Hvad er vigtigst at orientere sig i, når medieovervågning skal give værdi i 2025? Her følger vores top-10, som du kan lade dig inspirere af, når du stille krav til jeres løsning til medieovervågning.
“Hvad bliver der sagt på internettet?”
Det giver altid anledning til spørgsmål, når blikket løftes fra egne budskaber til beslutninger og valg for hvordan man ønsker at følge med. For det er aldrig kvantitet der mangler når omtaler skal filtreres til data og videre til indsigter og overblik. En god bred dækning er en forudsætning for, at du kan have ro i maven og sikre at intet vigtigt bliver overset, men at få destilleret dette uoverskuelige hav af artikler, indlæg, lovforslag med omtaler til brugbar relevant viden er den anden halvdel af processen, der samlet udgør en succesfuld medieovervågningsindsats.
Brug denne liste til inspiration og grav dig ned i artiklerne bag de korte svar.
1. Hvad er medieovervågning i 2025 – og hvordan adskiller det sig fra “bare presseklip”?
Medieovervågning er systematisk opsamling af omtaler og signaler på tværs af medier, sociale platforme, offentlige dokumenter og andre kilder. Det handler om at fange det, der rører sig, før det bliver til en “historie”.
Læs “Medieovervågning er ikke (kun) nyheds- og sociale medier”
2. Hvordan sikrer man, at overvågningen matcher organisationens reelle behov?
Start med et skarpt brief: definer jeres mål, udvælg søgeord, beskriv interessenter og beslut formater for rapportering. Jo klarere brief, desto skarpere resultater.
Læs “Forstår din medieovervågning dine reelle behov?”
3. Hvorfor skal man også overvåge offentlige instanser og beslutningsprocesser?
Fordi historier ofte begynder i kommunale dagsordener, lovforslag, høringer eller retslister — før de når medierne. At følge disse giver dig mulighed for at agere før offentligheden gør.
Læs “Medieovervågning er ikke (kun) nyheds- og sociale medier”
Læs “Din mærkesag omtales også af det offentlige Danmark”
4. Kan man få indsigt i omtale i podcasts med medieovervågning?
Ja — med AI og talegenkendelse kan du overvåge det talte ord i podcasts og få besked, når dine nøgleord nævnes.
Læs “Overvåg omtaler i podcasts med AI”
5. Hvordan anvender man AI i bearbejdning af medieovervågningsdata?
Du kan fodre AI-modeller med dine resultatsæt og bede om struktur, aggregater, temaer og mønstre, fx “top 5 kilder”, “temaer per kommune” eller sentimentanalyse.
Læs “AI: Tal med dine medieovervågningsdata”
6. Hvilke krav bør du stille til en medieovervågningsløsning?
Eksempler: dækningsbredde (medietyper), realtidsovervågning, filtrering, eksportmuligheder, rapportering, brugervenlighed og om support følger med.
Læs “10 krav til din medieovervågning”
7. Hvorfor er adgang til et arkiv vigtigt?
Uden historisk data er det svært at vurdere, om dine søgeord rammer bredt nok eller for snævert — og du kan misse sager, der allerede er i gang. Arkivet giver dig muligheden for at teste og kalibrere dine søgeprofiler.
Læs “Kræv adgang til et arkiv i din digitale mediemonitorering”
8. Hvordan kan du reagere strategisk, når du fanges i omtale – og endda skabe goodwill?
Når du bliver nævnt, handler det ikke kun om defensiv respons — du kan skabe engagement, vise menneskelighed og endda vende omtale til positivt momentum ved at deltage i samtalen med autenticitet.
Læs “Vind kundernes hjerter med medieovervågning”
9. Hvad sker med medieovervågningen, når du tager på ferie?
Du kan forberede overvågningen til at køre “automatisk” i ferien: tjek modtagere, adgang, alarmer, og genoplæg eventuelle fraværsstruktur, så intet glider under radaren.
Læs “Ferieguide til din medieovervågning”
10. Hvornår giver det mening at kombinere global og lokal medieovervågning?
Selv hvis du opererer globalt, kan lokal overvågning (sprog, geografi, lokale dagsordener) afsløre nuancer, som globale værktøjer overser — især i mindre sprogområder hvor lokale medier og beslutninger spiller stor rolle.
Læs mere
