X hashtag analyse

t #dkmedier sidste 24 timer

t #dkmedier seneste måned

t Mest aktive brugere

• 1
  

  Julle (@Jullemand007)

  12 tweets

• 2
  

  Michael K. Petersen 🇩🇰 🇬🇱 (@M_K_Petersen)

  10 tweets

• 3
  

  🇩🇰Den bedrageriske røde presse🇩🇰 (@remigration_Nu)

  8 tweets

• 4
  

  Kenneth@Riedel (@KennethRiedel1)

  5 tweets

• 5
  

  JensRasmussen (@JensRas77511670)

  5 tweets

t Seneste tweets

• 

  13:22

  Mikkel Hansen (@MikkelH54488484)

  RT @JesPerfekt (Jesper W. Rasmussen (who/dis)): B.T.S EMILIE JÄGER STILLEDE DET RIGTIGE SPØRGSMÅL: »ER POLITIK BARE NOGET, DE LEGER?« Hvis Blå Blok vil tvinge Mette Frederiksen op ad væggen, må den først finde ud af, hvor væggen er. Ceuta-farcen viste en opposition, der hverken har styr på substansen, strategien - eller stemmerne. 👉 LÆS & LYT uden reklamer på min substack i stedet: https://t.co/NoD9M9u46A »Hør nu her, lille dame ...« I den seneste udgave af podcasten B.T. Valgkamp var der et moment, som måske ikke så mange andre end mig bed mærke i. Det rummede ikke nogen dramatisk politisk afsløring, men det sagde noget signifikant om både Christiansborg - og om den måde, politiske journalister efter mange år omkring Slotsholmen risikerer at lære at betragte stedets funktion på: Med en usund accept af status quo. Og den vil jeg indledningsvis bore lidt i nu. B.T.s ungem dygtige politiske redaktør Emilie Jäger forholdt sig i podcasten til historien om regeringens model for fødevaremoms, der er i pris er endt med at eksplodere fra godt 6 milliarder til godt 17 milliarder kroner. Den konkrete udformning synes imidlertid ikke alene bestemt af spørgsmålet om, hvordan man mest effektivt hjælper danskere, der er ramt af høje fødevarepriser. Konstruktionen skal også imødekomme Enhedslisten, lukke en politisk flanke til Dansk Folkeparti og få regeringens samlede økonomiske politik til at se fordelingspolitisk rigtig ud. Jäger hæfter sig ved, hvor besynderligt dét egentlig er. Hvis staten står til at anvende 17,4 milliarder kroner - som er mere, end de fleste tjener på en måned - burde det oplagte spørgsmål vel være, hvordan pengene gør mest gavn. Men i det forløb, podcasten beskriver, kommer hensynet til den politiske konstruktion til at fylde mindst lige så meget som spørgsmålet om pengenes konkrete virkning. Emilie Jäger sammenfatter sit indtryk meget præcist: Politik kommer til at ligne »noget, vi leger«, hvor det vigtigste er at »dele nogle lunser ud og dække nogle flanker«. Det er en mere end rimelig observation - men interessante for mig, var ikke observationen, men reaktionen i studiet. Henrik Qvortrup annoncerer i podcasten selv, at han nu risikerer at være »den gamle boomer«, der »mansplainer big-time«, hvorefter han så, som varslet - og ibrugtagende alt hvad han kan opdrive af XX-forklaringskromosomer - foreholder Jäger, at sådan er politik faktisk. At politik et langt stykke hen ad vejen er noget, politikerne leger. At det ikke altid handler om at vælge den objektivt bedste løsning, men om at lukke flanker og forhindre modstanderne i at få et angrebspunkt. Må Jäger forstå. Joachim B. Olsen formulerer forskellen lidt venligere. Jägers synspunkt er sympatisk, siger han: Politik burde handle mere om konsekvenserne af lovgivningen, men virkeligheden er ofte, at den handler om intentionerne. Eller rettere: Om mest effektivt at kommunikere disse intentioner til vælgerne. Jeg vil gerne holde lidt fast i Jägers reaktion. ------------------------ ✤ Acceptens svøbe ✤ Qvortrup tager jo ikke fejl i sin beskrivelse af Christiansborg. Han har dækket dansk politik længere end de fleste og ved udmærket, hvordan det politiske maskinrum fungerer. Problemet opstår imidlertid, hvis den professionelle forståelse af systemet langsomt glider over i en indforstået - og her eksplicit - accept af det. Jeg kender Emilie Jäger udmærket. Jeg lavede mange historier sammen med hende, da hun bestyrede Blåt Bælte på det nu nedlagte Radio24syv sammen med den lige så skarpe Astrid Høgh, som i dag skærer skarpt på Kristeligt Dagblad. Og adskillige historier i B.T. siden hun blev ansat dér. Derfor ved jeg også, at forklaringen ikke er, at Emilie er naiv eller politisk ubefaren. Hun er knivskarp, journalistisk frygtløs, meget direkte og typen, der går den ekstra mil, når en historie skal graves frem. Qvortrup har på sin måde gjort præcis det samme gennem et langt journalistliv. Han er en af de absolut mindst synshandicappede analytikere af dansk politik. Forskellen mellem dem i denne diskussion er først og fremmest, at Emilie er ung. Hun har endnu ikke tilbragt så mange år i det politisk-mediale firmament, at det demokratisk usunde automatisk bliver almindeligt og accepteret. Den egenskab skal hun passe godt på og forsøge at bevare. Dansk politisk journalistik kunne efter min mening bruge betydeligt mere af Emilie Jägers instinktive modstand mod at acceptere, at det sted, hvor danskernes penge, skatter, pensioner, skoler, sundhedsvæsen, udlændingepolitik og sikkerhed bliver administreret, “selvfølgelig også må fungere som et permanent taktisk brætspil”. For der ligger en erhvervsskade på lur hver dag for den politiske journalist: Jo længere man lever sit arbejdsliv omkring Christiansborg, desto bedre bliver man til at forstå taktikken, men samtidig kan man miste evnen til at stille det mere elementære spørgsmål: Er det her overhovedet godt? Selvfølgelig skal en politisk journalist kunne forklare, hvorfor en regering forsøger at lukke en flanke. Men det bør efterfølges af spørgsmålet om, hvad det koster. Vi skal selvsagt forstå, hvorfor et parti fremsætter et forslag, som har stor kommunikativ værdi, men vi bør også spørge, om partiet selv mener, at det kan gennemføres, og om det vil virke. Spin er en vigtig del af politik og derfor også af politisk journalistik. Det bliver først et problem, når evnen til at analysere spin kommer til at erstatte interessen for resultatet. Den forskel fik vi nærmest en skolebogsdemonstration af få dage senere, da Folketinget holdt hasteforespørgsel om situationen omkring Ceuta. ------------------------ ✤ Blå Bloks Store Chance-nonchalance ✤ Udlændingepolitikken er igen rykket helt op blandt de emner, der optager vælgerne - bl.a. mig - mest. Af mange forskellige årsager. I den måling, som gennemgås i B.T.-podcasten, angiver 16 procent udlændingepolitikken som det vigtigste politiske emne. Samtidig har Morten Messerschmidt gjort noget, som Venstre, Konservative og Liberal Alliance i øjeblikket har forbavsende svært ved: Han har optrådt som opposition med slag i. Eller … det begyndte i hvert fald sådan forleden. Messerschmidt har været til stede, sat dagsordener og angrebet regeringen, og vælgerne har bemærket det. Blandt blå vælgere er Messerschmidt i den omtalte måling ligefrem mere populær som statsminister end Troels Lund Poulsen, der trods alt er den officielle blå statsministerkandidat. Det er en triumf for Dansk Folkeparti - men ikke nødvendigvis for Blå Blok. Qvortrup peger på det indlysende paradoks: Messerschmidt kan blive stærk nok til at dominere den borgerlige opposition uden at blive bredt accepteret nok til at samle den. Dermed får mit parti, Socialdemokratiet, en modstander, som både kan koste socialdemokratiske stemmer og samtidig gøre det lettere at fastholde fortællingen til de mere moderate vælgere om, at alternativet til Socialdemokratiet er usikkert. Netop derfor burde hasteforespørgslen have været vigtig for Blå Blok. Her var chancen for at vise, at oppositionen ikke blot kunne fremkalde uro omkring regeringen, men faktisk kunne organisere sig omkring en sag, som den selv betragter som helt central. Det gik, øh, mildt sagt ikke sådan. Jeg hører jævnligt fra borgerlige venner og online sympaticos, at de ikke forstår, hvorfor jeg ikke bare stemmer borgerligt. Der er en række grunde, som jeg med jævne mellemrum redegør for, men begivenhederne omkring Ceuta demonstrerede én af dem ganske godt: Hvis Blå Blok vil tvinge Mette Frederiksen op ad væggen, er det en fordel først at have orienteret sig om, hvor væggen … er. Det, der udspillede sig i Folkektingssalen, var skandaløst amatøragtigt, ja, men det værste var næsten, hvor useriøst det fremstod - og at det fandt sted på netop det politiske område, som Blå Blok mener skal være en af hovedårsagerne til, at danskerne ved førstkommende valg-lejlighed sætter Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fra bestillingen. Dansk Folkeparti havde taget initiativ til hasteforespørgslen, og de øvrige blå partier var gået med. Planen var at blotlægge uenigheden mellem Socialdemokratiet og de partier, som Mette Frederiks

• 

  13:22

  Ronnie Hofs (@RhHofs)

  RT @FreeDanmark (Jan Eriksen): Politiets adfærd er IKKE befordrende for tilliden til dem. Sagen om @LarsAnders1620 viser med al tydelighed at de agerer som de vil. •De oplyser stort set ingenting. •Sender 10 - 12 mand store tæskehold afsted imod borgere. •Identificerer sig ikke. •Er maskerede. •Sørger for at fjerne alle beviser på deres ageren (De nåede dog ikke at stjæle overvågningsvideoen, indtil de afbrød strømmen for at eliminere videodokumentation, fra lameller i Lars' lejlighed) •Overtræder efter alt at dømme samtlige regler for anholdelse til afhøring. •Nægter tiltalte ( Lars ) adgang til skriftlig dokumentation eller aktindsigt. Begrundelsen skulle være at han muligvis viser det offentligt. "Jamen Lars kan da bare klage, eller lægge sag an" Til det vil jeg bede folk selv undersøge hvad succesraten er for klager/sager indgivet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed DUP. Vi er på vej imod mere og mere magtfuldkommenhed i regering og etat i det hele taget. HVORFOR DÆKKER INGEN MEDIER DENNE SAG?! 🚨 #dkmedier #dkpol

• 

  13:18

  Allan St. Rasmussen (@AllanStRasmuss2)

  Repeating the obvious does not make Greenland a safer place! What are the plans of Greenland & of the Kingdom of Denmark , if any, to stop 🇺🇸’s disrespectful behaviour? Will 🇪🇺 react? Will the media? @regeringDK @DanishMFA @Statsmin @EU_Commission @EUCouncil #dkpol #dkmedier QT @benny0692698414 (benny 🇩🇰 🇫🇴 🇬🇱 🇪🇺 🇺🇦) 🇬🇱 Greenland decides for Greenland — not Washington. JD Vance has said that the US priority in the Iran war is to keep oil and gas prices low for Americans, while preventing Iran from obtaining nuclear weapons comes second. At the same time, we have a very concrete situation in Greenland: planned oil drilling in Jameson Land cannot go ahead during the winter of 2026/2027 because the required approvals and legal process are not in place. The Greenlandic government has also reacted strongly to equipment being moved into the area after the previous approval had expired. The message is clear: Greenland is not a place where foreign companies can simply arrive and drill for oil without Greenlandic approval. When JD Vance says that oil and gas are a top priority for the United States, it makes it even more important to defend Greenland’s right to control its own territory and natural resources. 🇬🇱 Greenland’s resources do not belong to the United States. 🇬🇱 No drilling without Greenlandic approval. 🇬🇱 No decisions about Greenland’s future without the Greenlandic people. Greenland is not for sale.

• 

  13:14

  FlemmingFlamingo (@Heste2Heste)

  RT @Statsstyret (Statsstyret): Jeg har brugt 15 min på at undersøge hvad der er oppe og ned i Politiets disponering og hvad retspaksis er på dette område. Retsplejelovens § 729 a, stk.3. siger følgende: "Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Forsvareren skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres. Forsvareren må ikke uden politiets samtykke overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Politiet giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt." Som udgangspunkt er politiets afgørelse derfor lovlig, hvor sindsygt det så end virker. Forskellen er dog, om @LarsAnders1620 er blevet gjort bekendt med sigtelserne på et tidligere tidspunkt, da han blev afhørt. Hvis dette ikke er tilfældet, så er det en overtrædelse af Retsplejelovens § 752, stk. 1, som siger følgende: "Inden politiet afhører en sigtet, skal han udtrykkeligt gøres bekendt med sigtelsen og med, at han ikke er forpligtet til at udtale sig. Det skal af rapporten fremgå, at disse regler er iagttaget." Det vil også være en overtædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 3, litra a, som giver ret til ufortøvet og udførlig underretning om arten af og årsagen til anklagen. For mig virker det som en noget tyndt og disproportionalt indgreb, som politiet har foretaget, da sagen har offentlighedens interesse og det derfor er ret væsentligt, at offentligheden får kendskab til sagens indhold. Lars Andersens advokat har dog mulighed for at bringe denne afgørelse for retten jf. Retsplejelovens § 746, stk. 1, som siger følgende: "Retten afgør tvistigheder om lovligheden af politiets efterforskningsskridt samt om sigtedes og forsvarerens beføjelser, herunder om begæringer fra forsvareren eller sigtede om foretagelsen af yderligere efterforskningsskridt. Afgørelsen træffes på begæring ved kendelse." For mig virker det umiddelbart som et ret tyndt grundlag at afvise, at Lars Andersen kan få indsigt i hvad sagen og sigtelserne præcist omhandler. Det virker mere som om at politiet og anklagemyndigheden ikke ønsker at disse oplysninger skal komme ud i offentligheden, da hele sagen har udviklet sig til en ret pinlig affære for dem. Men hvad syntes I? Er dette en fair og proportionel afgørelse fra Københavns Politi? #dkpol #dkmedier #retssikkerhed

• 

  13:04

  Allan St. Rasmussen (@AllanStRasmuss2)

  RT @OmarShargawi (Omar Shargawi): IDF-hunkøn danser i Gaza og fejrer mordene på de titusinder, der ligger begravet under sandet. #dkmedier https://t.co/kRMhXXo5Ff