner blogs på verdensplan! Igen en fordobling af blogosfæren indenfor ca. et halvt år! Sifry er selv overrasket over at denne fordobling kan blive ved og spørger sig selv om der så er 100 millioner weblogs primo 2007?

Sifry delagtigør os også i andre statistikker så som antallet af blogindlæg (frekvensen er nu på ca. 18 indlæg pr. sekund!), fordeling på sprog og tid på dagen.

Som nogle af kommentarerne da også nævner, er det lidt ærgeligt, at han ikke nævner statistik for hvor “aktive” alle disse blogs er – f.eks. om der er nye indlæg indenfor de sidste 30, 90, 180 dage. Som nævnt tidligere her på underskrift er det nemlig en udbredt tendens – i hvertfald i den danske blogosfære – at en del weblogs bliver inaktive efter et stykke tid.

Exit mobile version