Kony 2012 (uge 10 og lidt af 11)

Det er den 5. marts 2012 og en film bliver uploadet til YouTube titlen er Kony 2012. Filmen varer næsten en halv time, men trods sin, i web-forstand, anseelige længde, oplever den forrygende spredning som mange virale seedere må være misundelige på.

Her en uge efter har den opnået godt 76 millioner visninger på YouTube og godt 16 millioner visninger på Vimeo (hvor video blev uploadet den 20. februar) og omtale i adskillige medier – spredt via Facebook, Tweets og blogindlæg.

3 dage efter offentliggørelsen af videoen, den 8. marts, forklarer Jon Lund om fænomenet i TV Avisen.

Antal omtaler af Kony fordelt på dage

Målet er at rette fokus mod den eftersøgte militsleder Joseph Kony, der driver sin oprørshær LRA i Uganda ved bl.a. at kidnappe soldater blandt børn. Invisible Children-initiativet postede videoen den 5. marts og på Overskrift.dk registrerede vi de først danske Kony-posts om eftermiddagen den 6. marts og antallet af omtaler peakede den 7. og 8. marts med godt 700 posts. Til sammenligning blev den nye iPad frigivet i samme periode og antallet af posts peakede her omkring den 7. marts med ca. 1100 posts. Det er alligevel bemærkelsesværdigt, når man tænker på at ingen nævner ordet Kony før den 6. marts og at der er tale om en pludseligt opstået socialt bevidsthed – eller ihvertfald en reaktion.

Den virale effekt lader til at være aftaget for nu, hvis man ser på antallet af omtaler alene. Den almindelige deling af links til filmen er aftaget og en debat om filmens kvalitet, virkemidler, mål og kildekritik generelt er dukket op i kølvandet hos f.eks. Politiken, Berlingske og Information. Anders Colding-Jørgensen har også begået en reflekteret perspektivering på KForum, der er yderst læseværdig.

Videoens effekt på en sag der har været kæmpet længe er imponerende – det bliver interessant at se om sagen får nyt liv igen.

Update 15. marts 2012: Al Jazeera poster under, Twitter #UgandaSpeaks, Uganda’s reaktioner på KONY2012 kampagnen.


One Comments

  • Georgina

    15. maj 2012

    Det er alligevel bemærkelsesværdigt, når man tænker på at ingen nævner ordet Kony før den 6.

Comments are closed.