Olhuve ∞/21M (@olhuveli1988)
Olhuve ∞/21M (@olhuveli1988)
RT @olhuveli1988 (Olhuve ∞/21M): I Frankrig overvejer man nu at indføre en skat på såkaldt “uproduktive aktiver” – alt fra smykker og kunst til Bitcoin. Endnu en formueskat forklædt i nye klæder, formuleret af venstrefløjspartier. For nogen lyder det måske logisk at ville beskatte ting, der “ikke arbejder”. Men ift. Bitcoin rammer logikken helt ved siden af. For hvad er Bitcoin egentlig? Det er elektrisk energi – strøm – hvor hver overskudselektron fra eksempelvis vindmøller og solpaneler kan omdannes til monetær energi. Ingen overskudsstrøm behøver, som i dag, længere at gå til spilde – hvilket har potentialet til at gøre den grønne omstilling, baseret på ustabil energi som vind og sol, langt mindre kostbar end tilfældet er i dag. Når strømmen først er transformeret til Bitcoin, kan dens værdi flyttes, deles og bruges globalt – uden at værdien af energien mistes undervejs. Det er lidt som et batteri, der gemmer overskudsstrøm, indtil man skal bruge den igen. Men i modsætning til strømmen på et batteri er Bitcoin ikke begrænset af elektriske ledningsnet, fysiske grænser eller ledningstab. Bitcoin kan geninvesteres – strømmen kan endda købes tilbage – uafhængigt af tid og sted. At formuebeskatte værdien af Bitcoin svarer til at beskatte batterier for den strøm, der lagres i dem. Hver gang man betaler sådan en skat, er der lidt mindre strøm tilbage i batteriet til produktive formål. Måske har de franske politikere skelet til de såkaldte “fiat-penge” – og måske har de endda forstået, at Bitcoin på sigt kan udkonkurrere dem. For traditionelle centralbank-penge lider af en indbygget værdiforringelse over tid – man kunne kalde det strukturel monetær selvafladning. Et resultat af, at centralbankerne kan skabe ubegrænsede mængder nye penge ud af den blå luft – uden nogen reel kobling til den fysiske verden. Et design, som historien igen og igen har kasseret, men som politikere og centralbanker holder fast i – måske for ikke selv at blive overflødige. I analogien er fiat-penge et dårligt lager for værdi – et batteri, der pr. design konstant taber spænding, og som derfor tvinger folk til at bruge pengene, før de mister endnu mere kraft. Måske er det også derfor, så mange politikere verden over har så travlt med at bruge løs på kortsigtede formål – i et system, hvor værdien fordamper, belønnes forbruget frem for omtanken. Bitcoin gør det modsatte: energien bevares – og forstærkes endda, når flere kobler sig på. Derfor vil en skat på Bitcoin ikke kun ramme opsparing og innovation – den vil i praksis også gøre den grønne omstilling dyrere, fordi den straffer teknologien, der kan udnytte og bevare værdien af overskudsstrøm. ⚡️ #Bitcoin #Energi #Økonomi #Inflation #GrønEnergi #Skat #Danmark #Krypto #Innovation #dkøko #dkpol #dkgreen #dkmedier
Olhuve ∞/21M (@olhuveli1988)
I Frankrig overvejer man nu at indføre en skat på såkaldt “uproduktive aktiver” – alt fra smykker og kunst til Bitcoin. Endnu en formueskat forklædt i nye klæder, formuleret af venstrefløjspartier. For nogen lyder det måske logisk at ville beskatte ting, der “ikke arbejder”. Men ift. Bitcoin rammer logikken helt ved siden af. For hvad er Bitcoin egentlig? Det er elektrisk energi – strøm – hvor hver overskudselektron fra eksempelvis vindmøller og solpaneler kan omdannes til monetær energi. Ingen overskudsstrøm behøver, som i dag, længere at gå til spilde – hvilket har potentialet til at gøre den grønne omstilling, baseret på ustabil energi som vind og sol, langt mindre kostbar end tilfældet er i dag. Når strømmen først er transformeret til Bitcoin, kan dens værdi flyttes, deles og bruges globalt – uden at værdien af energien mistes undervejs. Det er lidt som et batteri, der gemmer overskudsstrøm, indtil man skal bruge den igen. Men i modsætning til strømmen på et batteri er Bitcoin ikke begrænset af elektriske ledningsnet, fysiske grænser eller ledningstab. Bitcoin kan geninvesteres – strømmen kan endda købes tilbage – uafhængigt af tid og sted. At formuebeskatte værdien af Bitcoin svarer til at beskatte batterier for den strøm, der lagres i dem. Hver gang man betaler sådan en skat, er der lidt mindre strøm tilbage i batteriet til produktive formål. Måske har de franske politikere skelet til de såkaldte “fiat-penge” – og måske har de endda forstået, at Bitcoin på sigt kan udkonkurrere dem. For traditionelle centralbank-penge lider af en indbygget værdiforringelse over tid – man kunne kalde det strukturel monetær selvafladning. Et resultat af, at centralbankerne kan skabe ubegrænsede mængder nye penge ud af den blå luft – uden nogen reel kobling til den fysiske verden. Et design, som historien igen og igen har kasseret, men som politikere og centralbanker holder fast i – måske for ikke selv at blive overflødige. I analogien er fiat-penge et dårligt lager for værdi – et batteri, der pr. design konstant taber spænding, og som derfor tvinger folk til at bruge pengene, før de mister endnu mere kraft. Måske er det også derfor, så mange politikere verden over har så travlt med at bruge løs på kortsigtede formål – i et system, hvor værdien fordamper, belønnes forbruget frem for omtanken. Bitcoin gør det modsatte: energien bevares – og forstærkes endda, når flere kobler sig på. Derfor vil en skat på Bitcoin ikke kun ramme opsparing og innovation – den vil i praksis også gøre den grønne omstilling dyrere, fordi den straffer teknologien, der kan udnytte og bevare værdien af overskudsstrøm. ⚡️ #Bitcoin #Energi #Økonomi #Inflation #GrønEnergi #Skat #Danmark #Krypto #Innovation #dkøko #dkpol #dkgreen #dkmedier
