Finne Edtwodth - mediestøtte går til terrorstøtte (@Edtwodth)
Birgitte Milling (@Birgitte1234)
JensRasmussen (@JensRas77511670)
FS (@franke4good)
Carsten Nielsen (@BillEder5)
Birgitte Milling (@Birgitte1234)
TILBAGESLAG FOR MENNESKEHEDEN Et overgreb på demokratiet, ytringsfrihed og retssikkerhed 🆘 #dkpol #dkmedier @berlingske @politiken @informeren @msf_dk @LMSTdk @djaevlene @MMontclairre @mandagmorgen @ViaRitzau @standforhealth1 @danesforkennedy https://t.co/qqXzuU9MxB
Anne-Christine (@ol_crankypants)
@regeringen @politiken @berlingske @informeren @jyllandsposten @tv2nyhederne #dipol #dkmedier QT @Pakzadesque (Editor's Choice) Israel har godkendt en ny separationsmur langs Jordanfloden. 335 km på Vestbreddens østside. Byggeriet starter i juni, varer tre år og koster over 1 mia. USD. Planen inkluderer også nye bosættelser, og de lægger ikke skjul på, det handler om annektering: https://t.co/YWvlCIz0qc
Anne Sophie Andersen (@AnneSAndersen)
Jeg kunne godt ønske mig en mindre håbefuld tilgang til fredsforhandlinger fra #dkmedier. "Lykkes det mon denne gang?" er et narrativ, der forudsætter gensidig vilje til at finde løsninger. Faktum er desværre oftest, at fred for én eller flere parter har meget lav prioritet.
Birgitte Milling (@Birgitte1234)
Kansas sagsøger Pfizer for injektion mRNA der giver Canser og blodpropper “kONSPIRATION” NEJ, Kære Folketinget I har sagt “ja” til injektion der IKKE er testet af @fda eller @SSI_dk ⛔️ Det er HELT JERES ANSVAR ⛔️ #dkpol #dkmedier @fremhæv https://t.co/dIS6Jl3MOZ
Kirsten Christensen (@KirstenJensine)
RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): Hvad de ikke fortæller dig om Israels fødsel De siger, jøderne fik landet foræret, at Israel blev skabt som en kompensation for Holocaust, at Nakba var en ensidig tragedie. Og de gentager det, igen og igen, indtil det lyder som sandhed. Men det er ikke sandhed. Det er en fortælling, skabt til at vække skyld, fjerne ansvar og give hadet retning. For når man maler ét folk som offer, fritager man dem for konsekvenser. Når man skjuler konteksten, bliver aggression til modstand, og krigsstartere til martyrer. Lad os begynde med det, de glemmer at nævne: Jøder opkøbte land. Ikke bare lidt, masser af det. Allerede under Osmannerriget købte de jord fra arabiske jordejere, med penge og kontrakter. Selv efter osmannerne forbød salg til jøder, blev loven omgået, af korrupte muslimske administratorer, der godkendte handlerne. Altså, muslimer solgte land til jøder. Frivilligt. For profit. Så kom 1948. Det år, som altid reduceres til ét ord: Nakba. Katastrofen. Men igen, de fortæller ikke hele historien. De nævner ikke, at arabiske ledere opfordrede deres egne til at forlade området, at de lovede en hurtig sejr. De lånte britiske militærtransporter og køretøjer til at evakuere deres egen civilbefolkning, ikke for at beskytte dem mod jøderne, men for at gøre plads til invasionen. Planen var klar: ryd området, udslet den nyfødte jødiske stat, og lad folk vende hjem som sejrherrer. Men de tabte. Israel overlevede. Ikke fordi det var stærkest, men fordi det kæmpede for livet, for retten til at eksistere. Og det var dér, fortællingen ændrede sig. Arabiske ledere, der havde sat alt på spil, nægtede at tage ansvar. De nægtede at tage de fordrevne tilbage, nægtede integration, nægtede selvkritik. I stedet opfandt de en fortælling om passivitet og offerstatus, som om flygtningestrømmen var en ensidig forbrydelse og ikke resultatet af en krig, de selv havde startet. I dag lever over to millioner arabere som israelske statsborgere. De stemmer, de arbejder, de lever. De eksisterer, men de passer ikke ind i manuskriptet. Så de klippes ud. Ingen taler om dem, for de underminerer hele ideen om apartheid og etnisk udrensning. I stedet hører man kun om tabet, som om historien begyndte og sluttede med fordrivelse, som om jøderne ikke også blev fordrevet, fra Yemen, Irak, Egypten og Iran, i titusindvis, uden nogen FN-resolutioner, uden nogen flygtningelejre, uden nogen kompensation. Det er et mønster. Arabiske ledere starter en krig, taber den, og beder så verden om sympati. Og den højeste pris betales altid af de uskyldige, palæstinensiske børn, fanget i et spil, hvor deres fremtid ofres for at opretholde en løgn. For hvad sker der, hvis man indrømmer, at araberne også har ansvar? At jøderne ikke stjal landet, men kæmpede for det? At Nakba ikke var en etnisk udrensning, men et militært nederlag? Så falder fortællingen. Hele offer-narrativet. Hele den ideologiske konstruktion, der maler Israel som undertrykker og palæstinenserne som passive ofre. Og uden den, bliver det sværere at vække had, sværere at mobilisere vrede, sværere at holde konflikten i live. Derfor er tavsheden larmende. Derfor hører vi aldrig pro-palæstinensiske stemmer nævne de arabiske lederes rolle, eller tage afstand fra de krige de startede. Det passer ikke ind i et verdensbillede, hvor der kun må være én skurk og ét offer. Men vi skylder virkeligheden at tale klart. Vi skylder sandheden at skære igennem tågen. For kun med fakta, mod og hukommelse kan vi forstå, hvorfor konflikten stadig brænder, og hvorfor den ikke slukkes med flere løgne. Israel blev ikke foræret. Det blev bygget, købt, forsvaret. Og det står der endnu, ikke på grund af verdens gavmildhed, men på trods af verdens modstand. #dkmedier #dkpol
