t #dkmedier sidste 24 timer

t #dkmedier seneste måned

t Mest aktive brugere

t Seneste tweets

  • 08:41

    polnyt.dk - borgerlig borgerjournalistik og satire (@polnytdk)

    Det her misbrug af skattemidler kommer ikke til at få opmærksomhed hos #dkmedier. De har mere travlt med at jagte højrefløjen, borgerjournalister, som fortæller om det. @nikolaithyssen @MarieGlerup @radio4dk @amsvane @tv2nyhederne QT @polnytdk (polnyt.dk - borgerlig borgerjournalistik og satire) Mens Mette Frederiksen, Lars Løkke, Martin Lidegaard og Pia Olsen Dyhr skærer i SU’en til danske studerende, sender de op imod en milliard af danskernes skattekroner til udenlandske studerende. Den 23. september meddelte Udenrigsministeriet, at regeringen frem mod 2030 vil give op imod en milliard kroner til Den Globale Uddannelsesfond. UNRWA, som er infiltreret af Hamas, modtager blandt andet midler via Den Globale Uddannelsesfond. PolNyt har løbende afsløret, hvordan Lars Løkke, ud over at drikke kaffe i Udenrigsministeriet med terrorstøttere, insisterer på, at dine skattemidler skal sendes ned til Hamas og andre terrorister i Mellemøsten. Det nægter de statsstøttede og statsansatte journalister også at dække. https://t.co/3jR8kvbtTq #dkpol #skattemidler #dkaid #Hamas #UNRWA #su -- “Afsløring: Lars Løkke inviterede en dokumenteret Hamas-støtte, der jublede over terror mod jøder, på officiel kaffe i Udenrigsministeriet.” https://t.co/DZDUhGREMB -- “Nogen, ikke noget, bør træde tilbage: Lars Løkke forærer dine skattekroner til Hamas-terrorister.” https://t.co/JSW6EC05ij -- “Afsløring: Socialdemokratiet og Moderaterne beskytter og hjælper den islamistiske organisation Det Muslimske Broderskab” https://t.co/oi3nL7So9H -- “Statskassen har det tredjehøjeste overskud nogensinde: Regeringen vil tage SU'en fra 81.000 hjemmeboende studerende.” https://t.co/KJ7SfY3Z4f -- "Mens Lars Løkke og regeringen herhjemme skærer ned på pengene til de fysiske rammer i folkeskolen, vil Lars Løkke nu give 1 milliard danske skattekroner til den globale uddannelsesfond Global Partnership for Education (GPE)." https://t.co/9yFodIeMhe

  • 08:40

    (@JesPerfekt)

    GAMMELT RØDT 'FAMILIESÅR' REVET OP IGEN: HAMMER & SEGL BRUGT AF RØD-GRØN UNGDOM PÅ FOLKESKOLE. En ung socialdemokrats protest mod brug af kommunismens symboler genopliver en 150 år gammel strid i arbejderbevægelsen mellem demokratisk og revolutionær socialisme. 👉 LÆS, LYT & SE med videoer og grafik på min substack i stedet: https://t.co/yWO4NzUSo7 Det hele foregår i et klasselokale. Det rammer på en måde problemet ind i sin stærkeste, tydeligste ramme. Til Demokratiets Dag på NEXT Uddannelse på Nørrebro hænger en repræsentant for Rød-Grøn Ungdom et rødt banner med hammer og segl op. Den unge socialdemokrat Noah Zdrinka reagerer ved at tage et billede og skrive om det på Facebook. Ifølge B.T. blev han »forbavset og overrasket« over at se et symbol, han forbinder med massehenrettelser og tvangsarbejdslejre, på en dansk skole. https://t.co/nVM3VfxPJR Repræsentanten fra Rød-Grøn Ungdom kræver efterfølgende billedet fjernet og varsler ifølge avisen en politianmeldelse for »digital æreskrænkelse«, hvis det ikke sker. Umiddelbart er det en lille historie om ungdomspolitikere, sociale medier og et temmelig dumt valg af pynt. Men hammeren og seglet giver episoden en historisk dimension. Striden om forholdet mellem socialisme, kommunisme og demokrati har fulgt Socialdemokratiet gennem det meste af partiets historie. --------------------------------- 🌹 Socialdemokratiet begyndte tættere på Marx Det danske Socialdemokrati blev ikke født som et oprør mod marxismen. Da Louis Pio sammen med Harald Brix og Poul Geleff i 1871 stiftede Den Internationale Arbejderforening for Danmark, var organisationen en dansk afdeling af Første Internationale. Pio korresponderede med både Karl Marx og Friedrich Engels, og den tidlige danske arbejderbevægelse voksede frem som en del af den internationale socialistiske bevægelse. Marxismen forsvandt heller ikke hurtigt ud af Socialdemokratiet. Endnu i principprogrammet fra 1913 talte partiet om klassekamp, kapitalens udbytning og produktionsmidlernes overgang til samfundseje. I praksis havde partiet imidlertid bevæget sig i den retning, der siden skulle skabe den afgørende kløft i arbejderbevægelsen. Socialismen skulle gennemføres gennem parlamentarisme og gradvise reformer inden for demokratiet frem for gennem en revolution, der afskaffede det bestående politiske system. Efter den russiske revolution i 1917 blev forskellen langt mere konkret. Nu fandtes en stat, der hævdede at gennemføre den socialistiske revolution i praksis, og den internationale arbejderbevægelse blev splittet mellem socialdemokrater og kommunister. I Danmark organiserede kommunisterne sig i DKP og konkurrerede med Socialdemokratiet om indflydelsen blandt de samme arbejdere og i de samme fagforeninger. Da Stauning reddede monarkiet Påskekrisen i 1920 rummer en historisk ironi, der er værd at huske i fortællingen om Socialdemokratiets demokratiske udvikling. Thorvald Stauning stod i en situation, hvor han som socialistisk leder kunne have bragt kongen til fald og i kølvandet på dét, været med til at skubbe Danmark i retning af en republik. I stedet brugte han sin politiske autoritet og sine betydelige forhandlingsevner på at få krisen tilbage inden for parlamentarismens rammer – og var dermed også med til at redde det monarki, som kong Christian 10. selv havde bragt i fare. Den 29. marts havde kongen afskediget den radikale regering Zahle efter statsministerens afvisning af at udskrive valg. Social-Demokraten reagerede samme dag med den berømte overskrift »Kongen begaar Statskup«, og Socialdemokratiet og fagbevægelsen gjorde truslen om generalstrejke til deres stærkeste våben. --------------------------------- 🌹 Situationen var alvorlig. Demonstranter foran Amalienborg råbte »Republik« og »Ned med Christian«, mens kongen blev stadig mere presset. Og den europæiske baggrund gjorde truslen langt mere håndgribelig, end den kan forekomme i dag. Den russiske revolution lå kun tre år tilbage. To år tidligere var zar Nikolaj 2. – Christian 10.s nære slægtning – og hans familie blevet myrdet af bolsjevikkerne. Man ligefrem frygtede for den danske kongefamilies sikkerhed, mens krav om kongens afgang og monarkiets afskaffelse lød på slotspladsen. Stauning valgte imidlertid en bemærkelsesværdig vej. Han holdt fast i tøjlerne på de kræfter i arbejderbevægelsen, der ønskede en hurtig generalstrejke, og brugte samtidig truslen om strejken som pressionsmiddel i forhandlingerne. Arbejdermuseets gennemgang fremhæver netop Staunings forhandlingsorienterede linje og det tillidsforhold, han fik etableret til kongen, som væsentlige årsager til, at krisen ikke udviklede sig voldeligt. Til sidst bøjede Christian 10. sig, afskedigede Otto Liebe og accepterede efter Staunings forslag M.P. Friis som leder af en overgangsregering. Parlamentarismen var genetableret. Dermed reddede Stauning i en meget konkret forstand også Christian 10. ud af den krise, kongen selv havde skabt. En krise, der kunne have resulteret i kongens afgang og potentielt i monarkiets afskaffelse. Fire år senere modtog Christian 10. Stauning som landets første socialdemokratiske statsminister. Kongen havde næppe glemt, at Stauning i 1920 havde hjulpet med at redde monarkiet på et tidspunkt, hvor han lige så vel kunne have bidraget til dets fald. De to meget forskellige mænd bevarede et gensidigt respektfuldt forhold frem til Staunings død den 3. maj 1942. Det siger noget væsentligt om den socialdemokratiske tradition, som allerede var ved at tage form. Stauning havde på partikongressen i 1915 stået i spidsen for Socialdemokratiets tydelige bevægelse væk fra den revolutionære linje og hen imod reformisme, parlamentarisk samarbejde og politisk ansvar. I 1920 blev forskellen så pludselig andet end teori. Mens revolutionen stadig kastede lange og blodige skygger over Europa, fik en dansk socialist mulighed for at presse en konge helt ud over kanten. Han valgte i stedet at redde demokratiet – og i processen reddede han også kongen. Hvorfor? Fordi det var bedst sådan. For Danmark. Mente socialdemokraten Stauning. --------------------------------- 🌹 Stauning vs. kommunisterne Konflikten blev skærpet i 1930’erne. DKP var kommet i Folketinget i 1932, kommunisterne forsøgte at øge deres indflydelse i fagbevægelsen, og Socialdemokratiet svarede med en omfattende politisk og organisatorisk kamp mod kommunismen. Samtidig var demokratiet under pres i store dele af Europa. Hitler regerede Tyskland, Mussolini Italien og Stalin Sovjetunionen. Ved socialdemokratiske 1. maj-demonstrationer kunne man i 1930’erne se bannere med parolen »Mod diktatur – For Folkestyre«. Der var sket noget grundlæggende med det parti, der godt et halvt århundrede tidligere var vokset ud af den internationale socialistiske bevægelse. Socialdemokratiet var blevet et regeringsbærende folkeparti, som søgte at forbedre arbejdernes vilkår inden for det parlamentariske demokrati og gjorde folkestyret til en central del af sin politiske identitet. Kanslergadeforliget i 1933, hvor Stauning og Steincke reddede Danmark ud af en økonomisk og social krise, skabte arbejdsmarkedsfred og lagde fundamentet for velfærdsstaten - samtidig med at vi som land blev holdt samlet og ikke kastet ud i den politiske ekstremisme, som resten af Europa. Den danske velfærdsstat, der for alvor begyndte med Kanslergadeforliget, kan i den forstand også ses som et praktisk socialdemokratisk svar på den kommunistisk-fascistisk-nazistiske udfordring. Arbejderklassen kunne opnå omfattende sociale, økonomiske og politiske fremskridt gennem valg, faglig organisering, overenskomster, kompromiser og reformer. Revolutionen var med andre ord ikke nødvendig. --------------------------------- 🌹 Hammeren og seglet vender tilbage Hvorfor nu denne alenlange historietime med Jesper? Det er fordi, det er en historielektion, der gør episoden på NEXT mere interessant, end den umiddelbart ser ud. Rød-Grøn Ungdoms repræsentant fortæller B.T.s Emilie Brovall Jäger, at banneret blev købt i Vietnam, og at han hængte det op i solidaritet med det vietnamesiske folk. U-huh. Efter hans opfattelse repræsenterer hammer og segl først og fremmest de

  • 08:34

    Torben L-Larsen 🌦️ (@TorbenLl1)

    RT @PallePoulsen (Palle Hyldgård Poulsen): 12 sorte, dygtige mænd indstillet til en musikpris i Ghana. Et problem? Nej. 12 hvide, dygtige mænd indstillet til en musikpris i Danmark. Et problem? Nej. DR's hvide, mandlige vært burde jo give pladsen til en anden ud fra hans egen woke ideologi? #dkmedier https://t.co/1CoxCaIMfm

  • 08:33

    Ella Maj Brit Jensen (@MajJensen3)

    RT @PallePoulsen (Palle Hyldgård Poulsen): Atter hverdagsterror mod danskerne fra det sædvanlige segment. Dette skete på et af de mest trygge og dejlige steder i Aarhus. Og nu skal danske kvinder føle sig utrygge. Det er terror mod danskerne. Stop naiviteten. #dkpol #dkmedier https://t.co/J2c2YzoZfM

  • 08:27

    (@RigtigMichael)

    RT @LBMathiesen (Lars Boje Mathiesen): Det er tudetosset at sætte afgifter på Elbiler. Man burde fjerne dem for Benzin og diesel biler istedet. Det har været vores politik i Borgernes Parti siden vi blev dannet at fjerne alle disse afgifter. Nu er jeg så slet ikke sikker på at disse afgifter kommer. For her skal man lige huske på hvordan Christiansborg virker. Regeringen vil gerne signalere den kan arbejde bredt i folketinget. Det bruger man finansloven til. Men den vil også gerne have så meget af sin egen politik igennem, uden at skulle give noget væk til andre partier. Derfor sætter man en række såkaldte tidsler ind i sit udspil, som man ved nogle andre partier virkelig ikke vil have. Ja, man får lidt dårlig omtale på disse ting, når det kommer frem, men det har et større formål. De andre partier bruger jo deres " forhandlingschips", på at få forhandlet disse ting ud finansloven, så de kan sige til deres vælgere at de har forhindret noget dårligt, og fået sat et aftryk. Regeringen kan så lettere få gennemført de ting, som de faktisk gerne vil omkring den overordnede økonomiske politik, og vil fremadrettet kunne sige at der er et bredt flertal til det, og derved afvæbne oppositionen på nogle for regeringen, centrale områder. Sådan foregår dette teater hver år. Taberne bliver så borgerne, som må leve i uvished mens det står på. Men hey, HUSK! I er blot brikker i deres spil. #dkpol #dkmedier