Palle Poulsen (@PallePoulsen)
Kasper Bentsen (@SrenKasperBents)
Kristian (@KayAgeOfEl)
Torben L-Larsen🌨️ (@TorbenLl1)
Michael K. Petersen 🇩🇰 🇬🇱 (@M_K_Petersen)
Palle Poulsen (@PallePoulsen)
Dette er en kæmpe skandale. Og den ansvarlige stiller ikke op til interviews - men samtidig har han travlt med at lange ud efter andre i dansk politik. #dkpol #dkmedier #fv26 QT @berlingske (Berlingske) Der er allerede brugt 7,1 milliard kroner, og hver måned må regionen hive millioner op af kassen for at finansiere et stærkt forsinket byggeri ved Hillerød. Det kan få alvorlige konsekvenser for økonomien i kommende storregion, frygtes det. https://t.co/8iGCBas9WC
Kenneth@Riedel (@KennethRiedel1)
RT @npravn (Niels Peder Ravn): Her er en interessant historie om moral: Det nyvalgte folketingsmedlem for Enhedslisten, Senim Demir, gik til valg på dyrevelfærd og mere økologi. Men i den restaurant, hun selv ejer og driver, er dyrevelfærd og økologi en by i Sovjetunionen. Og det, selvom de reklamerer med dyrevelfærd og økologi på restaurantens hjemmeside. Så når du indtager et måltid på Restaurant 1899, kan du nyde den beske smag af ægte venstreorienteret dobbeltmoral. Bon appétit 🧑🍳 #dkpol #dkmedier
Please_Stop_The _propaganda (@themuddytrutht)
RT @KayAgeOfEl (Kristian): Israels tankegods er mørkere end den stjerneløse nat.. .. en stat, der har hjernevasket et folk og fordærvet sjæle i hundredetusindvis med had og manipulation En gigantisk skamplet på menneskets historie #dkpol #dkmedier
Bjarne (@BjarneD39914)
RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): I USA er to af Qasem Soleimanis familiemedlemmer blevet anholdt af føderale agenter – en IRGC-general og leder af Quds-styrken, som blev dræbt i 2020. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan regimets børn lever i luksus i Vesten og fungerer som propagandister. Samtidig er de involveret i virksomheder og NGO’er, der bruges til hvidvaskning af penge. Nu mangler Europa bare at gøre det samme. #dkmedier
ELITERNE, MASSERNE & DET DYBE GAB. Der præcis et misforhold - et voksende gab - mellem det, mennesker oplever i deres hverdag, og det, de får at vide fra akademiske og politiske eliter, som @SociologenHD skriver om på billederne herunder. Hvis man vil forstå, *hvorfor* det misforhold opstår, så er man nødt til også at forstå og tage ideologien bag alvorligt - og her spiller den Intersektionelle Feminisme - ‘wokeness’ - som ideologisk ramme en langt større rolle, end mange vil indrømme. Problemet er ikke bare “berøringsangst”. Problemet er et helt verdenssyn, hvor mennesker først og fremmest forstås gennem et offerhierarki. I det hierarki placeres grupper efter graden af oplevet undertrykkelse – og her får fx muslimske minoriteter per definition en høj status, mens majoritetsbefolkningen, og i særdeleshed vestlige mænd, placeres nederst. Det har konkrete konsekvenser. Når en gruppe først er kategoriseret som “undertrykt”, bliver det næsten umuligt - inden for den logik - at tale åbent om interne problemer i den gruppe. Social kontrol, kvindeundertrykkelse, æresrelateret vold eller religiøs radikalisering bliver enten nedtonet, forklaret væk eller omfortolket som reaktioner på “strukturel racisme”. Samtidig bliver kritik hurtigt vendt om til et spørgsmål om magt og diskrimination: Hvem er du til at kritisere? Hvilken position taler du fra? Dermed flyttes fokus fra problemet til afsenderen. Og så går analysen i stå. Det er præcis den “selektive hyperskepsis”, Henrik Dahl beskriver. Men den er ikke tilfældig – den er ideologisk funderet. Det samme mønster ser man i synet på Israel og jøder. I det intersektionelle verdensbillede bliver Israel ofte placeret som “hvid, vestlig, kolonial magt”, mens palæstinenserne placeres som “undertrykte”. Resultatet er, at konflikter læses gennem en fast skabelon, hvor kompleksitet forsvinder, og hvor nogle former for ekstremisme forklares, mens andre fordømmes uden forbehold. Og ja – det er ikke bare noget, der foregår på universiteterne. Det er sivet ud i folkeskolen, ungdomsuddannelserne, medierne og politikudviklingen. Det former, hvilke spørgsmål man tør stille, hvilke svar der er acceptable, og hvilke konklusioner, der aldrig må drages. Så når problemerne aldrig behandles som et sammenhængende hele, som Henrik Dahl nævner, er svaret i virkeligheden ret enkelt: Problemerne behandles ikke som et sammenhængende hele … fordi den ideologiske ramme *forhindrer det*. Og hvis man først begynder at forbinde kultur, migration, værdier og sikkerhed i ét samlet forståelsesbillede, risikerer man at indse, at for at løse problemerne, er man nødt til at bryde med hele offerhierarkiet – og det er der mange institutioner, der i dag er indrettet til at undgå. De er tværtimod bygget op om - de facto funderet på - at fastholde den intersektionelle ideologiske tænkning. For enhver pris. Konsekvensen af dette er ikke bare dårlig analyse med henblik på løsning af de problemer, vi har stået med i årtier. Konsekvensen er forfærdende politiske beslutninger. For når man systematisk undlader at beskrive problemer præcist - eller lodret forkert - bliver løsningerne enten kosmetiske eller direkte kontraproduktive. Samfundsnedbrydende. Og så er vi tilbage dér, hvor Henrik Dahl længe og elokvent - og nærmest alene på skansen i sin klasse - har talt og peget hen: Mod et voksende gab mellem virkelighed og forklaring – og mod en elite, der stadig taler og taler, men fatter mindre og mindre. Eller bliver mere og mere rædselsslagne for at sige, hvad de egentlig ser og mener. Den intersektionelle elite har på den måde omskabt vores samfund ud af aldeles postuleret godhed, og formet et nyt fællesskab, som nu viser sig at genmanifestere meget det, vi svor efter 2. Verdenskrig, vi aldrig igen ville blive og gøre. Denne gang blot omkalfatret i ‘inklusionens’ og ‘tolerancens’ forløjede intersektionelle ‘menneskelighed’: “Be kind - or we will *hurt* you … until you are kind.” #dkmedier #dkpol
