L_C_I (@LCI_consult)
SMV Danmark (@SMVdanmark)
Per Hansen (@PerNordnet)
Back to the future 🇩🇰🇷🇺🇭🇺🇨🇳🇷🇸 (@UffeH_Hansen)
Drivkraft Danmark (@DrivkraftDK)
L_C_I (@LCI_consult)
#dkpol #dkbiz Kaja Kallas er et stort problem for EU ud i inkompetence! QT @Microinteracti1 (Gandalv) Kaja Kallas put it perfectly when she said that if Ukraine is expected to hold elections, then Russia should first commit to free and fair elections of its own, something it has not had for 25 years. That is where the real problem lies, and shifting the focus away from it only serves the aggressor. Too often the debate drifts into complete nonsense. We hear claims that Ukraine must hold elections right now, that it is somehow a dictatorship, that it should limit its army, avoid NATO, or accept losing territory that Russia has violently seized after killing civilians and soldiers alike. This framing is dangerous. It ignores the basic reality of the situation. Ukraine did not start this war. Russia did. Ukraine is defending itself against an invading power that violates borders, crushes dissent at home, and wages war without regard for human life. Any discussion that forgets who is attacking and who is defending has already failed. If we want peace, stability, and a rules based world, we must keep that simple truth front and center at all times.
Tania Groth (@TaniaGroth)
RT @KlausRiskaer (Klaus Riskær Pedersen): Det var ikke overraskende at man på Rådsmødet i nat måtte opgive brug af beslaglagte Russiske kontanter i Euroclear m.v. til Ukraine. Det var til gengæld overraskende at man - i et kompromis - hev 'Next Generation EU' op af posen: Undtagelsesvise og midlertidige beføjelser til at låne midler med det formål at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af konsekvenserne af Covid-19-krisen. Den genbruges så nu. Overraskende fordi denne finansieringsform af mange [herunder jeg selv] var udelukket fra start, da den kræver vedtagelsen men enstemmighed. Det blev imidlertid Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet der redde EU på målstregen. Mod at de tre lande fik en 'opt-out' [at de sikres et værn mod nogen form for omkostning for deres befolkninger af ordningen], da valgte de tre lande ikke at stemme forslaget ned og undlod at aktivere deres vetoret. Hvordan man vil skrue den betalingsfritagelse sammen for de tre lande bliver en ny øvelse, da lånet nu optages indenfor EU's eget budget. Og hvad der kan give betydelige forsinkelser med udbetalingen [med mindre EU Kommissionen blot udbetaler af andre midler] er, at den valgte fremgangsmåde nu skal igennem 24 medlemslandes respektive procedure for lovmæssig vedtagelse [typisk på parlamentsniveau]. Da de 24 lande hænger på renter og afdrag [Ukraine kommer aldrig til at betale de penge tilbage] så skal regningen på 675 milliarder kroner fordeles imellem de 24 lande med deres andel af Brutto National Indkomsten for den samlede gruppe af lande [det bliver ca. 3% for Danmark når man korrigerer for de tre lande der ikke skal betale]. Regeringen skal dermed hente en bevilling i Folketinget på ikke under 20 milliarder kroner [i tillæg til de 80 milliarder vi allerede har udbetalt til Ukraine]. At dette uden videre glider igennem 24 landes parlamenter synes en noget optimistisk forventning. Så lad mig allerede nu forudse, at det ender med at der skal tillades flere 'opt-out's' på et nyt Rådsmøde, så ordningen alligevel kan gennemføres. Menmed den følgevirkning at det så bliver endnu mere kostbart for dem som står på dette projekt. F.eks. vil jeg gerne se dette gå igennem den Franske Nationalforsamling før jeg tror det, og dermed skal 70 milliarder kroner muligvis omfordeles blandt de resterende lande. Det mest alarmerende er i virkeligheden det som fandt sted på mødet forud for denne nød redning. Den Belgiske Premierminister stod fast på en lang række sikkerheds krav og det medførte at EU Kommissionen måtte udarbejde et nyt forslag med det formål - desuagtet - at benytte de russiske midler. Omkring midnat 'sivede' en kopi af det 'positionspapir' som Kommisssionen lagde på bordet til regeringscheferne, og det var et interessant indblik i hvordan EU ledelsen [Frederiksen & Leyen] forsøgte at manipulere løsningen igennem. For det første omfattede det €210 mia og ikke €90 mia. For det andet skulle de lande der stemte for [kvalificeret majoritet] indestå for enhver risiko og følgeomkostning, herunder også for tab der måtte opstå som følge af Russisk beslaglægning af tilsvarende midler [der tidligere på dagen andetsteds blev opgjort til ca. €200 mia som russerne kan beslaglægge af indeståender og virksomhedskapital ejet af EU i Rusland]. For det tredje indeholdt beslutningsforslaget en bestemmelse om, at beslaglægningen også skulle udfoldes til alle russiske midler der i dag er sanktioneret i den private banksektor, hvilke midler deremd også blev medinddraget [ved lov] i låneordningen [så den dermed ville forøges med yderligere - anslået € 30-40mia]. For det det fjerde skulle de medhæftende medlemslande indestå for, at de ved betalingspåkrav fra f.eks. Euroclear eller virksomheder med beslaglagte værdier, straks ville være forpliget til at anvise deres kautionsforpligtelse - i givet fald - ved udstedelse af statsligt udstedte 'finansielle instrumenter' [læs statsobligationer] som da ville kunne sælges i markedet af EU eller f.eks. Euroclear. Kurstab, rente og afdragsforpligtelse m.v. henvist til det enkelte medlemsland at betale. Og endelig en bestemmelse om, at ikke en eneste € kunne udbetales før 75% af de stillede garantier forelå fra medlemslandende [klogt krav fra Belgien], hvorved man etablerede en 'kattelem' for de medlemslande som stemte for, men alligevel ikke kunne skaffe den nødvendige bevilling i hjemlandet [læs Frankrig]. At man overhovet kunne få den forrykte tanke i EU Kommisssionen og det danske EU Formandskab at lægge et sådant beslutningsforslag på bordet er svært at begribe. Og lige så chokerende er det, at det overhovedet blev taget til realitetsbehandling på mødet [men den del stod det danske Formandsskab jo for]. Politisk ville det også have udløst en katastrofe. Bindingen af så voldsom gæld - og betalingsforpligtelser for de enkelte lande - ville have blokeret for en mulig diplomatisk aftale med russerne om nedlukning af konflikten i Ukraine. Da Rusland aldrig kan forudses at acceptere beslaglæggelse af deres midler ved en forhandlet fredsaftale, og da Europa aldrig vil kunne forudses så blot at 'betale pengene tilbage', så ville ordningen have cementeret Europa som den afgørende forhindring for en fredsaftale. Et forhold USA i dagene inden også havde advaret om. Enden på denne historie er nu blevet, at 24 medlemslande kommer til at betale 675 milliarder kroner tilbage - hvis ikke på den ene måde så på den anden. Muligvis over EU budgettet men muligvis ved særlige tilskud til EU driften over de kommende år. Det er også en konklusion, at man i den finansielle verden - når alt dette er fordøjet - har set at den øverste magt i EU -både Kommission og Råd - har været villige til at kompromittere sikkerhed og likviditet i €-systemet samt vist villighed til at beslaglægge midler indestående i private banker ved lov. Og den mest alvorlige konklusion af dem alle: Den nuværende politiske ledelse i Europa har demonstreret at de intet naturligt filter har for, hvad de vil bringe deres befolkninger ud i, når det kommer til risikoen for eskalation og konfrontation med vor store atommagt nabo i Øst. På mange måde står det klart, at dagen i går - ikke på grund at det der blev besluttede - men grundet det man overvejede at gennemføre, har sat starten på slutningen af den Europæiske Union som Kohl og Mitterand var skabere af, men som nu viser sig at være en overstatslig konstruktion hvor de sædvanlige demokratiske sikkerhedsgarantier er sat ud af kraft. At vi blev reddet i denne omgang kan vi takke Belgien, Ungarn, Tjekket og Slovakiet for. At det næsten endte i en katastrofe skal vi til gengæld stille Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen og den Tyske Kansler Frederic Mertz til ansvar for. #dkbiz #dkpol #dkmedier
Back to the future 🇩🇰🇷🇺🇭🇺🇨🇳🇷🇸 (@UffeH_Hansen)
RT @KlausRiskaer (Klaus Riskær Pedersen): Det var ikke overraskende at man på Rådsmødet i nat måtte opgive brug af beslaglagte Russiske kontanter i Euroclear m.v. til Ukraine. Det var til gengæld overraskende at man - i et kompromis - hev 'Next Generation EU' op af posen: Undtagelsesvise og midlertidige beføjelser til at låne midler med det formål at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af konsekvenserne af Covid-19-krisen. Den genbruges så nu. Overraskende fordi denne finansieringsform af mange [herunder jeg selv] var udelukket fra start, da den kræver vedtagelsen men enstemmighed. Det blev imidlertid Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet der redde EU på målstregen. Mod at de tre lande fik en 'opt-out' [at de sikres et værn mod nogen form for omkostning for deres befolkninger af ordningen], da valgte de tre lande ikke at stemme forslaget ned og undlod at aktivere deres vetoret. Hvordan man vil skrue den betalingsfritagelse sammen for de tre lande bliver en ny øvelse, da lånet nu optages indenfor EU's eget budget. Og hvad der kan give betydelige forsinkelser med udbetalingen [med mindre EU Kommissionen blot udbetaler af andre midler] er, at den valgte fremgangsmåde nu skal igennem 24 medlemslandes respektive procedure for lovmæssig vedtagelse [typisk på parlamentsniveau]. Da de 24 lande hænger på renter og afdrag [Ukraine kommer aldrig til at betale de penge tilbage] så skal regningen på 675 milliarder kroner fordeles imellem de 24 lande med deres andel af Brutto National Indkomsten for den samlede gruppe af lande [det bliver ca. 3% for Danmark når man korrigerer for de tre lande der ikke skal betale]. Regeringen skal dermed hente en bevilling i Folketinget på ikke under 20 milliarder kroner [i tillæg til de 80 milliarder vi allerede har udbetalt til Ukraine]. At dette uden videre glider igennem 24 landes parlamenter synes en noget optimistisk forventning. Så lad mig allerede nu forudse, at det ender med at der skal tillades flere 'opt-out's' på et nyt Rådsmøde, så ordningen alligevel kan gennemføres. Menmed den følgevirkning at det så bliver endnu mere kostbart for dem som står på dette projekt. F.eks. vil jeg gerne se dette gå igennem den Franske Nationalforsamling før jeg tror det, og dermed skal 70 milliarder kroner muligvis omfordeles blandt de resterende lande. Det mest alarmerende er i virkeligheden det som fandt sted på mødet forud for denne nød redning. Den Belgiske Premierminister stod fast på en lang række sikkerheds krav og det medførte at EU Kommissionen måtte udarbejde et nyt forslag med det formål - desuagtet - at benytte de russiske midler. Omkring midnat 'sivede' en kopi af det 'positionspapir' som Kommisssionen lagde på bordet til regeringscheferne, og det var et interessant indblik i hvordan EU ledelsen [Frederiksen & Leyen] forsøgte at manipulere løsningen igennem. For det første omfattede det €210 mia og ikke €90 mia. For det andet skulle de lande der stemte for [kvalificeret majoritet] indestå for enhver risiko og følgeomkostning, herunder også for tab der måtte opstå som følge af Russisk beslaglægning af tilsvarende midler [der tidligere på dagen andetsteds blev opgjort til ca. €200 mia som russerne kan beslaglægge af indeståender og virksomhedskapital ejet af EU i Rusland]. For det tredje indeholdt beslutningsforslaget en bestemmelse om, at beslaglægningen også skulle udfoldes til alle russiske midler der i dag er sanktioneret i den private banksektor, hvilke midler deremd også blev medinddraget [ved lov] i låneordningen [så den dermed ville forøges med yderligere - anslået € 30-40mia]. For det det fjerde skulle de medhæftende medlemslande indestå for, at de ved betalingspåkrav fra f.eks. Euroclear eller virksomheder med beslaglagte værdier, straks ville være forpliget til at anvise deres kautionsforpligtelse - i givet fald - ved udstedelse af statsligt udstedte 'finansielle instrumenter' [læs statsobligationer] som da ville kunne sælges i markedet af EU eller f.eks. Euroclear. Kurstab, rente og afdragsforpligtelse m.v. henvist til det enkelte medlemsland at betale. Og endelig en bestemmelse om, at ikke en eneste € kunne udbetales før 75% af de stillede garantier forelå fra medlemslandende [klogt krav fra Belgien], hvorved man etablerede en 'kattelem' for de medlemslande som stemte for, men alligevel ikke kunne skaffe den nødvendige bevilling i hjemlandet [læs Frankrig]. At man overhovet kunne få den forrykte tanke i EU Kommisssionen og det danske EU Formandskab at lægge et sådant beslutningsforslag på bordet er svært at begribe. Og lige så chokerende er det, at det overhovedet blev taget til realitetsbehandling på mødet [men den del stod det danske Formandsskab jo for]. Politisk ville det også have udløst en katastrofe. Bindingen af så voldsom gæld - og betalingsforpligtelser for de enkelte lande - ville have blokeret for en mulig diplomatisk aftale med russerne om nedlukning af konflikten i Ukraine. Da Rusland aldrig kan forudses at acceptere beslaglæggelse af deres midler ved en forhandlet fredsaftale, og da Europa aldrig vil kunne forudses så blot at 'betale pengene tilbage', så ville ordningen have cementeret Europa som den afgørende forhindring for en fredsaftale. Et forhold USA i dagene inden også havde advaret om. Enden på denne historie er nu blevet, at 24 medlemslande kommer til at betale 675 milliarder kroner tilbage - hvis ikke på den ene måde så på den anden. Muligvis over EU budgettet men muligvis ved særlige tilskud til EU driften over de kommende år. Det er også en konklusion, at man i den finansielle verden - når alt dette er fordøjet - har set at den øverste magt i EU -både Kommission og Råd - har været villige til at kompromittere sikkerhed og likviditet i €-systemet samt vist villighed til at beslaglægge midler indestående i private banker ved lov. Og den mest alvorlige konklusion af dem alle: Den nuværende politiske ledelse i Europa har demonstreret at de intet naturligt filter har for, hvad de vil bringe deres befolkninger ud i, når det kommer til risikoen for eskalation og konfrontation med vor store atommagt nabo i Øst. På mange måde står det klart, at dagen i går - ikke på grund at det der blev besluttede - men grundet det man overvejede at gennemføre, har sat starten på slutningen af den Europæiske Union som Kohl og Mitterand var skabere af, men som nu viser sig at være en overstatslig konstruktion hvor de sædvanlige demokratiske sikkerhedsgarantier er sat ud af kraft. At vi blev reddet i denne omgang kan vi takke Belgien, Ungarn, Tjekket og Slovakiet for. At det næsten endte i en katastrofe skal vi til gengæld stille Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen og den Tyske Kansler Frederic Mertz til ansvar for. #dkbiz #dkpol #dkmedier
Ole Futtrup (@HejlsNor)
RT @KlausRiskaer (Klaus Riskær Pedersen): Det var ikke overraskende at man på Rådsmødet i nat måtte opgive brug af beslaglagte Russiske kontanter i Euroclear m.v. til Ukraine. Det var til gengæld overraskende at man - i et kompromis - hev 'Next Generation EU' op af posen: Undtagelsesvise og midlertidige beføjelser til at låne midler med det formål at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af konsekvenserne af Covid-19-krisen. Den genbruges så nu. Overraskende fordi denne finansieringsform af mange [herunder jeg selv] var udelukket fra start, da den kræver vedtagelsen men enstemmighed. Det blev imidlertid Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet der redde EU på målstregen. Mod at de tre lande fik en 'opt-out' [at de sikres et værn mod nogen form for omkostning for deres befolkninger af ordningen], da valgte de tre lande ikke at stemme forslaget ned og undlod at aktivere deres vetoret. Hvordan man vil skrue den betalingsfritagelse sammen for de tre lande bliver en ny øvelse, da lånet nu optages indenfor EU's eget budget. Og hvad der kan give betydelige forsinkelser med udbetalingen [med mindre EU Kommissionen blot udbetaler af andre midler] er, at den valgte fremgangsmåde nu skal igennem 24 medlemslandes respektive procedure for lovmæssig vedtagelse [typisk på parlamentsniveau]. Da de 24 lande hænger på renter og afdrag [Ukraine kommer aldrig til at betale de penge tilbage] så skal regningen på 675 milliarder kroner fordeles imellem de 24 lande med deres andel af Brutto National Indkomsten for den samlede gruppe af lande [det bliver ca. 3% for Danmark når man korrigerer for de tre lande der ikke skal betale]. Regeringen skal dermed hente en bevilling i Folketinget på ikke under 20 milliarder kroner [i tillæg til de 80 milliarder vi allerede har udbetalt til Ukraine]. At dette uden videre glider igennem 24 landes parlamenter synes en noget optimistisk forventning. Så lad mig allerede nu forudse, at det ender med at der skal tillades flere 'opt-out's' på et nyt Rådsmøde, så ordningen alligevel kan gennemføres. Menmed den følgevirkning at det så bliver endnu mere kostbart for dem som står på dette projekt. F.eks. vil jeg gerne se dette gå igennem den Franske Nationalforsamling før jeg tror det, og dermed skal 70 milliarder kroner muligvis omfordeles blandt de resterende lande. Det mest alarmerende er i virkeligheden det som fandt sted på mødet forud for denne nød redning. Den Belgiske Premierminister stod fast på en lang række sikkerheds krav og det medførte at EU Kommissionen måtte udarbejde et nyt forslag med det formål - desuagtet - at benytte de russiske midler. Omkring midnat 'sivede' en kopi af det 'positionspapir' som Kommisssionen lagde på bordet til regeringscheferne, og det var et interessant indblik i hvordan EU ledelsen [Frederiksen & Leyen] forsøgte at manipulere løsningen igennem. For det første omfattede det €210 mia og ikke €90 mia. For det andet skulle de lande der stemte for [kvalificeret majoritet] indestå for enhver risiko og følgeomkostning, herunder også for tab der måtte opstå som følge af Russisk beslaglægning af tilsvarende midler [der tidligere på dagen andetsteds blev opgjort til ca. €200 mia som russerne kan beslaglægge af indeståender og virksomhedskapital ejet af EU i Rusland]. For det tredje indeholdt beslutningsforslaget en bestemmelse om, at beslaglægningen også skulle udfoldes til alle russiske midler der i dag er sanktioneret i den private banksektor, hvilke midler deremd også blev medinddraget [ved lov] i låneordningen [så den dermed ville forøges med yderligere - anslået € 30-40mia]. For det det fjerde skulle de medhæftende medlemslande indestå for, at de ved betalingspåkrav fra f.eks. Euroclear eller virksomheder med beslaglagte værdier, straks ville være forpliget til at anvise deres kautionsforpligtelse - i givet fald - ved udstedelse af statsligt udstedte 'finansielle instrumenter' [læs statsobligationer] som da ville kunne sælges i markedet af EU eller f.eks. Euroclear. Kurstab, rente og afdragsforpligtelse m.v. henvist til det enkelte medlemsland at betale. Og endelig en bestemmelse om, at ikke en eneste € kunne udbetales før 75% af de stillede garantier forelå fra medlemslandende [klogt krav fra Belgien], hvorved man etablerede en 'kattelem' for de medlemslande som stemte for, men alligevel ikke kunne skaffe den nødvendige bevilling i hjemlandet [læs Frankrig]. At man overhovet kunne få den forrykte tanke i EU Kommisssionen og det danske EU Formandskab at lægge et sådant beslutningsforslag på bordet er svært at begribe. Og lige så chokerende er det, at det overhovedet blev taget til realitetsbehandling på mødet [men den del stod det danske Formandsskab jo for]. Politisk ville det også have udløst en katastrofe. Bindingen af så voldsom gæld - og betalingsforpligtelser for de enkelte lande - ville have blokeret for en mulig diplomatisk aftale med russerne om nedlukning af konflikten i Ukraine. Da Rusland aldrig kan forudses at acceptere beslaglæggelse af deres midler ved en forhandlet fredsaftale, og da Europa aldrig vil kunne forudses så blot at 'betale pengene tilbage', så ville ordningen have cementeret Europa som den afgørende forhindring for en fredsaftale. Et forhold USA i dagene inden også havde advaret om. Enden på denne historie er nu blevet, at 24 medlemslande kommer til at betale 675 milliarder kroner tilbage - hvis ikke på den ene måde så på den anden. Muligvis over EU budgettet men muligvis ved særlige tilskud til EU driften over de kommende år. Det er også en konklusion, at man i den finansielle verden - når alt dette er fordøjet - har set at den øverste magt i EU -både Kommission og Råd - har været villige til at kompromittere sikkerhed og likviditet i €-systemet samt vist villighed til at beslaglægge midler indestående i private banker ved lov. Og den mest alvorlige konklusion af dem alle: Den nuværende politiske ledelse i Europa har demonstreret at de intet naturligt filter har for, hvad de vil bringe deres befolkninger ud i, når det kommer til risikoen for eskalation og konfrontation med vor store atommagt nabo i Øst. På mange måde står det klart, at dagen i går - ikke på grund at det der blev besluttede - men grundet det man overvejede at gennemføre, har sat starten på slutningen af den Europæiske Union som Kohl og Mitterand var skabere af, men som nu viser sig at være en overstatslig konstruktion hvor de sædvanlige demokratiske sikkerhedsgarantier er sat ud af kraft. At vi blev reddet i denne omgang kan vi takke Belgien, Ungarn, Tjekket og Slovakiet for. At det næsten endte i en katastrofe skal vi til gengæld stille Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen og den Tyske Kansler Frederic Mertz til ansvar for. #dkbiz #dkpol #dkmedier
Klaus Riskær Pedersen (@KlausRiskaer)
RT @KlausRiskaer (Klaus Riskær Pedersen): Det var ikke overraskende at man på Rådsmødet i nat måtte opgive brug af beslaglagte Russiske kontanter i Euroclear m.v. til Ukraine. Det var til gengæld overraskende at man - i et kompromis - hev 'Next Generation EU' op af posen: Undtagelsesvise og midlertidige beføjelser til at låne midler med det formål at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af konsekvenserne af Covid-19-krisen. Den genbruges så nu. Overraskende fordi denne finansieringsform af mange [herunder jeg selv] var udelukket fra start, da den kræver vedtagelsen men enstemmighed. Det blev imidlertid Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet der redde EU på målstregen. Mod at de tre lande fik en 'opt-out' [at de sikres et værn mod nogen form for omkostning for deres befolkninger af ordningen], da valgte de tre lande ikke at stemme forslaget ned og undlod at aktivere deres vetoret. Hvordan man vil skrue den betalingsfritagelse sammen for de tre lande bliver en ny øvelse, da lånet nu optages indenfor EU's eget budget. Og hvad der kan give betydelige forsinkelser med udbetalingen [med mindre EU Kommissionen blot udbetaler af andre midler] er, at den valgte fremgangsmåde nu skal igennem 24 medlemslandes respektive procedure for lovmæssig vedtagelse [typisk på parlamentsniveau]. Da de 24 lande hænger på renter og afdrag [Ukraine kommer aldrig til at betale de penge tilbage] så skal regningen på 675 milliarder kroner fordeles imellem de 24 lande med deres andel af Brutto National Indkomsten for den samlede gruppe af lande [det bliver ca. 3% for Danmark når man korrigerer for de tre lande der ikke skal betale]. Regeringen skal dermed hente en bevilling i Folketinget på ikke under 20 milliarder kroner [i tillæg til de 80 milliarder vi allerede har udbetalt til Ukraine]. At dette uden videre glider igennem 24 landes parlamenter synes en noget optimistisk forventning. Så lad mig allerede nu forudse, at det ender med at der skal tillades flere 'opt-out's' på et nyt Rådsmøde, så ordningen alligevel kan gennemføres. Menmed den følgevirkning at det så bliver endnu mere kostbart for dem som står på dette projekt. F.eks. vil jeg gerne se dette gå igennem den Franske Nationalforsamling før jeg tror det, og dermed skal 70 milliarder kroner muligvis omfordeles blandt de resterende lande. Det mest alarmerende er i virkeligheden det som fandt sted på mødet forud for denne nød redning. Den Belgiske Premierminister stod fast på en lang række sikkerheds krav og det medførte at EU Kommissionen måtte udarbejde et nyt forslag med det formål - desuagtet - at benytte de russiske midler. Omkring midnat 'sivede' en kopi af det 'positionspapir' som Kommisssionen lagde på bordet til regeringscheferne, og det var et interessant indblik i hvordan EU ledelsen [Frederiksen & Leyen] forsøgte at manipulere løsningen igennem. For det første omfattede det €210 mia og ikke €90 mia. For det andet skulle de lande der stemte for [kvalificeret majoritet] indestå for enhver risiko og følgeomkostning, herunder også for tab der måtte opstå som følge af Russisk beslaglægning af tilsvarende midler [der tidligere på dagen andetsteds blev opgjort til ca. €200 mia som russerne kan beslaglægge af indeståender og virksomhedskapital ejet af EU i Rusland]. For det tredje indeholdt beslutningsforslaget en bestemmelse om, at beslaglægningen også skulle udfoldes til alle russiske midler der i dag er sanktioneret i den private banksektor, hvilke midler deremd også blev medinddraget [ved lov] i låneordningen [så den dermed ville forøges med yderligere - anslået € 30-40mia]. For det det fjerde skulle de medhæftende medlemslande indestå for, at de ved betalingspåkrav fra f.eks. Euroclear eller virksomheder med beslaglagte værdier, straks ville være forpliget til at anvise deres kautionsforpligtelse - i givet fald - ved udstedelse af statsligt udstedte 'finansielle instrumenter' [læs statsobligationer] som da ville kunne sælges i markedet af EU eller f.eks. Euroclear. Kurstab, rente og afdragsforpligtelse m.v. henvist til det enkelte medlemsland at betale. Og endelig en bestemmelse om, at ikke en eneste € kunne udbetales før 75% af de stillede garantier forelå fra medlemslandende [klogt krav fra Belgien], hvorved man etablerede en 'kattelem' for de medlemslande som stemte for, men alligevel ikke kunne skaffe den nødvendige bevilling i hjemlandet [læs Frankrig]. At man overhovet kunne få den forrykte tanke i EU Kommisssionen og det danske EU Formandskab at lægge et sådant beslutningsforslag på bordet er svært at begribe. Og lige så chokerende er det, at det overhovedet blev taget til realitetsbehandling på mødet [men den del stod det danske Formandsskab jo for]. Politisk ville det også have udløst en katastrofe. Bindingen af så voldsom gæld - og betalingsforpligtelser for de enkelte lande - ville have blokeret for en mulig diplomatisk aftale med russerne om nedlukning af konflikten i Ukraine. Da Rusland aldrig kan forudses at acceptere beslaglæggelse af deres midler ved en forhandlet fredsaftale, og da Europa aldrig vil kunne forudses så blot at 'betale pengene tilbage', så ville ordningen have cementeret Europa som den afgørende forhindring for en fredsaftale. Et forhold USA i dagene inden også havde advaret om. Enden på denne historie er nu blevet, at 24 medlemslande kommer til at betale 675 milliarder kroner tilbage - hvis ikke på den ene måde så på den anden. Muligvis over EU budgettet men muligvis ved særlige tilskud til EU driften over de kommende år. Det er også en konklusion, at man i den finansielle verden - når alt dette er fordøjet - har set at den øverste magt i EU -både Kommission og Råd - har været villige til at kompromittere sikkerhed og likviditet i €-systemet samt vist villighed til at beslaglægge midler indestående i private banker ved lov. Og den mest alvorlige konklusion af dem alle: Den nuværende politiske ledelse i Europa har demonstreret at de intet naturligt filter har for, hvad de vil bringe deres befolkninger ud i, når det kommer til risikoen for eskalation og konfrontation med vor store atommagt nabo i Øst. På mange måde står det klart, at dagen i går - ikke på grund at det der blev besluttede - men grundet det man overvejede at gennemføre, har sat starten på slutningen af den Europæiske Union som Kohl og Mitterand var skabere af, men som nu viser sig at være en overstatslig konstruktion hvor de sædvanlige demokratiske sikkerhedsgarantier er sat ud af kraft. At vi blev reddet i denne omgang kan vi takke Belgien, Ungarn, Tjekket og Slovakiet for. At det næsten endte i en katastrofe skal vi til gengæld stille Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen og den Tyske Kansler Frederic Mertz til ansvar for. #dkbiz #dkpol #dkmedier
