CuiqueRuneOrder (@CuiqueRuneOrder)
Rasmus Buchtrup Sand (@RasmusOfDenmark)
Palle Poulsen (@PallePoulsen)
Statsstyret (@Statsstyret)
Stine Bosse / Christine (@BosseStine)
Forlaget Nemesis (@IbenSchartau)
- nogle af verdens mest "indflydelsesrige" ... "De kendte og magtfulde" @nordjyskedk @folketinget #dkpol #dkmedier #Denmark QT @jacksonhinklle (Jackson Hinkle 🇺🇸) 🇺🇸 The American people have been SOLD OUT for EPSTEIN! https://t.co/9sAXwXCXG1
Uffe (@Uffewelander)
Rygterne vil vide at samme Supermarked sælger vin til +1000 kr. I må hellere sende en dygtig journalist ud og tjekke det 🤔🤭. Tænker Meny er glade for Gustavs reklame 🤫🤫 #dkmedier https://t.co/d6o0ThBD0n
AI SOM NY LØFTESTANG - MIDT I METTES MARIENBORG-MASKINRUM. Derfor handler Mette Frederiksens AI-seminar ikke bare om teknologi, men om magt, arbejdsmarked og den akse, der stadig deler det politiske Danmark: Udlændingepolitikken. 👉 LÆS & LYT artiklen på min Substack: https://t.co/5Co7G8YtKs ----------------------------------- ▶︎ Hasteseminar på Marienborg ◀︎ Midt i det mest afgørende øjeblik i dansk politik -regeringsdannelsen -trykker statsministeren på pauseknappen. Ikke for at håndtere en akut vaccine-krise eller lukke et økonomisk hul i forhandlingerne - men for at samle partilederne til et seminar om kunstig intelligens på Marienborg. https://t.co/EGnUe0mXI0 Umidelbart kan det ligne en parentes, en slags intellektuel luksus midt i realpolitikkens maskinrum. Men det er det næppe. Den officielle forklaring er enkel og på overfladen helt rimelig: Politikerne er bagud, AI har fyldt for lidt i valgkampen, og der er behov for at blive klogere. Seminaret samler eksperter, embedsfolk og erhvervsfolk, og fokus spænder fra geopolitik til implementering i staten og potentialet for at frigøre titusindvis af årsværk i den offentlige sektor. Alt sammen relvant, alt sammen nødvendigt. Men forklaringen efterlader stadig et hul, for man sætter ikke regeringsforhandlinger på pause for blot at blive “lidt klogere”. Man gør det, når man vil skubbe til - ændre - rammen for det, der forhandles om. Hvis kunstig intelligens udvikler sig i det tempo og med den gennemslagskraft, mange - bl.a. jeg - forventer, vil den ikke blot effektivisere eksisterende strukturer. Den vil også forskyde arbejdsmarkedet, i værste fald med pludselig massearbejdsløshed, men i hvert fald med en mere snigende usikkerhed om, hvor og hvordan arbejdskraft efterspørges. ----------------------------------- ▶︎ Arbejdsmarkedsmonsteret & budgetbalancen ◀︎ For en velfærdsstat som dne danske er det ikke en teknisk detalje, men et strukturelt fuldstændig afgørende spørgsmål. Hele modellen har, siden beskæftigelsen vendte positivt i 90’erne og siden den store arbejdsmarkeds- & dagpengereform, hvilet på en relativt stabil, foudsigelig balance mellem høj beskæftigelse, en bred skattebase og en oplevet social sammenhængskraft. Hvis den første faktor begynder at skride, vil de to andre uundgåeligt komme under pres. Og det kan gå grumme stærkt. Som Hemmingway svarede, da han blev spurgt om, hvordan han var gået konkurs: “Gradvist, og så meget hurtigt” Enhver ledende, ansvarlig politiker kan sin arbejdsmarkeds- og nationaløkonomiske historie, hvor 70’ernes kombination af to oliekriser, faldende beskæftigelse og løbskløbne offentlige udgifter fik finansminister Knud Heinesen til at sige: “Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den.” Eller som præsident Clintons nu venererede bonmot lød: “It’s the economy, stupid.” Og den bruges i hele Europa i dag. Lyt efter disse, når du ser udenlandsk tv: Det är ekonomin, dumskalle, Det er økonomien, idiot, Se on talous, tyhmä, Asi on majanduses, rumal, Tā ir ekonomika, muļķi, Tai ekonomika, kvaily, Es ist die Wirtschaft, Dummkopf, Het is de economie, stomkop, Is í an geilleagar é, a amadáin, C’est l’économie, idiot, Es la economía, estúpido, É a economia, estúpido, È l’economia, stupido, Este economia, prostule, Chodzi o gospodarkę, głupcze, Jde o ekonomiku, hlupáku, Ide o ekonomiku, hlupák, Gre za gospodarstvo, bedak, Radi se o ekonomiji, budalo, A gazdaságról van szó, te hülye, Είναι η οικονομία, ανόητε, Става дума за икономиката, глупако, Hija l-ekonomija, iblah. Det er økonomien, dumrian. ----------------------------------- ▶︎ En kamufleret løftestang ◀︎ I en situation, hvor arbejdsmarkedet blive mere uforudsigeligt, ændrer argumentationen sig på en række politiske områder. Spørgsmålet om indvandring bliver fx pludselig ikke kun et spørgsmål om kultur eller værdier, men også om økonomisk bæredygtighed og prioritering. Ikke nødvendigvis som et ideologisk projekt, men som en politisk rationalitet, der langsomt rykker ved, hvad der fremstår som ansvarligt. Set i det lys kan AI for Mette Frederiksen fungere som en indirekte legitimering af en strammere linje ift. import af mere arbejdskraft fra udlandet - ikke fordi det er det erklærede formål, men fordi det følger logisk af den måde, problemet beskrives på: Med udsigten til en muligvis stor strukturel arbejdsløshed, skal vi holde tilbage med at importere arbejdskraft, vi ikke hurtigt kan slippe af med, og som kan ende som svære belastninger for vores sociale sikkerhedsnet. Hvis den argumentation ræsonnerer hos Moderaterne (og på venstrefløjen), har Mette Frederiksen gjort spillepladen bredere på udlændingepolitikken. Lars Løkke Rasmussen har jo hele tiden hævdet, at mere import af udenlandsk arbejdskraft var det ansvarlige at gøre. Men er det ikke længere det, fordi AI presser beskæftigelsen strukturelt, er der pludselig én gigantisk politisk anstødssten mindre. ----------------------------------- ▶︎ Fagre nye, forfærdelige og farlige verden ◀︎ Alligevel er det værd at holde fast i, at denne kobling endnu ikke er så eksplicit, som jeg forventer, den bliver. Seminaret på Marienborg, peger både på overfladen og i substansen i en anden retnig. Her handler det i høj grad om statens kapacitet og rolle i en ny teknologisk virkelighed på bl.a. arbejdsmarkedet. Når der i analysen i Politiken tales om at frigøre op mod 30.000 årsværk, er det ikke primært en fortælling om fyringer og følgende arbejdsløshed for stats- og kommunalt ansatte, men om via slankningen af det offentlige at afhjælpe en aktuel mangel på arbejdskraft i den private sektor - og behovet for at gøre den offentlige sektor mere effektiv. Samtidig fylder den geopolitiske dimension mere og mere: Afhængighed af amerikanske og kinesiske teknologier, data som strategisk ressource og de sikkerhedspolitiske implikationer af at overlade centrale funktioner til systemer, man ikke selv kontrollerer. I den forstand er AI først og fremmest et spørgsmål om en slags ‘genopfindelse af staten’. Ikke i ideologisk forstand, men i praktisk. Hvordan organiserer man en stat, der både skal være mere effektiv, mere digital og mere robust i en verden, hvor teknologisk afhængighed kan blive et sikkerhedspolitisk problem? Det kræver en stærkere, mere aktiv stat, og det er i sig selv en magtpolitisk position, som de kommende regeringspartnere forventes at forholde sig konkret til. Når først man accepterer præmissen om en mere aktiv og styrende stat i en AI-tid, følger en række konsekvenser næsten automatisk. Staten må prioritere hårdere, definere hvem, der skal have adgang til Danmark tydeligere og stille skarpere krav til immigranters deltagelse i arbejdsmarkedt. Og i dét billede bliver udlændingeplitikken ikke nødvendigvis det primære fokus, men den bliver bestemt heller ikke irrelevant. Den bliver snarere en del af en bredere styringslogik, hvor spørgsmålet om, hvem der bidrager, og hvem der har adgang til velfærdsstatens ressourcer, bliver mere centralt. Fordi staten - forretningen Danmark - er nødt til at prioritere benhårdt, hvis der fortsat skal være balance i regnskabsbøgerne. ----------------------------------- ▶︎ Disruption, Marienborg-style ◀︎ På den måde er AI-seminaret ikke en pause i forhandlingerne, men snarere en slags disruption af selve forhandlingsrummmet. Det ændrer ikke nødvendigvis de konkrete positioner fra den ene dag til den anden, men det justerer, hvem og hvad, der fremstår som realistisk, ansvarligt og politisk holdbart. Den slags gør man jo ikke tilfældigt - og da slet ikke midt i en regeringsdannelse, hvor hvert træk er nøje gennemtænkt. Mette Frederiksen har midt i forhandlingerne givet sig selv en ny løftestang, der kan bruges i alle politiske hjørner af regeringsforhandlingerne - for ingen er længere uenige om, at AI kommer til at forandre alt. Men hvordan? Serveretten til at definere dét, bliver den politiske hovedsga i de kommende år. Nej - AI endnu ikke det centrale konfliktpunkt i dansk politik. Men min analyse er, at det bliver den ramme, som alle de andre konflikter kommer til at spejle sig i og underlægge sig. Ha
Ib Rehné Kairo🇩🇰 (@IbRKairo)
Mange dødsfald af influenza på trods af vaccine. #dkmedier #sundhed #influenza 'En gang til for prins Knud' Lad være med at fucke immunsystemet op med vaccinationer. Tilfør i stedet det som kroppen har brug for! https://t.co/oXJiPP83zM https://t.co/PUuPxUMGTR
Palle Poulsen (@PallePoulsen)
Alle journalister i #dkmedier må tage denne graf dybt seriøst. Den er ikke til at komme uden om. #dkpol QT @KirkegaardEmil (Emil Kirkegaard) Jeg har kombineret Justitsministeriets tryghedstal med DSTs tal om indvandring fra problemlandene (MENAPTA). Det ser sådan her ud. @Rasmus_MunchS @jonatanpallesen @Scientific_Bird @Frede_Vad https://t.co/gonFOq0qOg
