Michael L (@MichaelNstr)
Palle Poulsen (@PallePoulsen)
Rasmus Buchtrup Sand (@RasmusOfDenmark)
Kristian (@KayAgeOfEl)
Farmand (@Farmand14)
Tania Groth (@TaniaGroth)
RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): Jeg lyttede til @JoachimBOlsen podcast med Samira Nawa. Joachim stillede mange af de rigtige spørgsmål. Han fik bare ikke svar på dem. Samira svarede med en masse politikersnak. Aldrig et direkte svar. Joachim nævnte, at man gifter sig inden for sin egen etnicitet. Det svarede hun heller ikke på. Et andet spørgsmål handlede om noget helt grundlæggende: Betyder antal noget? Hvornår kan man ikke længere genkende Danmark? Han gav et konkret eksempel. En tur i Fields. Det gadebillede man møder der. Samira Nawa svarede ikke på det. Jeg svarer gerne på Joachims spørgsmål. Ja, antal betyder noget. Jeg kom til Danmark i 1985. Når jeg går en tur på Amagerbrogade, i Fields, i Amagercentret, kan jeg ikke genkende det Danmark, vi havde for 40, 30, 20 eller bare 10 år siden. Nogle gange føles det som om, man er i et mellemøstligt land. Og de lokale er bare turister blandt alle andre. Og det står endda ikke engang så slemt til i Danmark, som det gør i England endnu. Vi fik sædvanlige fra Samira. Det er altid de andres skyld. Som om det kun er alle andre, der har et ansvar. Som om det er tonens skyld, at folk bliver kriminelle, at nogen vil omvælte demokratiet, eller at folk i det hele taget vælger at komme og bosætte sig i Danmark. Ja, de fleste mennesker er ordentlige. Det er ikke pointen. Problemer i samfund opstår ikke på grund af retorik. De opstår, når man ikke tør tale om dem. Vi har set det før. Afghanistan, hvor Samira Nawás forældre kommer fra. Iran, hvor jeg selv kommer fra. Majoriteten er gode mennesker. Alligevel er det en minoritet, der ender med at dominere og undertrykke. Ikke fordi flertallet vil det. Men fordi de ikke stopper det, inden det er for sent. At reducere det til “tone” er ikke et svar. Det er en undvigelse. Jeg kan godt kende min muslimske nabo, skolelæren eller kollegaen og vide, de er anstændige mennesker. Og samtidig kritisere de mønstre, der skaber problemer. Det ene udelukker ikke det andet. Samira Nawa valgte let og elegant at ignorere den bekymring, mange danskere har for samfundet. I stedet pegede hun fingre tilbage på de bekymrede. I stedet for at anerkende bekymringen, blev det vendt om til: Det er jeres egen skyld. I kan jo bare tale pænt. Det er ikke et svar. Det er en afvisning. Og det er derfor, retorikken bliver hård. #dkmedier #dkpol https://t.co/yKWawrr9dI
Birgitte Milling (@Birgitte1234)
Politisk propaganda og VIP BS 🌹 Solgt som medlem af den globale pedofile club WEF WHO FN og EU De er alle medlemmer af samme ideologi 🙄 #dkpol #dkmedier @berlingske @jyllandsposten @informeren @borsendk QT @calvinrobinson (Fr Calvin Robinson ©️®️) Buckingham Palace has confirmed that King Charles III will not be issuing an Easter message this year. https://t.co/0UHCi3NAYc
Kurt Kloborg 🇺🇦 (@KurtKloborg)
RT @PallePoulsen (Palle Hyldgård Poulsen): Hvorfor skal der være 800.000 syrere i Tyskland? Hvorfor skal der være 45.000 i Danmark? #dkpol #dkmedier #fv26
Marie Kieler 💚🤍💜 (@MarieKieler)
RT @JesPerfekt (Jesper W. Rasmussen (who/dis)): SANDHEDEN BLIVER NU BETRAGTET SOM EN HØJREORIENTERET KONSPIRATION. Det er den bekymrende formulering fra Melanie Phillips, som fik mig til at stoppe op. Det gør jeg ofte, når hun siger noget, for det er altid knivskarpt og klogt. Melanie Phillips forklarer, hvordan vi er nået til et punkt, hvor det blot at sige det, man kan *observere i virkeligheden* - hvad enten det er basal biologi om, hvad en kvinde er, eller at protestere mod generaliserende påstande om, at alle hvide mennesker per definition er onde - får én stemplet som ond. Ikke forkert på den. Ond. Og derfor skal man ties ihjel, cancelleres eller udslettes. Ingen debat. Ingen fremlæggelse af evidens tilladt. Phillips kalder det 'kulturel totalitarisme', der et manikæisk - sort/hvidt - verdenssyn, hvor én ideologi monopoliserer begreber som godhed, fremskridt og fornuft. Uenighed bliver ikke imødegået med argumenter - den behandles som en moralsk trussel. Som tanketoksifitet der skal neutraliseres. Fjernes fra vores fælles samfundskrop. Den dybe ironi er, at i en tid, der selvtilfreds har forkastet religion i rationalitetens navn, er vi endt med at afvise fornuft, evidens og åben undersøgelse helt. Vi er blevet så “rationelle”, at vi har skrottet selve rationalitetens redskaber. Det hænger indlysende ikke sammen - og hvordan forkyndelsen og håndhævelsen af den 'woke' ideologi har stærkt neoreligiøse træk, har jeg for nylig skrevet om her: https://t.co/5AoiAf4iVp Melanie Phillips' pointe får mig til igen at spekulere på, hvordan vi dog nåede hertil - og hvor hurtigt uenighed blev til moralsk ekskommunikation. Der er helt sikker andre af jer, der ser det samme mønster i samtaler for tiden - hvor har du oplevet, at selve sandheden er blevet gjort giftig? #dkpol #dkmedier
Marie Kieler 💚🤍💜 (@MarieKieler)
Tænk over det… #dkpol #dv26 #dkmedier @Spolitik @venstredk QT @ ()
