Mad og blogging – Madbloggersymposium 2010

Lørdag d. 28 august løber Madbloggersymposium 2010 af stablen.  Symposiet er en inspirationsdag for alle med interesse i kombinationen mad + blogging.

Da vi for et stykke tid siden lancerede temaer på Overskrift.dk, var temaet om mad, gastronomi, opskrifter etc. da også det næst-største (efter mode temaet) med over 200 danske blogs om mad. Dertil kommer andre temaer om kager, vin, drikke etc. Så interessen og aktiviteten er ganske stor indenfor gastronomi “niche” området i Danmark.

Det er snart lang tid siden den “samlede danske blogosfære” kunne samles under samme tag – tilbage i 2006 løb BlogForum af stablen i medborgerhuset på Island Brygge (billeder). Siden har den danske blogosfære vokset sig stor, stærk og diversificeret. Blogosfæren i Danmark har da også delt sig op i forskellige nicher, som ikke nødvendigvis har noget med hinanden at gøre. Tidligere var fokus på selve mediet, bare det blogge var noget særligt i sig selv. I dag er blogging ganske fornuftigt bare et værktøj – et middel – til at komme ud med sit budskab, til at komme i dialog, om selv emnet og indholdet, om det så er mad, mode, faglighed, holdninger, politik, rejseoplevelser, familieliv ….

De to arrangører af Madbloggersymposium 2010, Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård, har da også opdaget at der sker en masse indenfor krydsfeltet mellem mad og blogging, og har lagt et spændende program for dagen med folk som kender til blog-mediet, f.eks. Trine-Maria Kristensen, mad-bloggere som Kasper Bergholt, kokke og madfolk som Claus Meyer og Mikkel Friis-Holm. Jeg er også selv på programmet med et workshop indlæg om “Få nogen til at læse din blog”.

Dagen sluttes af med – naturligvis – mad, dvs. middag på Knippels Kaj med afterparty til den lyse morgen. Jeg glæder mig.

Følg også @madbloggersymp på Twitter.


One Comments

  • Louilicious

    23. juli 2010

    Jeg er sikker på, at vi er mange der glæder os til den dag!

Comments are closed.