Overskrift

EL: send dine personlige mails til justitsministeren

Så er det jo idag at Enhedslisten opfordrer alle til at sende sine personlige mails med CC til justitsministeren (jm@jm.dk).

Det er en en-dags aktion som EL har sat i søen som en protest mod den nye lovgivning om logning af elektronisk kommunikation. EL mener – med rette synes jeg – at det er en helt unødvendig indtrængen på vores privatliv. Terrorister? Ja, de skal da nok finde ud af at kommunikere udenom denne overvågning.

Jeg synes dog det er lidt sjovt, at det er gamle kommunister og andet sammenrend på venstrefløjen som pludselig er forkæmpere for “den personlige frihed”. Hvor er et parti som Venstre henne i denne debat? Jeg kan forstå at et gammelt ordensmagt-parti som Konservative er med til at indføre en sådan lov, men hvad er Venstres rolle i denne friheds-berøvelse?

Exit mobile version