Afstemningen om retsforbeholdet nærmere sig og danskernes stemme hvad enten det ender med at bliver et stort ja eller et rungende nej til retsforbeholdet, er faktum at der stadig hersker stor tvivl blandt befolkningen om hvilken af stemmeurnerne der skal fyldes op den 3. december.
Man siger at der bag enhver slipseklædt og blankpoleret folketingskandidat ligger en hård sveddryppende indsats fra de menige partisoldater. Ved det sidste folketingsvalg kunne danskerne hjemme bag tv-skærmene indsende spørgsmål til folketingskandidaterne og forsøge at præge debatten med aktuelle emner, der lå dem på sinde. Men uvidenheden er stor og hvad de ikke vidste, var at de forskellige partier forinden havde mobiliseret partisoldaterne, der troligt sad klar til at til at sætte sig fast på TV2 afstemningen via de sociale platforme.
Det bliver derfor spændende at følge debatten de næste par dage op til valget, sagt med en anerkendelse om at danskernes mediebillede efterhånden er en blandet pose bolcher og at det derfor er endnu sværere at nå ud til vælgerne, samt at skabe sig et reelt overblik over stemmernes placering. Det store spørgsmål er nu om partisoldaterne igen vil trække i kampuniformen og præge de kommende tv-debatter.
Igennem Overskrift egne måling udarbejdet ud fra brugen af følgende hashtags #stemja og #stemnej indtager ja-siden førstepladsen med et mindre forspring.
Den største aktivitet forekommer ved anvendelsen af #stemja og #stemnej igennem twitter. Instagram forsøger at halte efter med Facebook i hælene. Instagram bruges hyppigt af Eurobevægelsen til at markedsføre deres ja-stemme og på nej-siden har Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og Enhedslistens Pernille Skipper opnået en omtale igennem brug af Instagram.
Men intet er dog sikkert og indtil videre har det ikke været muligt at finde et hashtag for de vælgere der stemmer blankt. Hertil ses det på tværs af de sociale platforme at #stemja også bliver anvendt af nej-sigerne, hvilket er værd at have i mente. Opbakningen til et ja indebærer partierne; Socialdemokratiet, Venstre, Alternativet, SF, Radikale Venstre og Konservative. De resterende partier vælger nej-siden og skal i de næste par uger forsøge at overbevise danskerne om at deres holdning til et nej, vil være det rette valg.
I Europabevægelsen er vi ikke i tvivl. Et ja #3dec giver #fællestryghed og #25fordele for Danmark. Så #stemja til #folkeafstemning #eudk A photo posted by Europabevægelsen (@europabev) on
En anden faktor der påvirkede kampagneindsatsen, var terrorangrebene i Paris den 13 november, der med god grund tvang partierne på Christiansborg til at rette fokus andetsteds og ligge diskussionen og et ja eller nej til retsforbeholdet på hylden for en kort stund. Derfor er det også kun forventeligt at vi frem mod valget vil se en mediedækning der skal balancere mellem et øget fokus på terror og en afstemning om de 20 retsforbehold.
Ingen nye målinger, meget tæt løb – m. @JODahlgaard @fghjorth @mvinaes #3dec #retsforbehold #dkpol #stemja #stemnej pic.twitter.com/P7JI2roLiQ — Asmus Leth Olsen (@AsmusOlsen) 25. november 2015
Hører du til en af dem der er i tvivl om hvad du skal stemme den 3. december, kan du via Politiko eller Altinget.dk tage en test der giver en indikation på hvor dit kryds skal sættes på valgdagen. Hertil har DR lavet testen “Forstå forbeholdet”, der kan bruges til både mobil og computer, hvor brugerne kan læse om, hvad forbeholdet betyder for områder som politi, erhverv, flygtninge og familie. Sidste men ikke mindst vil det være værd at besøge hjemmesiden 3december.dk der er udgivet af Justitsministeriet og Udenrigsministeriet, hvor det er muligt at skabe sig et kort og samlet overblik over de områder, som er omfattet af retsforbeholdet.
