johnlundnyvang28 (@johnlundnyvang1)
Kristian (@KayAgeOfEl)
Bent Preben Nielsen (@bentpn)
Forlaget Nemesis (@IbenSchartau)
Suspenderet (@Suspenderet1958)
Ib Rehné Kairo🇩🇰 (@grumpycph)
#dkpol Islamisten Samira Nawa @radikale foreslår at checken især går til arbejdsløse på kontanthjælp..😂hvorfor mon… 80% muslimske familier (inkl. kvinder der ikke må arbejde for deres mænd) Det går den skabsradikale regering forhåbentlig ikke med på. https://t.co/36IV6hybHh
FAKTA: AT “EJE GRØNLAND” – HVAD KAN USA FAKTISK GØRE, OG HVAD KRÆVER DET JURIDISK? Krisen mellem USA og Danmark omkring Grønland er i øjeblikket præget af højt tempo, store følelser og meget lidt proportion. Hvad er “op og ned” i den aktuelle debat? Debatten er blusset op igen på grund af udtalelser og drøftelser omkring Trump-administrationen om Grønland, hvilket har udløst diplomatiske reaktioner i Danmark og Europa. Det er netop i sådanne situationer, der er behov for at holde hovedet klart og køligt. Ikke for at bagatellisere geopolitik eller amerikanske interesser i Arktis – de er reelle og alvorlige – men for at skelne mellem retorik og realitet, mellem magtsprog og magtanvendelse, mellem det tænkelige og det faktisk mulige. Dette faktaark er derfor skrevet for at skabe overblik, neddrosle dramaet og insistere på, at hverken international ret, forfatningsret eller politisk praksis ophører med at eksistere, blot fordi Trump taler højt. Det hjælper ingen, at gå til i hysteri - på mange måder reagerer Europa og dets institutioner præcis som USA/Trump ønsker det, hvor vi i stedet burde tælle til ti og se på, hvordan virkelighedens indrammer Grønlandskrisen. 👉 LÆS ARTIKLEN på min Substack: https://t.co/FfOz2ADELX _____________________________ Grønland, Danmark og USA - hvad er op og ned? I det følgende vil jeg forsøge nøgternt gennemgå de reelle rammer omkring den nuværende krisesituation. Du er velkommen til selv at tjekke det hele igennem, eller spørge i kommentarfeltet til ting, du er i tvivl om. _____________________________ Status quo: Hvem bestemmer over hvad? Grønland er et selvstyrende land i Rigsfællesskabet (Kongeriget Danmark). Grønland har vidtgående selvstyre i interne forhold, mens udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik formelt ligger hos riget (Danmark) – dog med særlige ordninger for grønlandske interesser. Selvstyreloven (2009) anerkender grønlænderne som et folk med ret til selvbestemmelse efter folkeretten. Vejen til grønlandsk selvstændighed er beskrevet i loven: Beslutningen træffes af Grønlands befolkning, derefter forhandles der med Danmark, og resultatet kræver både grønlandsk folkeafstemning og godkendelser i både Inatsisartut og Folketinget. _____________________________ Hvad USA allerede har (uden at “eje” noget) USA har længe haft militær tilstedeværelse og adgang via aftaler med Danmark (bl.a. basen ved Pituffik). Den eksisterende ramme betyder, at meget af den sikkerhedspolitiske “værdi” kan udnyttes uden ejerskab. _____________________________ USAs realistiske handlemuligheder (fredelige, juridiske) Der findes i praksis fire spor, som kan kombineres: 1. Mere militært samarbejde og baser (uden suverænitetsskifte) Udvidet baseretilladelse, nye installationer, flere kapaciteter – alt sammen via aftaler med Danmark/Grønland. 2. Økonomiske tilbud/tilskud og “soft power” USA kan tilbyde investeringer, støttepakker, erhvervs- og infrastrukturprogrammer (eller direkte betalinger) for at påvirke stemning og incitamenter – men det ændrer ikke i sig selv i suverænitet. 3. “Compact of Free Association” (COFA)-lignende model En COFA er typisk en aftale, hvor et land er selvstændigt, men knytter sig tæt til USA om forsvar/økonomi. En sådan ordning forudsætter normalt en selvstændig stat som aftalepart. 4. Formelt suverænitetsskifte (“køb/cession/tiltrædelse”) – den tunge vej Enten ved at Danmark overdrager territorium til USA (meget usandsynligt politisk), eller ved at Grønland først bliver selvstændigt og derefter indgår en aftale om tilknytning eller optagelse i USA. _____________________________ Hvad kræver det i USA – konstitutionelt? 1. Hvis målet er, at Grønland faktisk bliver amerikansk territorium eller del af USA, er de centrale krav typisk: * En international aftale (traktat) Præsidenten forhandler, men Senatet skal give “advice and consent” med 2/3 flertal for traktater. * Kongressen skal vedtage gennemførelseslovgivning og bevilge midler Man kan ikke købe eller integrere et territorium uden penge og lovgivning om administration og overgangsregler. 2. Hvis “ejerskab” betyder amerikansk delstat Delstatsoptagelse kræver en lov vedtaget af Kongressen. _____________________________ Aktuel amerikansk politik Der ligger allerede lovforslag i Kongressen, der autoriserer forhandlinger om at “acquire Greenland” – det er en politisk ramme, ikke en aftale. _____________________________ Hvad kræver det i Grønland og Danmark? Grønland kan vælge selvstændighed via Selvstyrelovens §21, som kræver beslutning fra Grønlands befolkning, forhandling med Danmark, godkendelse i Inatsisartut, folkeafstemning i Grønland og samtykke fra Folketinget. Danmark kan ikke bare “sælge Grønland”. Grundlovens §19 fastslår, at regeringen ikke uden Folketingets samtykke kan ændre rigets territorium. En direkte overgang til USA vil enten kræve dansk afståelse med grønlandsk accept eller grønlandsk selvstændighed først. _____________________________ Folkeretlige grænser FN-pagten forbyder trussel eller brug af magt mod en stats territoriale integritet. Grønlands folks ret til selvbestemmelse er eksplicit anerkendt. _____________________________ Det korte af det lange er: * USA kan styrke samarbejde og indflydelse. * USA kan ikke ensidigt overtage Grønland. * Et reelt ejerskab kræver grønlandsk vilje, dansk samtykke og amerikansk ratifikation. _____________________________ Hvad er den konstitutionelle ramme for en amerikansk militær invasion af Grønland? Det korte svar er: En amerikansk militær invasion af Grønland vil være i klar strid med både folkeretten og USA’s egen forfatningsmæssige tradition, medmindre den kan begrundes i et ekstremt snævert selvforsvar eller FN-mandat. * Danmark er NATO-medlem. Et amerikansk angreb på Grønland vil være et angreb på et NATO-land og fundamentalt undergrave alliancen. * USA’s præsident kan ikke alene udvide amerikansk territorium via militær magt. Alle tidligere territoriale udvidelser er sket gennem traktat, senatsratifikation og kongreslovgivning. * En invasion kan ikke omsættes til legitim suverænitet, men kun til midlertidig militær besættelse uden international anerkendelse. _____________________________ Hvorfor siger Trump alt det, han siger – når han alligevel ikke bare kan “tage Grønland”? Trump taler ikke som en embedsmand, men som en forhandler. Udtalelserne er agenda-sætning, signalpolitik og strategisk overdrivelse. Grønland fungerer som symbol i amerikansk indenrigspolitik og sikkerhedspolitisk retorik. Når Danmark reagerer moralsk og dramatisk, er det – set fra Trumps perspektiv – ofte et tegn på, at grebet virker. Danske medier og politikere mister deres cool, fordi Trumps udsagn tages bogstaveligt og behandles som umiddelbare trusler snarere end som politisk performance. Der er ingen genvej til amerikansk ejerskab af Grønland. Når debatten fremstilles, som om der er, er det ikke Trump alene, der skaber dramatikken. _____________________________ Afsluttende overvejelser - “hvad jeg mener om alt det her” Der er en påfaldende umodenhed i Europas reaktion på den verden, vi faktisk befinder os i. Et Europa, der taler højt om værdier, men lavt om magt. Et Europa, der forarges over amerikansk råhed, men i årtier har outsourcet sit eget forsvar til netop USA. Et Europa, der i praksis ikke kan forsvare sig selv – men alligevel tillader sig en moralsk overlegenhed, som om historien og geopolitiske realiteter var suspenderet. Sandheden er banal, men ubehagelig: I en verden, der bevæger sig mod multipolaritet, er et stærkt, hegemonisk USA ikke et problem for Europa. Det er vores eneste reelle sikkerhed. Alternativet er ikke en pænere verden. Alternativet er et magttomrum, og magttomrum bliver ikke stående tomme. De bliver udfyldt – af Rusland eller Kina. Det er ikke et svært valg. Det er no contest. Europa har i dag meget lidt at byde ind med militært. Vi har symboler, historisk stolthed, sårede egoer og stærke meninger – men næsten ingen hård magt. Når man ikke har styrke, er det ikke moralsk ophøjet at nægte at vælge side. Det er bare naivt. Selvfølgelig bør vi være på Team USA. Ikke fordi USA er fejlfrit, men fordi alternativet er fu
Pelle Dragsted (@pelledragsted)
Enhedslisten er inviteret til forhandlinger om lavere moms på mad, og om fødevarecheck kl. 11.45. Det er en vigtigt sejr at regeringen nu er parat til at handle på de stigende priser, som vi fra Enhedslisten har krævet i flere år! Vi går til forhandlinger med et ønske om en ambitiøs aftale der både sænker momsen på mad generelt og fjerner den helt på frugt og grønt. Og når det gælder fødevarechecken er det vigtigt for os, at den målrettes dem der er hårdest ramt af prisstigningerne, og at den kommer hurtigt ud! Men at forhandlingerne overhovedet er indkaldt er en første vigtig sejr for alle os der har kæmpet for handling i årevis❤️ #dkpol
Morten Jarlbæk Pedersen (@JarlbakPedersen)
Et voilá! Her kommer det obligatoriske "jeg-kommer-også-på-folkemødet"-opslag med et fint billede fra 2025! Det kan du tage med i din planlægning, hvis du skal lave noget om f.eks. 👉lovmaskinen og demokratiets ve og vel eller 👉EU's skæbne eller sår'n. #eupol #dkpol #fmdk https://t.co/ItyNPpmCjZ
L_C_I (@LCI_consult)
#dkpol #dkbiz Skal politikerne tvinges til at hver gang de ønsker en SOSU fra udlandet, så skal en robot i Danmark trænes til at blive SOSU! Sådan kan vi begrænse indvandringen af lavtuddannede og sikre produktivitetsvækst? QT @ ()
