Klaus Riskær Pedersen (@KlausRiskaer)
Johan Moesgaard Andersen (@JohanMoesgaard)
Per Hansen (@PerNordnet)
Claus Bøgelund N. (@ClausBoegelundN)
Drivkraft Danmark (@DrivkraftDK)
SMV Danmark (@SMVdanmark)
12/24: PROBLEM: #Dkbiz skal lave såkaldte ”0-indberetninger” for medarbejdere, selvom de ikke får løn i den givne måned. LØSNING: Afskaf 0-indberetninger. Fjern kravet om lønindberetninger de måneder, hvor virksomheden ikke udbetaler løn. #24ForslagTilMindreBøvl🎄 #dkpol
Birger Høst (@CommonSenseASAP)
RT @Statsstyret (Statsstyret): Regeringens forslag om forbud mod VPN'er og andre teknologier bliver endnu dummere end forventet. Hvis man læser vejledningen til lovteksten, så fremgår det at ændringen til Ophavsretsloven er teknologineutral, hvilket er et fint ord for at den dækker alle teknologier. Det er en radikal ændring fra lovens tidligere udformning, som gjaldt meget specifikt build-for-purpose dekoderudstyr. Det er derfor ret utydeligt i lovens § 91, stk. 1, hvor omsiggribende dette forbud mod disse teknologier er, ud over at intentionen er at det bruges til ”uautoriseret adgang” til medieindhold. Forbuddet virker således til at være centreret omkring intention med brugen af teknologien, frem for at man faktisk har brugt teknologien til et ulovligt formål. Det er dog endnu mere utydeligt i lovens § 91, stk. 2, som omhandler reklameforbuddet. Ordret så gælder reklameforbuddet for alle teknologier, som kan bruges til online pirateri. Det betyder konkret, at der ikke er et forbud mod at lave reklame for teknologier, med det henblik på at begå online pirateri. Nej, der er reklameforbud mod alle teknologier, som kan bruges til det formål. Det betyder at der ordret står i lovens vejledende tekst, at virksomheder ikke må lave reklamer for computere, VPN'er, mobiltelefoner, internetforbindelser eller anden teknologi, "der kan give uautoriseriet adgang til medieindhold". Det fremgår også af lovens § 91, stk. 2, hvor der står at ”Annoncering eller anden form for reklame for udstyr, software eller anden teknisk løsning, som nævnt i stk. 1, er ikke tilladt.” Lad os tage en internetforbindelse som eksempel. Hvis virksomheden reklamerer for at forbindelsen har 1Gbit forbindelse, er intentionen så at du kan downloade piratindhold hurtigere eller er det at du kan streame film fra Netflix hurtigere? Et andet eksempel er VPN-udbydere, som ofte bruger salgsargumentet, at staten ikke skal se hvad du laver. Er intentionen privatliv eller er intentionen at du prøver at skjule, at du downloader piratindhold. Det er kort sagt pænt dumt at lave love omkring intentioner om forbrydelse, da lovens håndhævelse hurtigt bliver baseret på indicier, frem for beviser for faktisk begået forbrydelser. #dkbiz #dkpol #dkmedier #vpn #klovnestat
Drivkraft Danmark (@DrivkraftDK)
Motor-magasinet: "Danske elbilister kunne spare tusindvis af kroner hvert år men de politiske reaktioner på den uholdbare situation udebliver." Forbrugerrådet TÆNK: "Forbrugerne skal kunne sammenligne priser og vilkår. Det er de ikke i stand til i dag." #dktrp #dkpol #dkbiz https://t.co/OCu0Z4y1gR
Jens-Jørgen Jensen-Hansen Nielsen (@KKommunen)
RT @KlausRiskaer (Klaus Riskær Pedersen): EU vedtog i går - med kvalificeret majoritet [så skal man altid være på vagt] - at man 'immobiliserer' de €210 milliarder man har sanktioneret af Russiske penge i Europa, hvoraf de €180 milliarder står i Euroclear systemet. 'Immobilisering' betyder at penegne kun kan frigives til russerne ved ny kvalificeret majoritet. Behovet har været påtrængende, da man siden 2022 hver 6. måned har skulle vedtage [med enstemmighed], at de russiske sanktionerede kontanter fortsat kunne tilbageholdes. Den mulighed smuldrer i takt med at Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Irland, synes at have tiltagende reservationer i forhold til eskalation i forhold til russerne. For at lave denne 'finte' har man brugt traktatens artikel 122. Den bestemmelse er rettet mod ekstraordinære omstændigheder der truer et medlemsland eller fællesskabet [Corona er et eksempel]. Det man nu har gjort er at man 'udstrækker' fortolkningen til effekten af den væbnede konflikt i Ukraine. Det er problematisk, dels da Ukraine ikke er et medlemsland - og vigtigere - at der ikke foreligger en formaliseret krigstilstand imellem EU landene og Rusland [heldigvis for det]. Det kan derfor forudses med stor sikkerhed, at denne beslutning bliver trukket til domstolen af et eller flere medlemslande, og en godkendelse af fortolkningen dermed vil statuere et de-facto 'forfatningstillæg', som jo ikke kan vedtages med den valgte procedure. Hvorfor en domstolsgodkendelse er mere end tvivlsom. At man har taget dette skridt skyldes, at det næste skridt af EU ledelsen - på rådsmødet her i December - forudses at blive benyttelsen af de således 'immobiliserede' værdier enten som sikringsgrundlag for fælles gældsoptagelse - der med andre procedurer kan optages med kvalificeret flertal - eller, at man direkte vil 'flytte' disse kontanter. Behovet er at sikre pengene til finanisering af det EU tilskud på € 135 milliarder, som Ukraine skal bruge i 2026 og 2027. Medlemslande der tritræder fælles gældoptagelse på den antagelse at den er afdækket af de således 'immobiliserede' midler, kan komme i betydelige problemer, hvis domstolen afviser fremgangsmåden. Alene af den grund, vil en række lande - antagelig - afstå fra at deltage i den beslutning. Flytter man pengene - uden at benytte en gældsstiftelse som 'bro' - så er problemet det, at hvis løsningen er lidt for kreativ, så skal de lande der indgår i beslutningen så tilbagebetale disse midler til Euroclear. Beslutningen skal også ses som en del i at styrke Ukraine & EU's forhandlingsposition i forhold til fredsforhandlingerne. Med 'immobiliseringen' kan man ikke uden kvalificeret majoritet i EU tilbagebetale pengene til russerne, hvilket forudses at være en del af en mulig fredsaftale. Med kendskabet til EU's forhandlingsposition, så vil dette forhold alene, betyde man har giver russerne en undskyldning for at sige nej til en fredsaftale. Russerne har udtrykt, at beslaglæggelse - for ikke at tale om brug - af deres penge i Euroclear, er en så aggresiv handling fra EU, at det kan sidestilles med en betydelig eskalation af konflikten imellem EU og Rusland. Bortset fra de politiske problemer er begge løsninger en direkte svækkelse af Euro som 'store of value', og dermed antastes Euro's globale likviditet og anvendelse. Man fornemmer i denne løsning noget vi kender særligt godt fra Danmark, hvor vi har været underlagt den slags manipulationer tilbage fra Corona, Mink og Ukraine gaverne. Det er heller ikke så mærkeligt, da det jo er Frederiksen & Bethelsen der fører pennen i Det Europæiske Råd frem til Nytår. Det er synd for Europa at vi fik Frederiksen ind i ledelsen i de sidste 6 måneder hvor de €135 milliarder til Ukraine blev hovedtemaet ved Rådsmødet i København og - altså nu - at fælles gældsstiftelse eller voldsom opportunistisk fortolkning af traktaten, misbruges til at forfølge et mål, der ikke kan nås af den vej der ellers ville være den normale: At hvis man fra medlemslandene vil give €135 milliarder til Ukraine, så må man også finde dem i de nationale budgetter. det har Frederiksen & Berthelsen fundet en smart 'work-around' på, og den limpind er EU-Kommissionen hoppet på. Samtidig kan vi prise os lykkelige for - at de fleste af os - sagde nej til deltagelse i Euroen. Den bliver nemlig den særligt skadesramte, af hvilken grund ECB eksplicit har erklæret modstand [tidligere på ugen] af denne politiske manipulation af traktaten. #dkbiz #dkpol #dkmedier
Klaus Riskær Pedersen (@KlausRiskaer)
EU vedtog i går - med kvalificeret majoritet [så skal man altid være på vagt] - at man 'immobiliserer' de €210 milliarder man har sanktioneret af Russiske penge i Europa, hvoraf de €180 milliarder står i Euroclear systemet. 'Immobilisering' betyder at penegne kun kan frigives til russerne ved ny kvalificeret majoritet. Behovet har været påtrængende, da man siden 2022 hver 6. måned har skulle vedtage [med enstemmighed], at de russiske sanktionerede kontanter fortsat kunne tilbageholdes. Den mulighed smuldrer i takt med at Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Irland, synes at have tiltagende reservationer i forhold til eskalation i forhold til russerne. For at lave denne 'finte' har man brugt traktatens artikel 122. Den bestemmelse er rettet mod ekstraordinære omstændigheder der truer et medlemsland eller fællesskabet [Corona er et eksempel]. Det man nu har gjort er at man 'udstrækker' fortolkningen til effekten af den væbnede konflikt i Ukraine. Det er problematisk, dels da Ukraine ikke er et medlemsland - og vigtigere - at der ikke foreligger en formaliseret krigstilstand imellem EU landene og Rusland [heldigvis for det]. Det kan derfor forudses med stor sikkerhed, at denne beslutning bliver trukket til domstolen af et eller flere medlemslande, og en godkendelse af fortolkningen dermed vil statuere et de-facto 'forfatningstillæg', som jo ikke kan vedtages med den valgte procedure. Hvorfor en domstolsgodkendelse er mere end tvivlsom. At man har taget dette skridt skyldes, at det næste skridt af EU ledelsen - på rådsmødet her i December - forudses at blive benyttelsen af de således 'immobiliserede' værdier enten som sikringsgrundlag for fælles gældsoptagelse - der med andre procedurer kan optages med kvalificeret flertal - eller, at man direkte vil 'flytte' disse kontanter. Behovet er at sikre pengene til finanisering af det EU tilskud på € 135 milliarder, som Ukraine skal bruge i 2026 og 2027. Medlemslande der tritræder fælles gældoptagelse på den antagelse at den er afdækket af de således 'immobiliserede' midler, kan komme i betydelige problemer, hvis domstolen afviser fremgangsmåden. Alene af den grund, vil en række lande - antagelig - afstå fra at deltage i den beslutning. Flytter man pengene - uden at benytte en gældsstiftelse som 'bro' - så er problemet det, at hvis løsningen er lidt for kreativ, så skal de lande der indgår i beslutningen så tilbagebetale disse midler til Euroclear. Beslutningen skal også ses som en del i at styrke Ukraine & EU's forhandlingsposition i forhold til fredsforhandlingerne. Med 'immobiliseringen' kan man ikke uden kvalificeret majoritet i EU tilbagebetale pengene til russerne, hvilket forudses at være en del af en mulig fredsaftale. Med kendskabet til EU's forhandlingsposition, så vil dette forhold alene, betyde man har giver russerne en undskyldning for at sige nej til en fredsaftale. Russerne har udtrykt, at beslaglæggelse - for ikke at tale om brug - af deres penge i Euroclear, er en så aggresiv handling fra EU, at det kan sidestilles med en betydelig eskalation af konflikten imellem EU og Rusland. Bortset fra de politiske problemer er begge løsninger en direkte svækkelse af Euro som 'store of value', og dermed antastes Euro's globale likviditet og anvendelse. Man fornemmer i denne løsning noget vi kender særligt godt fra Danmark, hvor vi har været underlagt den slags manipulationer tilbage fra Corona, Mink og Ukraine gaverne. Det er heller ikke så mærkeligt, da det jo er Frederiksen & Bethelsen der fører pennen i Det Europæiske Råd frem til Nytår. Det er synd for Europa at vi fik Frederiksen ind i ledelsen i de sidste 6 måneder hvor de €135 milliarder til Ukraine blev hovedtemaet ved Rådsmødet i København og - altså nu - at fælles gældsstiftelse eller voldsom opportunistisk fortolkning af traktaten, misbruges til at forfølge et mål, der ikke kan nås af den vej der ellers ville være den normale: At hvis man fra medlemslandene vil give €135 milliarder til Ukraine, så må man også finde dem i de nationale budgetter. det har Frederiksen & Berthelsen fundet en smart 'work-around' på, og den limpind er EU-Kommissionen hoppet på. Samtidig kan vi prise os lykkelige for - at de fleste af os - sagde nej til deltagelse i Euroen. Den bliver nemlig den særligt skadesramte, af hvilken grund ECB eksplicit har erklæret modstand [tidligere på ugen] af denne politiske manipulation af traktaten. #dkbiz #dkpol #dkmedier
