Twitter går X Factor med #xfactordk

Twitter er flere gange blevet udråbt til at være gået mainstream i Danmark, men med ca. 15.000 danskere som har oprettet en Twitter konto – og med omkring halvdelen som slet ikke er aktive – er det nok kun de digitale frontløbere som anvender Twitter i Danmark. I hvertfald i forhold til det andet store sociale netværk, Facebook, som efter sigende har tiltrukket 2 millioner danskere.

Men det er måske ved at ændre sig nu i forbindelsen med TV-programmet X Factor på DR. Ikke mindst i forbindelse med Nina Jansen som stillede op som deltagere (vel viden at hun nok ikke gik videre) i den første udsendelse. Nina er aktiv Twitter-bruger og havde på forhånd via Twitter kontaktet dommer Pernille Rosendahl, som også er aktiv på Twitter. Selvom Nina (naturligvis) ikke gik videre, gav det et interessant indblik i at man på forhånd kan etablere direkte kontakt “de kendte”, hvilket formentlig har givet en “ny generation” mod på Twitter.

Et andet interessant aspekt er også at Twitter brugerne har taget X Factor franchiset ud af hænderne på DR ved at gå i dialog direkte med hinanden på Twitter live under udsendelserne på TV. Her anvender folk Twitter tagget xfactordk, for så er det nemt at følge andre – også dem man ikke selv kender. Nina har selv lavet en lille xfactordk live-tweet guide.

Som det kan ses af grafen er der en støt stigning i antallet af tweets indeholdende ‘xfactordk’ i de sidste par uger med peaks på xfactor fredage.

X factor dk twitter

Mon ikke live tweet deltagelsen bliver endnu større i aften?

Overskrift.dk har vi lavet en lille X Factor Twitter applikation så man nemt kan følge dialog om emnet.

xfactor-app

Pernille Rosendahl har også tweetet at hun i dag (fredag d. 15 januer 2010) optræder i TV-programmet Aftenshowet for bl.a. at snakke om forbindelsen til Nina, og vil muligvis tweete undervejs i programmet.


3 Comments

Comments are closed.