X hashtag analyse
226 tweets det sidste døgn fra 113 personer
Relaterede tags: #dkpol #DkMedier #DkPol #aktindsigt
#dkmedier sidste 24 timer
#dkmedier seneste måned
Mest aktive brugere
-
1
Palle Poulsen (@PallePoulsen)
14 tweets
-
2
Kenneth@Riedel (@KennethRiedel1)
9 tweets
-
3
Rasmus Buchtrup Sand (@RasmusOfDenmark)
7 tweets
-
4
polnyt.dk - borgerlig borgerjournalistik og satire (@polnytdk)
6 tweets
-
5
Kristian (@KayAgeOfEl)
6 tweets
Seneste tweets
-
Julle (@Jullemand007)
Kommer det fra et parti der lige har siddet i regering en hel valg periode og kunne have handlet på det. #dkpol #dkmedier https://t.co/IBmo8W6sLD
-
Dennis Corell (@dcorell)
RT @PallePoulsen (Palle Hyldgård Poulsen): Selv for DR er det vildt, at man kan lægge denne propaganda på forsiden. Neo-socialisterne har nedskrevet i deres ideologi, at de må bruge vold til at omstyrte samfundet via Revolution. Kritisk journalistik? #dkpol #dkmedier #ligestilling https://t.co/zfSwg1tQSI
-
Morten (@cnsoowhgbwk)
RT @ (): »Jeg synes, meget af det, jeg er stødt på i pensum, er meget tendentiøst med tendens til at have et mere woke bud på, hvordan man driver skole,« lyder det fra DSU-formanden, der fortsætter: »Jeg synes, en del af normkritisk pædagogik er ret uvidenskabelig. Det baserer sig jo ikke rigtig på nogen form for evidens. Det er min opfattelse, at nogle synes, det er det rigtige at gøre af ideologiske årsager.« @EmilB86 #dkpol #dkmedier #pisa
-
TYSKLAND FÜR BEGYNDERE (1:4): »HVAD FANDEN SKER DER MED TYSKLAND?« AfD nærmer sig halvdelen af vælgerne nogle steder, gamle folkepartier kollapser andre steder, og Berlin går mod venstre. Her får du første del af min u-nørdede serie "Tyskland für Begyndere". 👉 LÆS, LYT & SE artiklen uden reklamer og med grafikker/videoer på min substack: https://t.co/Gtb3fzzZEw ----------------------------- Jeg opdagede, at jeg ikke forstod det tyske politiske system godt nok. Så her er første del af i alt fire af min egen unørdede indførsel i det politiske Tysklands viderværdigheder. Der skete noget ganske bemærkelsesværdigt i Tyskland i weekenden. I Mecklenburg-Vorpommern fik Alternative für Deutschland 38,2 procent af stemmerne, mens SPD fik 35,5. CDU – partiet, der leverede Konrad Adenauer, Helmut Kohl og Angela Merkel, og som i dag sidder på kanslerposten – fik 4,9 procent og røg ud af landdagen, hvor spærregrænsen er fem procent. To uger tidligere var det gået endnu voldsommere til i Sachsen-Anhalt. Her fik AfD 43,8 procent, mens CDU, der ved det foregående valg havde fået 37,1 procent, blev reduceret til 17,2. Samme søndag, som AfD vandt Mecklenburg-Vorpommern, gik vælgerne i Berlin til valg og gjorde noget ganske andet. Her blev Die Linke størst med omkring en fjerdedel af stemmerne, samtidig med at også AfD gik frem. Man behøver altså ikke vide ret meget om tysk politik for at konstatere, at noget er i bevægelse. Mit problem var, at jeg gerne ville forstå præcis hvad. Jeg følger amerikansk politik så tæt, at meget af systemet efterhånden sidder i rygmarven. Fortæl mig, at Republikanerne har vundet et bestemt senatssæde, og jeg ved nogenlunde, hvad det betyder for flertallet, lovgivningen, præsidentens handlemuligheder og det næste valg. Sådan har jeg det ikke med Tyskland. Jeg kan aflæse 43,8 procent til AfD og forstå, at det er enormt, men derfra melder spørgsmålene sig hurtigt. Kan de øvrige partier fortsat holde et parti med 44 procent af stemmerne uden for regeringen? Hvem bestemmer egentlig over indvandringen – Berlin eller de enkelte delstater? Hvad betyder et delstatsvalg for kansler Friedrich Merz? Hvilken rolle spiller Bundesrat? Og hvordan kan CDU være et stort regeringsparti ét sted og blive smidt helt ud af parlamentet et andet? Jeg kunne med andre ord aflæse valgresultatet, men ikke ordentligt aflæse den politiske maskine, som resultatet bliver hældt ned i. Derfor denne lille serie: Tyskland für Begyndere for os, der gerne vil forstå, hvad der foregår i Europas største land uden først at tage et sidefag i tysk statskundskab. ----------------------------- ✤ Først må vi forstå "maskinen" ✤ Det første, man skal vide, er, at Tyskland er en føderation. Forbundsrepublikken består af 16 delstater, Länder, som har egne parlamenter, egne regeringer og betydelige politiske beføjelser. En tysk delstat er derfor noget ganske andet end en dansk region. Samtidig har delstaterne direkte indflydelse på den føderale politik gennem Bundesrat. Grundlovens artikel 50 fastslår, at Länder gennem Bundesrat medvirker ved forbundets lovgivning og administration og i EU-anliggender. Det er fristende at tænke på Bundesrat som en tysk udgave af det amerikanske Senat, men sammenligningen holder kun et stykke. Medlemmerne er ikke direkte valgte senatorer, men repræsentanter for de 16 delstatsregeringer. Hver delstat råder over mellem tre og seks stemmer efter befolkningstal, og stemmerne skal afgives samlet. Alle love vedtaget af Bundestag kommer også gennem Bundesrat, og knap 40 procent kræver kammerets direkte godkendelse. Derfor er et valg i Sachsen-Anhalt eller Mecklenburg-Vorpommern heller ikke blot et regionalt mellemvalg, der giver politiske journalister noget at beskæftige sig med mellem forbundsvalgene. Når en delstatsregering skifter politisk sammensætning, kan det også forskyde magtforholdene i en institution med direkte indflydelse på den føderale lovgivning. Allerede her bliver søndagens resultater lidt mere interessante. ----------------------------- ✤ To stemmer - men ikke med samme betydning ✤ Så er der Bundestag, det føderale parlament. Ved et Bundestagsvalg har tyskerne to stemmer. Med Erststimme stemmer man på en kandidat i sin lokale valgkreds, mens Zweitstimme går til et partis delstatsliste. Navnene kan snyde, for det er den anden stemme, der grundlæggende bestemmer partiernes forholdsmæssige styrke i Bundestag. Efter den seneste valgreform består parlamentet af 630 medlemmer, og mandatfordelingen mellem partierne bestemmes først og fremmest af deres andel af Zweitstimmen. Systemet har samtidig den berømte femprocentsgrænse. Som hovedregel skal et parti have mindst fem procent af andenstemmerne på landsplan for at deltage i mandatfordelingen. Der gælder aktuelt en undtagelse for partier, der vinder mindst tre valgkredse direkte, efter at Bundesverfassungsgericht i 2024 lod den såkaldte Grundmandatsklausel bestå foreløbigt. Delstaterne har deres egne valgregler, men forholdstalsvalg og spærregrænser går igen mange steder. Det forklarer også, hvorfor CDUs 4,9 procent i Mecklenburg-Vorpommern er så meget mere end blot et rædsomt valgresultat. Den ene decimal mellem 4,9 og 5,0 kan afgøre, om et parti får repræsentation eller slet ingen mandater. ----------------------------- ✤ Tysk politik er koalitionspolitik ✤ Tyskerne vælger heller ikke deres forbundskansler direkte. De vælger Bundestag, hvorefter Bundestag vælger kansleren. Regeringsmagten afhænger derfor af, hvem der efter et valg kan samle et parlamentarisk flertal, og fordi forholdstalsvalget gør absolutte flertal for ét parti sjældne, er koalitionsregeringer en normal del af tysk politik. Her kommer det tyske politiske farvekort ind. CDU/CSU er sort, SPD rød, De Grønne grønne, FDP gul og AfD blå. Derfor taler tyskerne om sort-røde regeringer, rød-grønne regeringer, trafiklyskoalitioner og, når farverne passer, en Jamaica-koalition. Normalt er det blot parlamentarisk matematik med et folkloristisk tysk navnesystem ovenpå. AfD’s vækst har gjort matematikken langt mere alvorlig, fordi de øvrige etablerede partier hidtil har afvist regeringssamarbejde med partiet. Denne politiske Brandmauer betyder, at et regeringsflertal skal findes uden om AfD, og den opgave bliver vanskeligere, jo større partiet bliver. Ved 10 procent kan et parti forholdsvis let isoleres parlamentarisk. Ved 20 procent bliver antallet af mulige flertal mindre, og ved 30 eller 40 procent kræver det koalitioner mellem partier, der på andre områder kan stå meget langt fra hinanden. Når AfD får 43,8 procent i Sachsen-Anhalt, bliver spørgsmålet om Brandmauer derfor til konkret parlamentarisk aritmetik: Hvor mange af de resterende partier skal kunne blive enige for at danne en regering uden om et parti, der repræsenterer næsten halvdelen af vælgerne? Det spørgsmål vender jeg tilbage til i næste del. Først må vi prøve at forstå, hvorfor AfD overhovedet er blevet så stort. ----------------------------- ✤ Er det stadig meningsfuldt at tale om protestvælgere? ✤ AfD’s fremgang er gennem årene ofte blevet forklaret med proteststemmer. Begrebet giver god mening, når vælgere kortvarigt søger mod et nyt parti for at straffe de etablerede, men forklaringskraften bliver mindre, når partiet vokser gennem flere valg og begynder at nærme sig halvdelen af vælgerne. Sachsen-Anhalt er et godt eksempel. Valgundersøgelserne efter valget viser en delstat, hvor AfD i stigende grad fungerer som et almindeligt politisk tilhørsforhold for en stor vælgergruppe. 41 procent ønskede efter valget, at partiet skulle stå i spidsen for delstatsregeringen, og analyserne peger samtidig på, at mange AfD-vælgere ikke længere først og fremmest bruger partiet som en protest mod de andre. De stemmer på det, fordi de oplever, at det repræsenterer deres egne politiske synspunkter. Det ses også i vælgernes bekymringer. Indvandring og kulturel forandring fylder meget blandt AfD-vælgerne, men økonomiske spørgsmål, priser og oplevelsen af manglende politisk repræsentation spiller også en væsentlig rolle. Hele 83 procent af AfD-vælgerne i Sachsen-Anhalt svarede, at de ønskede en grundlæggende politisk forandring. Der er samti
-
Per (@bollsverden)
RT @ (): Hver eneste af jer der går Gaza demo, råber free Palestine og render rundt med hamas flaget, er medskyldige i at der her skete og kunne ske. Hver og en af jer! Det er det her, i fuldt oplyst støtter. Det siger rigtig meget om jer. #dkpol #dkmedier