Instagram i Danmark 2016

Det eneste, der ligner 2015, når man graver ned i Instagram i Danmark 2016, er top-3 listen af de mest fulgte Instagrammere og de 3 mest anvendte hashtags. Derudover er Instagram en platform i rivende udvikling og danskerne lader til at bruge den til mere.

Trods Snapchat’s buldrende fremgang, har Instagram alligevel fordoblet antallet af aktive brugere pr. måned på verdensplan over 2 år, hvor 600 millioner billed-delere verden over (mod 300 millioner i 2014), deler billeder, videoer og – siden august – også stories, der blev spået til at være den nye slagmark om Snapchat/Instragram-brugerne.

Et udsnit af billeder med hashtag #love
Hashtag’et #love var de danske instagrambrugeres foretrukne i 2016

Top-10 listen de mest anvendte Instagram hashtags i Danmark 2016 ser således ud:

  1. #love
  2. #denmark
  3. #copenhagen
  4. #hygge
  5. #christmas
  6. #jul
  7. #fitness
  8. #happy
  9. #weekend
  10. #københavn

#love og #happy er også at finde på den internationale top-10-liste, men derudover kaster events som Folkemødet på Bornholm og Roskilde Festival altid gerne en række flotte stemningsbilleder af sig fra de danske Instagram fotografer. Det er bemærkelsesværdigt, at top-3 på listen er uændret i forhold til sidste år, hvor f.eks. #jul og #christmas slet ikke havde plads på top-10 listen.

Idéen om hygge er ved at brede sig udover landegrænserne, og det afspejler sig også tydeligt i de internationale statistikker for brugen af #hygge, som ikke længere er forbeholdt nordiske instagrammere.

Instagram billeder tagget med #hygge
Instagram billeder tagget med #hygge, fra top-10 listen af danskernes mest anvendte hashtags på Instagram i 2016

Andre hashtags anvendt på Instagram i Danmark 2016

Lader man øjnene rulle længere ned ad top-100-listen, indeholder den en hel del andre danske hashtags:

#efterår #fitfamdk #boligindretning #tilsalg #interiør #danishdesign #selfie #kærlighed #sælges #loppefund #foodporn #træning #visitdenmark

Det er lidt interessant at følge med i, hvordan Instagram i højere grad også bliver en platform for salg og præsentation af f.eks. tøj., f.eks. under hashtags som #sælges og #tilsalg.

De mest fulgte danske Instagram-brugere

Ønsker du en plads blandt de mest fulgte danske Instagram’ere, er kampen om top-placeringerne i den grad blevet skærpet. I september skrev vi, at en plads på den danske top-10 liste krævede 510.000 følgere, et tal der i skrivende stund har passéret 540.000.

Vil du helt i top, skal du forbi fotomodellen Josephine Skriver, som fik følger nummer 3 million for ganske nylig. Vil du med i top 25, skal du blot samle 333.000 følgere, og top-100 startes af rapperen L.O.C., med lige godt 120.000 følgere.

Og vil du gerne være en Instagram influencer i top-1000, kræver det nu over 17.000 followers.

Det er også svært at følge med i toppen, i det brugerne typisk forøger deres følgerskare med 30%-40% hvert år.

Følg selv udviklingen på listen, hvor du også kan finde din egen placering.