Ældre Sagen har sat digital mediemonitorering i system

Overskrifts morgenmøde “De stærkeste kommunikatører hos danske interesseorganisationer” bød på oplæg fra Benjamin Rud Elberth, digital rådgiver og forfatter og fra Jeanette Hedegaard fra Ældre Sagen. Læs her om nogle af indsigterne om mediemonitorering fra Jeanettes oplæg.

Ingen af os har uendelig tid. Derfor er opmærksomhed en hård valuta og relevans et minimumskrav. Du har dine opgaver og tilhørende interesser, jeg har nogle andre opgaver og selvom vi måske er interesseret i nogle af de samme emner, har vi også interesser som er irrelevante for den anden.

 

Understøt interesser – eliminér støj

Mediemonitorering for interesseorganisationer betyder ofte opdelte indsatsområder indenfor flere forskellige temaer på vegne af den samme overordnede gruppe af interessenter – i dette tilfælde ældre. Mens nogle rådgivere hos Ældre Sagen måske er interesserede i ældre på arbejdsmarkedet, arbejder andre med ældre og sundhed, og kommunikationsfolkene skal typisk holde øje med det hele og sikre at monitoreringen fungerer efter hensigten.

En monitoreringsløsning består bl.a. af en række søgninger, der hver tilgodeser et specifikt tema. Måden Ældre Sagen arbejder med det på, er ved at udpege modtagerne for resultaterne der leveres fra hver individuel overvågning. Således får hver modtager i praksis en skræddersyet rapport på mail hver morgen, når de åbner computeren eller på telefonen i toget på vej til arbejde.

Arbejder én rådgiver f.eks. med sundhed, modtager denne kun resultater fra søgninger der handler om sundhed. Arbejder en anden både med sundhed og arbejdsliv, vil denne rådgiver modtage de relevante resultater for disse to områder hver morgen. Alle får dermed en morgenmail med resultater der kun er relevante for dem selv.

Jeanette selv, der er Social media specialist og kommunikationskonsulent hos Ældre Sagen, skal have det hele. Det er hende der administrerer søgningerne, har den løbende dialog med med Overskrift, og hende der kan sørge for at søgeresultaterne lander hos de relevante modtagere i organisationen (og dermed ikke støjer i mailboksen hos alle andre).

Faste emner og dynamisk udskiftede søgninger

Hos Ældre Sagen lyttes dels på en række faste emner, som foreningen altid skal være fuldt opdateret på, dels på tidsaktuelle emner, som de opretter midlertidige søgninger til, så længe emnet er relevant. Faste emner er omtaler af Ældre Sagen og de temaer der understøtter foreningens formål, f.eks. ældre i relation til sundhed, ensomhed osv.

Tidsaktuelle emner kunne f.eks. omfatte overvågning af omtaler af igangværende forhandlinger om ny lovgivning indenfor ældreområdet. Når loven er vedtaget, kan overvågningen tages ned igen, og “pladsen” kan bruges til et andet emne.

Kom med til næste morgenmøde

Har du selv lyst til at blive klogere på hvordan de bedste arbejder med digital mediemonitorering, bliver næste morgenmøde annonceret på vores nyhedsbrev først.

Skriv dig op til nyhedsbrevet her