Overskrift

Gus Jensen – eller “LonelyGuy56”?

Stefan og jeg har netop IM’et lidt – Stefan prøvede at sende mig vink, men det forstår min GAIM klient desværre ikke. Det er nu heller ikke så interessant…

Vi sludrede om en blog – nærmere betegnet Gus Jensen’s blogavisen.dk. Gus er en invalidepensionist, der bor i sydhavnen og som igennem sine 56 somre bl.a. har været maskinist og “sejlet på de syv have”. Han er en forholdsvis ensidig tilhænger af tæsk, mener at ungdommen skal trække bukserne op, så man ikke kan se underbukserne. Christianiacyklerne skal ud af byen sammen med bilerne og han er iøvrigt ikke videre begejstret for noget som helst – hvis man skal dømme ud fra hans blog (andet end Richard Ragnvald og sig selv, trods sin påklædning). Hvorfor er han interessant?

Jo – for Gus Jensen har en skarp kant i alt hvad han skriver. Det giver som regel en lang række kommentarer. Stefan bemærkede, at han faktisk får “utroligt” mange kommentarer – det spage indhold taget i betragtning. Hvis diskussionen er ved at gå i stå, smider Gus lige en spydighed og et verbalt håndkantslag på bålet. Er han ægte?

Gus kunne godt være ægte – men vi tvivler ærligt talt. Hvorfor? Han er simpelthen for velformuleret!

Stefan: “Der bor måske en rigtig journalist inde i ham?” Vi undskylder overfor dig, Gus, hvis du rent faktisk blogger fra husvognen “Lonely rider” i sydhavnen og hvis vi herover har beskrevet dig som en dårligt klædt karikatur, men vi har altså en mistanke om at du er et viralt produkt af avisen.dk.

Exit mobile version