Når man hører ordet medieovervågning, tænker mange på nyhedsartikler og opslag på sociale medier. Det giver også mening. Artikler i landsdækkende medier og indlæg fra centrale aktører på Facebook eller LinkedIn kan få stor betydning for en organisations omdømme og handlerum. Men at begrænse medieovervågning til kun de kilder giver en blind vinkel.
Den reelle værdi af medieovervågning ligger i at holde øje med omtaler af organisationens kerneinteresser, uanset hvor omtalerne optræder. Det kan handle om politiske dagsordener, juridiske forhold eller beslutninger i det lokale byråd. Netop de kilder kan være afgørende, fordi de ofte er der, historierne begynder, længe før de når mediernes forsider.
Når omtaler dukker op uden for medierne
Forestil dig at en kommunalbestyrelse i en kommune behandler et forslag, som direkte eller indirekte påvirker din organisation. Eller et nyt lovforslag under behandling i Folketinget nævner dit arbejdsområde. Måske aktueller sager fra domstolenes retslister, verserende og afsagte domme, der nævner forhold, som din organisation bliver behrørt af.
Hvis du kun overvåger nyheder og sociale medier, opdager du det sandsynligvis først, når en journalist griber historien. På det tidspunkt er det for sent at være på forkant.
Her viser bredere medieovervågning sin styrke. At blive orienteret tidligt giver dig muligheden for at reagere. Du kan forberede argumenter, planlægge kommunikation eller handle direkte, før historien får sit eget liv i pressen.
Offentlige instanser som værdifulde kilder
Kommunale dagsordener, lovforslag, høringer, domstolenes offentliggjorte dokumenter. Alt dette er information, der sjældent skaber overskrifter fra dag ét, men som alligevel kan have stor effekt.
Disse kilder er åbne, men svære at følge manuelt. Mængden af information er enorm, og det kræver tid og ressourcer at holde styr på alt. Derfor bliver mange organisationer først opmærksomme, når medierne har kogt essensen ned til en historie.
En systematisk tilgang til medieovervågning kan her give en konkurrencefordel. Ved at inddrage både nyhedsmedier, sociale medier samt altså også offentlige instanser sikrer du, at ingen vigtig omtale går ubemærket hen.
Fra omtale til journalistisk historie
Det er værd at huske, at journalister ofte finder inspiration i netop disse kilder. Et forslag i et byråd kan blive til en nyhed samme dag. En ny bekendtgørelse kan føre til kritiske artikler. Ved at være orienteret allerede på kilde-niveau kan du være et skridt foran
I praksis betyder det, at du ikke kun reagerer på historier, når de rammer offentligheden. Du kan tage stilling til dem, mens de stadig er undervejs. Det gør forskellen mellem at være reaktiv og proaktiv.
Kerneværdien i medieovervågning
Når alt kommer til alt, handler medieovervågning ikke om antallet af kilder. Det handler om at bevare overblikket over organisationens kerneinteresser. At sikre at intet væsentligt forsvinder i mængden.
Nyhedsartikler og sociale medier er vigtige. Men de er kun en del af billedet. Ved at udvide overvågningen til at omfatte offentlige dokumenter og beslutningsprocesser, kan organisationer beskytte deres interesser bedre, også med hensyn til organisationens Public Affairs indsatser.
Det er ikke blot en service, men et strategisk redskab. Medieovervågning giver indsigt, handlemuligheder og en klarere forståelse af den kontekst, organisationen agerer i. Organisationer, der prioriterer en bredere medieovervågning, opnår en edge. De opdager nye tendenser, får adgang til information før andre og kan agere på en viden, der endnu ikke er alment kendt.
Konklusion
Medieovervågning er ikke kun nyheder og sociale medier. Det er i lige så høj grad kommunale dagsordener, lovforslag og domstolsdokumenter. Det er her, mange historier starter.
Organisationer, der holder øje med disse kilder of indhold, får ikke bare bedre indsigt. De får en reel mulighed for at være på forkant, beskytte deres interesser og handle strategisk, før andre har set, hvad der er på vej.
