X hashtag analyse
381 tweets det sidste døgn fra 173 personer
Relaterede tags: #dkmedier #dkbiz #DKPOL #DKpol
#dkpol sidste 24 timer
#dkpol seneste måned
Mest aktive brugere
-
1
CuiqueRuneOrder (@CuiqueRuneOrder)
28 tweets
-
2
Ib Rehné Kairo🇩🇰 (@IbRKairo)
12 tweets
-
3
Farmand (@Farmand14)
12 tweets
-
4
Bent Preben Nielsen (@bentpn)
9 tweets
-
5
Helle Kramp (@hellekramp)
8 tweets
Seneste tweets
-
Peter Rasmussen (@PeterRa58783464)
Danmark er stadigvæk kun på en 6. plads på voldtægts-statistikken. Det skal den nye migrantvenlige S-SF-M-RV-regering nu nok få rettet op på. #dkpol QT @xiaxexin (Ulrik Søberg) Fra trygt og sikkert land til en ulækker 6. Plads - tak til muslimer og andet 3.verdens yngel for at berige Danmark…
-
Niels Philip Kjeldsen (@NielsPhilip1)
»Jeg bliver forarget over så vild en slendrian med skatteborgernes penge. At en direktør oplever et kørselsbehov retfærdiggør på ingen måde, at der kastes rundt med så mange kroner,« siger Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby @btdk @jensen_bjerring #dkpol https://t.co/6XgB1tdo5F
-
MENS KOMMENTARIATET GAV HINANDEN SKULDERMASSAGE, LEVEREDE MERETE RIISAGER VOKSENTILSTEDEVÆRELSE MED DET LANGE ANALYSEBLIK PÅ. P1 Debat udstillede et kommentariat uden evne til at tage ideologier og vores samfunds retning alvorligt. Mens verden accelererer, leverede kommentatorerne ‘bedaget’, tandløs hyggespin-analyse. 👉 LÆS & LYT på min substack i stedet: https://t.co/3uzM6wi8bc -------------------------- ▶︎ Kommentariatet alene i verden ◀︎ Med hovedrysten slår det mig mere og mere, hvor underligt forældet store dele af dansk politisk debat føles. Den er Ikke bare lidt bagud, nærmest historisk forskudt. Som om store dele af kommentariatet, den politiske klasse og medieverdenen stadig mentalt befinder sig i en verden, der ikke længere eksisterer. Det var også den fornemmelse, jeg fik, da jeg hørte P1 Debat om den mulige S-M-SF-R-regering på Enhedslistens mandatgrundlagsnåde. Ikke på grund af debat-temperaturen i studiet. Tværtimod. Problemet var den lunkne mangel på alvor. https://t.co/6eSmB5UMaR Alt blev reduceret til spil, spin, fortællinger, kameler, taktiske positioneringer og stemninger i forhandlingslokaler. Dansk politik post electionem 2026 blev behandlet som en slags avanceret social aktivitet mellem professionelle insiders, der analyserer hinandens bevægelser, mens selve samfundet udenfor langsomt forsvinder ud af synsfeltet. Det mest bemærkelsesværdige var, hvor lidt substans fyldte: - Hvad er det egentlig for et samfund, man ønsker? - Hvilken civilisation forsøger man at bevare? - Hvad sker der med et land, hvis det gradvist mister kulturel sammenhængskraft, historisk kontinuitet og fælles normer? - Hvad sker der, hvis politik reduceres til administration uden retning? -------------------------- ▶︎ Voksen til stede ◀︎ Midt i det hele stod tidl. undervisningsminister, nu seniorkonsulent i LA, Merete Riisager nærmest alene og insisterede på noget, der engang var helt normalt i politik, nemlig at ideologier betyder noget. At idéer har konsekvenser. At det faktisk ikke er ligegyldigt, hvad Enhedslisten grundlæggende tror på, bare fordi Pelle Dragsted tager en jakke og slips på og taler roligt i radioen. Man behøver ikke mene, at Danmark er på vej ind i venezuelanske viderværdigheder i morgen, for at forstå pointen. Riisagers egentlige pointe var jo langt mere grundlæggende: At socialisme ikke bare er en lidt hyggelig dansk kulturtradition med røde faner og fællessang. At socialister ikke bare er voksne udgaver af de børn, der var gode til at dele deres slik med andre i børnehaven. Socialisme er en ideologi med fatale historiske erfaringer, et specifikt menneskesyn og samfundsforståelser, som man er nødt til at tage alvorligt - præcis som man tager liberale, konservative eller nationalistiske idéer alvorligt. Og frem for alt er socialisme den ideologi som Socialdemokratiet blev dannet for at tæmme og dæmme op for. Så, ja, for en socialdemokrat som mig forekommer denne forestående politiske forbrødring med islamo-gauchismen mig særlig paradoksal. Men i P1 Debat-studiet var Merete Riisager den eneste, der tog noget alvorligt - det var imidlertid næsten, som om resten af panelet reagerede på hende som en person, der havde misforstået arrangementet. Som om hun var mødt op til en speeddating-event og på stemningsdræbende vis begyndt at tale om civilisationers opløsning og fald. En Debbie Downer midt i al den indforståede kommentariathygge. For blandt meget af dagens analyseklasse eksisterer politik efterhånden næsten kun i en substansfri meta-tilstand. Ikke: “Hvad vil den her regering gøre ved Danmark?” Men: “Hvordan ser det ud kommunikativt?” Ikke: “Hvad betyder det værdipolitisk, kulturelt og institutionelt?” Men: “Hvem sluger de største kameler?” Det hele bliver en slags permanent West Wing-simulation for mennesker, der har arbejdet så længe på Slotsholmen, at de er begyndt at forveksle Christiansborg med den virkelige verden. Den verden og den virkelighed … som er. Jarl Cordua er programmets grelleste eksempel par horreur. Hans ironiske distance. Den småselvsmagende salonkynisme. Den der “nu skal vi jo lige se”-attitude, hvor alt reduceres til håndværk, stemning og taktiske rokader. Det er analytisk autotilstrækkelighed og selvfedme på et ærlig talt infarkttruende niveau. Det er verbal vævsdød, når det er mest graverende. Jeg forstår godt, hvis mange danskere reagerer på den tone. Ikke fordi Cordua er ond eller dum, men fordi den type politisk journalistik og kommentatorvirksomhed ofte udstråler en næsten demonstrativ mangel på eksistentiel alvor. Som om ingen længere rigtig tror på, at samfund kan bevæge sig i dybt problematiske retninger. Som om historien er slut. Som om alt i sidste ende bare handler om pressehåndtering og parlamentariske kompromiser og indforstået tø-hø-analyse. -------------------------- ▶︎ Elefanten Ai rummet ◀︎ Og samtidig sker der noget udenfor studiet, som er langt større end alle de regeringsforhandlinger tilsammen. Ai blev næsten ikke nævnt som realpolitisk brik. Det er i sig selv næsten grotesk. Vi står sandsynligvis midt i begyndelsen på den mest transformative teknologiske revolution siden industrialiseringen. Måske større. Ikke om tyve år. Ikke “engang i fremtiden”. Nu. Allerede nu begynder store dele af middelklassens vidensarbejde at blive automatiseret eller radikalt ændret. Journalister, analytikere, grafikere, jurister, administratorer, kundeservicefolk, programmører, oversættere, undervisere og konsulenter arbejder allerede i skyggen af systemer, der bliver dramatisk bedre måned for måned. Bare ikke kommentariatet. Desværre. Det og store dele af dansk politik lyder stadig som om den centrale udfordring er at få et par tusinde flere mennesker i arbejde gennem marginale arbejdsudbudsreformer. Som om det stadig er 2004. Det er lidt som at diskutere hestemøg i Københavns gader i begyndelsen af 1900-tallet, mens bilen allerede er ved at blive opfundet og snart vil fylde gadebilledet. For det egentlige spørgsmål er jo ikke længere bare: “Hvordan får vi lidt højere beskæftigelse?” Det egentlige spørgsmål er, hvad der sker med et samfund, når enorme dele af den djøffer middelklasse mister oplevelsen af at være økonomisk nødvendige? Hvad sker der med menneskers identitet, værdighed og mening, når maskiner overtager stadig mere mentalt arbejde? Hvordan opretholder man et frit samfund under massiv teknologisk disruption? Hvordan undgår man et nyt teknokratisk aristokrati bestående af dem, der ejer modellerne, infrastrukturen og kapitalen? -------------------------- ▶︎ Trøffelsoufflé på Titanic ◀︎ Det er civilisationelle spørgsmål. Men de bliver næsten ikke diskuteret. I stedet står store dele af kommentariatet stadig og analyserer spin mellem Pelle Dragsted og Lars Løkke Rasmussen, som om det stadig var den verden, vi levede i. Og måske er det i virkeligheden dét, mange mennesker mærker intuitivt i disse år. Ikke bare uenighed med eliterne, men følelsen af, at store dele af den politiske og mediale klasse simpelthen ikke længere virker i stand til at forstå størrelsen på de omvæltninger, der er på vej - eller de politiske farer vi som folk og samfund står overfor. Mens verden accelererer, taler kommentariatet stadig som mennesker, der tror, historien bevæger sig langsomt, “vi har det det hele før”- genkendeligt og ufarligt frem. At lytte til Cordua & co. føles ærlig talt mest som at deltage i et høhøhø-hyggeligt brødrene Price-kursus i finere fransk madlavning ombord på Titanic den 14. april, en times tid efter skibet har ramt isbjerget: Ubetimeligt. ----------------------------------- 👉 LÆS & LYT også: "Rød rose visner" https://t.co/EaCT2apwu6 👉 LÆS & LYT også: "Er det største historiske svigt af Socialdemokratiet og af Danmark på vej?" https://t.co/RcW314mK3L 👉 LÆS & LYT også: "♬ ♪ Løkke gjorde Pelle glad, ih ah ih ah åååh ♪♫" https://t.co/NpHnVtV5m6 👉 LÆS & LYT også: "Pelle Dragsted - revolution i fåreklæder" https://t.co/9ZXuxOyzJU 👉 LÆS & LYT også: "FT2026 +58: Vil det lykkes Troels Lund Poulsen at hive sværdet helt fri af stenen?" https://t.co/0z8IHXNG4Y 👉 LÆS & LYT også: "Moderaterne som støtteparti? Så sikkert som at so
-
Ib Rehné Kairo🇩🇰 (@IbRKairo)
Og det bliver meget værre med den nye Løkke-Samira-Rosenkilde og Dragsted-Regering. #dkpol https://t.co/d1QCThbhAK
-
monika rubin (@MonikaaRubin)
En helt konkret ting vi har gjort er at sætte penge af til hjælp til at de unge kan blive røg og nikotinfri. Fx med det her tilbud https://t.co/URWNrj79Lf #sundpol #dkpol