X hashtag analyse

t #hormuz sidste 24 timer

t #hormuz seneste måned

t Mest aktive brugere

• 1
  

  Klaus Krogsbæk (@KKrogsb)

  2 tweets

• 2
  

  Binoy Kampmark (@bkampmark)

  1 tweets

t Seneste tweets

• 

  23:46

  Klaus Krogsbæk (@KKrogsb)

  #Hormuz Hormuz and the Global Economy Here is my attempt to provide an overview of the extremely serious situation surrounding the Strait of Hormuz, following the effective collapse of the ceasefire between the United States and Iran: 1 Around one-fifth of the world’s oil normally passes through the strait. Iran therefore does not need to close it completely to affect the global market. It has proved sufficient to attack individual vessels or make the risks so great that shipping companies and insurers restrict traffic. That is precisely what is now happening. On Sunday, around 12 passages through the Strait of Hormuz were recorded, compared with more than 100 per day before the war. This is therefore not a complete physical blockade, but such a severe restriction in practice that a large proportion of normal shipping is staying away. Oil prices reacted immediately. On Monday, Brent crude rose by 9.6 per cent to $83.30 per barrel. US West Texas Intermediate crude rose by 9.4 per cent to $78.14. For both benchmarks, this was the largest daily increase in several years. This does not mean that petrol prices will rise by the same amount overnight. But if the disruption continues, it will gradually feed through worldwide into fuel prices, transport costs, production and general inflation. 2 The strategic problem for the United States is that military superiority is not the same as control of the strait. Professor Robert Pape of the University of Chicago describes the situation as an “escalation trap”. The United States possesses overwhelming military superiority and can achieve tactical victories through air strikes. Iran, however, can instead broaden the conflict geographically and economically by threatening shipping, energy supplies, US bases and American allies in the region. The United States therefore faces a difficult choice: either accept that Iran retains some ability to restrict traffic, or escalate further. Trump’s latest announcement intensifies the struggle for control. He has announced that the United States will reimpose its blockade of Iranian shipping and demand payment equivalent to 20 per cent of the value of other shipping passing through the strait as compensation for American protection. The United States is therefore not merely claiming the right to protect shipping. Trump is also asserting a form of American authority over passage through the strait itself. 3 At the same time, the market’s buffer has become considerably smaller. The EIA estimates that global oil inventories fell by an average of 5.1 million barrels per day during the second quarter. Inventories in OECD countries are heading towards their lowest level since the current data series began in 2003. The US Strategic Petroleum Reserve has also fallen to around 316.5 million barrels — its lowest level since 1983. Reserves remain available, production could be increased elsewhere, and alternative transport routes exist. But none of these can quickly replace the approximately 20 million barrels of oil and petroleum products that normally pass through Hormuz each day. The decisive question is therefore not merely how much oil prices rose on Monday. It is how long traffic remains restricted — and whether the military escalation is halted or the struggle over the strait develops further. The risk is not simply a more expensive tank of petrol. The risk is that the war will be waged through the global economy’s energy supply — and that the bill will be passed on to populations around the world. Sources below …

• 

  23:33

  Klaus Krogsbæk (@KKrogsb)

  #dkpol #Hormuz Hormuz og verdensøkonomien Her er mit forsøg på at få overblik over den meget alvorlige situation omkring Hormuzstrædet, efter at våbenhvilen mellem USA og Iran reelt er brudt sammen: 1 Omkring en femtedel af verdens olie passerer normalt gennem strædet. Iran behøver derfor ikke lukke det fuldstændigt for at påvirke verdensmarkedet. Det har vist sig tilstrækkeligt at angribe enkelte skibe eller gøre risikoen så stor, at rederier og forsikringsselskaber begrænser trafikken. Det er netop, hvad der nu sker. Søndag blev der registreret omkring 12 passager gennem Hormuzstrædet mod mere end 100 dagligt før krigen. Der er altså ikke tale om en fuldstændig fysisk blokade, men om en så alvorlig praktisk begrænsning, at en stor del af den normale skibsfart holder sig væk. Olieprisen reagerede straks. Mandag steg Brent-olien med 9,6 procent til 83,30 dollar pr. tønde. Den amerikanske WTI-olie steg 9,4 procent til 78,14 dollar. For begge olietyper var det den største daglige stigning i flere år. Det betyder ikke, at benzinprisen stiger tilsvarende fra den ene dag til den anden. Men hvis forstyrrelserne fortsætter, vil de verden over gradvist slå igennem på brændstof, transport, produktion og den almindelige prisudvikling. 2 Det strategiske problem for USA er, at militær overlegenhed ikke er det samme som kontrol med strædet. Professor Robert Pape fra University of Chicago beskriver situationen som en "eskaleringsfælde". USA har en overvældende militær overlegenhed og kan vinde taktiske sejre gennem luftangreb. Men Iran kan i stedet udvide konflikten geografisk og økonomisk ved at true skibsfarten, energiforsyningen, amerikanske baser og USA’s allierede i regionen. USA står derfor over for et vanskeligt valg: enten at acceptere, at Iran fortsat har en vis magt til at begrænse trafikken, eller at eskalere yderligere. Trumps seneste udmelding skærper kampen om kontrollen. Han har meddelt, at USA genindfører blokaden af iransk skibsfart og vil kræve en betaling på 20 procent af værdien af anden skibstrafik gennem strædet som godtgørelse for amerikansk beskyttelse. USA gør dermed ikke blot krav på retten til at beskytte skibsfarten. Trump gør også krav på en form for amerikansk myndighed over selve passagen. 3 Samtidig er markedets stødpude blevet væsentligt mindre. EIA anslår, at de globale olielagre faldt med gennemsnitligt 5,1 millioner tønder om dagen i andet kvartal. OECD-landenes lagre er på vej mod det laveste niveau, siden den nuværende opgørelse begyndte i 2003. Den amerikanske strategiske oliereserve er desuden faldet til omkring 316,5 millioner tønder - det laveste niveau siden 1983. Der findes fortsat reserver, mulighed for øget produktion andre steder og alternative transportveje. Men ingen af delene kan hurtigt erstatte de omkring 20 millioner tønder olie og olieprodukter, der under normale forhold passerer gennem Hormuz hver dag. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke alene, hvor meget olieprisen steg mandag. Det er, hvor længe trafikken forbliver begrænset - og om den militære eskalation standses, eller om kampen om strædet udvikler sig yderligere. Risikoen er ikke blot en dyrere tank benzin. Risikoen er, at krigen bliver ført gennem verdensøkonomiens energiforsyning - og at regningen sendes videre til befolkninger kloden over. Kilder nedenfor ...

• 

  09:53

  Binoy Kampmark (@bkampmark)

  Deferring a Crisis: The Iran-US #Ceasefire Cracks - https://t.co/9qObFSlr1e https://t.co/OZjPFyclS5 #IranWar #Trump #StraitofHormuz #Hormuz