Analyse: Folkemødet 2026 – metoo og AI

Analyse: Folkemødet 2026 – metoo og AI

Hvert år samles Danmark i Allinge til en uge med debatter, netværk og politiske signaler.

Igen i  år fulgte vi med i realtid — og med de nye AI-muligheder inkluderet i Overskrift tjenesten, er det meget nemmere at gå i dybden for at analysere den store mængde indhold fra de tre Folkemøde-dage.

Over 6.000 omtaler på tværs af sociale medier, nyhedssites, podcasts og blogs fra torsdag til lørdag. Her er tre ting, vi hæftede os ved.

LinkedIn er blevet Folkemødets dominerende kanal

Ikke Twitter/X. Ikke Facebook. LinkedIn stod alene for 35% af alle omtaler — og med næsten én afsender per opslag er det tydeligt, at Folkemødet er blevet en professionel netværksbegivenhed, ikke bare en politisk festival. Det er virksomheder, fagforeninger og organisationer, der positionerer sig og markerer tilstedeværelse.

AI var på alles læber

Kunstig intelligens dukkede op i debatter om sundhed, jura, byggeri, landbrug og undervisning. Tonen har skiftet fra “hvad kan AI?” til “hvornår gør vi noget?”. Det er ikke længere et teknologitema. Det er et ledelsestema.

MeToo-sagen løb med opmærksomheden

SF’s genansættelse af Thomas Nystrøm kom til at overskygge det, der ellers ville have været en ny regerings triumferende debut på demokratifestivalen. Det viste sig i omtalerne: Pia Olsen Dyhr optræder markant i person-analysen på tværs af alle kanaler — men ikke i den kontekst, partiet havde håbet på.

De 4 opsummerende hovedpunkter fra medieanalysen

I analysen finder du meget mere: kanalfordelinger, top-10 afsendere for LinkedIn, Twitter/X, Facebook og Bluesky, navne- og organisations-analyser (hvem blev nævnt mest og hvor), de ti dominerende temaer med typiske eksempler — og vores bud på, hvad Folkemødet 2026 egentlig kom til at handle om.

Download hele analysen her (PDF)


Analysen er baseret på data fra Overskrift.dk’s medieovervågning og dækker perioden 11.–13. juni 2026. Ligesom tidligere år laver vi denne analyse for at vise, hvad man kan få ud af systematisk medieovervågning af en begivenhed som Folkemødet. Vil du vide mere om, hvad Overskrift kan gøre for din organisation, er du velkommen til at afprøve en gratis prøveperiode af mulighederne og indsigter.