Du skal godkende brugen af cookies i kategorien Præferencer, for at kunne logge på Overskrift.
L_C_I (@LCI_consult)
Klaus Riskær Pedersen (@KlausRiskaer)
Jens-Jørgen Jensen-Hansen Nielsen (@KKommunen)
SMV Danmark (@SMVdanmark)
Peter A. Jørgensen (@PeterRigmover)
Klaus Riskær Pedersen (@KlausRiskaer)
11:23
RT @KlausRiskaer (Klaus Riskær Pedersen): Det var ikke overraskende at man på Rådsmødet i nat måtte opgive brug af beslaglagte Russiske kontanter i Euroclear m.v. til Ukraine. Det var til gengæld overraskende at man - i et kompromis - hev 'Next Generation EU' op af posen: Undtagelsesvise og midlertidige beføjelser til at låne midler med det formål at finansiere foranstaltninger til afhjælpning af konsekvenserne af Covid-19-krisen. Den genbruges så nu. Overraskende fordi denne finansieringsform af mange [herunder jeg selv] var udelukket fra start, da den kræver vedtagelsen men enstemmighed. Det blev imidlertid Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet der redde EU på målstregen. Mod at de tre lande fik en 'opt-out' [at de sikres et værn mod nogen form for omkostning for deres befolkninger af ordningen], da valgte de tre lande ikke at stemme forslaget ned og undlod at aktivere deres vetoret. Hvordan man vil skrue den betalingsfritagelse sammen for de tre lande bliver en ny øvelse, da lånet nu optages indenfor EU's eget budget. Og hvad der kan give betydelige forsinkelser med udbetalingen [med mindre EU Kommissionen blot udbetaler af andre midler] er, at den valgte fremgangsmåde nu skal igennem 24 medlemslandes respektive procedure for lovmæssig vedtagelse [typisk på parlamentsniveau]. Da de 24 lande hænger på renter og afdrag [Ukraine kommer aldrig til at betale de penge tilbage] så skal regningen på 675 milliarder kroner fordeles imellem de 24 lande med deres andel af Brutto National Indkomsten for den samlede gruppe af lande [det bliver ca. 3% for Danmark når man korrigerer for de tre lande der ikke skal betale]. Regeringen skal dermed hente en bevilling i Folketinget på ikke under 20 milliarder kroner [i tillæg til de 80 milliarder vi allerede har udbetalt til Ukraine]. At dette uden videre glider igennem 24 landes parlamenter synes en noget optimistisk forventning. Så lad mig allerede nu forudse, at det ender med at der skal tillades flere 'opt-out's' på et nyt Rådsmøde, så ordningen alligevel kan gennemføres. Menmed den følgevirkning at det så bliver endnu mere kostbart for dem som står på dette projekt. F.eks. vil jeg gerne se dette gå igennem den Franske Nationalforsamling før jeg tror det, og dermed skal 70 milliarder kroner muligvis omfordeles blandt de resterende lande. Det mest alarmerende er i virkeligheden det som fandt sted på mødet forud for denne nød redning. Den Belgiske Premierminister stod fast på en lang række sikkerheds krav og det medførte at EU Kommissionen måtte udarbejde et nyt forslag med det formål - desuagtet - at benytte de russiske midler. Omkring midnat 'sivede' en kopi af det 'positionspapir' som Kommisssionen lagde på bordet til regeringscheferne, og det var et interessant indblik i hvordan EU ledelsen [Frederiksen & Leyen] forsøgte at manipulere løsningen igennem. For det første omfattede det €210 mia og ikke €90 mia. For det andet skulle de lande der stemte for [kvalificeret majoritet] indestå for enhver risiko og følgeomkostning, herunder også for tab der måtte opstå som følge af Russisk beslaglægning af tilsvarende midler [der tidligere på dagen andetsteds blev opgjort til ca. €200 mia som russerne kan beslaglægge af indeståender og virksomhedskapital ejet af EU i Rusland]. For det tredje indeholdt beslutningsforslaget en bestemmelse om, at beslaglægningen også skulle udfoldes til alle russiske midler der i dag er sanktioneret i den private banksektor, hvilke midler deremd også blev medinddraget [ved lov] i låneordningen [så den dermed ville forøges med yderligere - anslået € 30-40mia]. For det det fjerde skulle de medhæftende medlemslande indestå for, at de ved betalingspåkrav fra f.eks. Euroclear eller virksomheder med beslaglagte værdier, straks ville være forpliget til at anvise deres kautionsforpligtelse - i givet fald - ved udstedelse af statsligt udstedte 'finansielle instrumenter' [læs statsobligationer] som da ville kunne sælges i markedet af EU eller f.eks. Euroclear. Kurstab, rente og afdragsforpligtelse m.v. henvist til det enkelte medlemsland at betale. Og endelig en bestemmelse om, at ikke en eneste € kunne udbetales før 75% af de stillede garantier forelå fra medlemslandende [klogt krav fra Belgien], hvorved man etablerede en 'kattelem' for de medlemslande som stemte for, men alligevel ikke kunne skaffe den nødvendige bevilling i hjemlandet [læs Frankrig]. At man overhovet kunne få den forrykte tanke i EU Kommisssionen og det danske EU Formandskab at lægge et sådant beslutningsforslag på bordet er svært at begribe. Og lige så chokerende er det, at det overhovedet blev taget til realitetsbehandling på mødet [men den del stod det danske Formandsskab jo for]. Politisk ville det også have udløst en katastrofe. Bindingen af så voldsom gæld - og betalingsforpligtelser for de enkelte lande - ville have blokeret for en mulig diplomatisk aftale med russerne om nedlukning af konflikten i Ukraine. Da Rusland aldrig kan forudses at acceptere beslaglæggelse af deres midler ved en forhandlet fredsaftale, og da Europa aldrig vil kunne forudses så blot at 'betale pengene tilbage', så ville ordningen have cementeret Europa som den afgørende forhindring for en fredsaftale. Et forhold USA i dagene inden også havde advaret om. Enden på denne historie er nu blevet, at 24 medlemslande kommer til at betale 675 milliarder kroner tilbage - hvis ikke på den ene måde så på den anden. Muligvis over EU budgettet men muligvis ved særlige tilskud til EU driften over de kommende år. Det er også en konklusion, at man i den finansielle verden - når alt dette er fordøjet - har set at den øverste magt i EU -både Kommission og Råd - har været villige til at kompromittere sikkerhed og likviditet i €-systemet samt vist villighed til at beslaglægge midler indestående i private banker ved lov. Og den mest alvorlige konklusion af dem alle: Den nuværende politiske ledelse i Europa har demonstreret at de intet naturligt filter har for, hvad de vil bringe deres befolkninger ud i, når det kommer til risikoen for eskalation og konfrontation med vor store atommagt nabo i Øst. På mange måde står det klart, at dagen i går - ikke på grund at det der blev besluttede - men grundet det man overvejede at gennemføre, har sat starten på slutningen af den Europæiske Union som Kohl og Mitterand var skabere af, men som nu viser sig at være en overstatslig konstruktion hvor de sædvanlige demokratiske sikkerhedsgarantier er sat ud af kraft. At vi blev reddet i denne omgang kan vi takke Belgien, Ungarn, Tjekket og Slovakiet for. At det næsten endte i en katastrofe skal vi til gengæld stille Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen og den Tyske Kansler Frederic Mertz til ansvar for. #dkbiz #dkpol #dkmedier
SMV Danmark (@SMVdanmark)
11:22
21/24: PROBLEM: #Dkbiz må ikke bruge mandskabsvogne til korte, arbejdsnære ture. Derfor må der bruges tid og penge på andre transportmuligheder. LØSNING: Lav fleksible regler, der tillader fx afhentning af mad og kørsel mellem overnatning og byggeplads #24ForslagTilMindreBøvl🎄
L_C_I (@LCI_consult)
10:30
#dkpol #dkbiz De danske skatter (et skattetryk som er blandt de allerhøjeste i OECD) er for høje! Længere er den ikke! QT @RosenvoldGeo (Mikkel Rosenvold) Selv i Finansministeriets konservative fremskrivninger kommer staten til at sidde på en opsparing på langt over 1.000 milliarder kroner i 2035. Frem mod 2040 forventes "det demografiske træk" at udgøre omkring 40 mia. kr. årligt. Det er peanuts. Det er ligemeget. Hvorfor går ingen politikere til valg på at investere de 1.000 milliarder i Danmarks velstand og fremtid fremfor at de skal ligge på en konto og samle støv?
L_C_I (@LCI_consult)
10:10
#dkpol #dkbiz Vi vil foreslå at det statsfinansielle overskud indbetales til en lovstyret konto med et beløb til hver enkelt dansker!Midlerne kan frigøres ved lov til formål der begunstiger Danmark/danskerne eller måske den enkelte dansker men ikke udenlandske formål som Ukraine!
L_C_I (@LCI_consult)
10:10
#dkpol #dkbiz Det danske Folketing har med 100 mia kr støtten til Ukraine bevist at Folketinget ikke kan handle ansvarligt når der er stort overskud på statsfinanserne! Og det gælder alle partier! Og derfor skal overskuddet fjernes! QT @JonasHerby (Jonas Herby) At beskytte borgerne mod udefrakommende fjender er en af statens mest legitime kerneopgaver. Derfor støtter mange liberale brugen af skattekroner på Ukraines forsvar. Det er ikke altruisme, men effektiv egeninteresse. Og ja: Det er småpenge sammenlignet med de milliarder, vi hvert år bruger på formål, liberale ellers er stærkt kritiske over for.