X hashtag analyse
4 tweets det sidste døgn fra 1 personer
Relaterede tags: #dkmedier #dkpol
#dkkunst sidste 24 timer
#dkkunst seneste måned
Mest aktive brugere
-
1
4 tweets
Seneste tweets
-
Ahr, "kunstnere", Christopher Arzrouni? 🥴 De tilhører vel dybest set og praktisk talt en benhårdt kasterangeret beskæftigelsesgruppering, der er underlagt streng social kontrol og holdningsbevogtning af deres egne, deres 'bedre' og de instanser, der brødføder dem? https://t.co/WWB8CFFoZ0 Derudover overlever de så godt som alle på - og holdes i stram meningssnor af - en eller anden form for overførselsindkomst (kunstfondstøtte, filminstitutstøtte, fondsbevillinger m.v.). Disse mennesker og deres familier skal jo overleve, og det gør man sjældent som apostat. Kunstverdenens mange grene har sine egne hadither, som følgerne gør klogt i at rette ind efter. Det er derfor alle film, al kunst, alt teater og megen litteratur dybest set leverer inden for samme holdnings- og fortælleramme. Et slags 'Kunstens Overtonske Vindue'. Så at sige. Husker du de 1.000 underskrivere af et hadmanifest mod tidl. Aveny T-direktør, Jon Stephensen? Langt de fleste aldrig havde mødt ham. Eller 'Stop folkemord i Gaza'-skrivelsen? Et folkemord, der ikke fandtes, men et Israel-had, som i den grad gjorde. Og gør. Kunstnerne siger og laver ikke det, de *vil*. Det ved de vel dårligt, hvad er længere? Kunstnere siger og laver de det, der skal *til*. Og i en verden, hvor der skal smør på brødet i en svær branche, man er desperat efter at kunne forblive i, så er det oftest det, man må slå sig til tåls med. At følge, hvor et større fællesskab har befalet, at man går. Nej. Det bliver hverken billedkunst, film, skønlitteratur eller teater mere spændende, modigt og diskursflyttende af for publikum og samfund, det ved jeg godt - men sådan er virkeligheden. Kunstnere i Danmark er altid de *mindst* modige danskere, fordi de ikke kan holde til - eller er villige til - at risikere at miste den plads, de har tilkæmpet sig i en grusomt lille branche. Og ved du hvad? Det er sgu fair nok. Fuldt forståeligt endda. Blot synes jeg så ikke kunstnere skal piedestalleres som særlig vigtige eller agtværdige. Dygtige, ja. Eller pudsige. Sjove måske. Enkelte spændende som individer. Men ikke vigtige for samfundet på noget dybere plan. Pekuniært sagt, kan man siger, at vi har de kunstnere, vi har, netop *fordi* vi betaler for dem. For dermed er kunsterne jo ikke frie. De er mere eller mindre talentfulde udøvere af et eller andet håndværk. Det gør dem bestemt ikke til ringere mennesker end andre - men heller ikke til bedre. Danske kunstnere kvalificerer med andre ord *ikke* som de berømte og afgørende vigtige kanariefugle i kulminen, man gennem kunst- og samfundshistorien har talt så meget om. Danske kunstnere er kanariefugle blandt en masse *andre* kanariefugle i andelslejligheder på Nørrebro, forældrekøb på Vesterbro, nedlagte landbrugsejendomme på Langeland, helårsboliger i Gilleleje eller i opportunt 1990'er-erhvervet fast ejendom i Kartoffelrækkerne. De færdes således i det samme bur. Det er et stort bur, bevares, og forgyldt for nogle. Men et bur, det er det.Ahr, "kunstnere", kalder du dem, Christopher Arzrouni? 🥴 De tilhører vel dybest set og praktisk talt en benhårdt kasterangeret beskæftigelsesgruppering, der er underlagt streng social kontrol og holdningsbevogtning af deres egne, deres 'bedre' og de instanser, der brødføder dem? Så godt som alle overlever de på - og holdes i stram meningssnor af - en eller anden form for overførselsindkomst (kunstfondstøtte, filminstitutstøtte, fondsbevillinger m.v.). Disse mennesker og deres familier skal jo overleve, og det gør man sjældent som apostat. Kunstverdenens mange grene har sine egne hadither, som følgerne gør klogt i at rette ind efter. Det er derfor alle film, al kunst, alt teater og megen litteratur dybest set leverer inden for samme holdnings- og fortælleramme. Et slags 'Kunstens Overtonske Vindue'. Så at sige. Husker du de 1.000 underskrivere af et hadmanifest mod tidl. Aveny T-direktør, Jon Stephensen? Langt de fleste aldrig havde mødt ham. Eller 'Stop folkemord i Gaza'-skrivelsen? Et folkemord, der ikke fandtes, men et Israel-had, som i den grad gjorde. Og stadig i den grad gør. Kunstnerne siger og laver ikke det, de *vil*. Det ved de vel dårligt, hvad er længere? Kunstnere siger og laver de det, der skal *til*. Og i en verden, hvor der skal smør på brødet i en svær branche, man er desperat efter at kunne forblive i, så er det oftest det, man må slå sig til tåls med. At følge, hvor et større fællesskab har befalet, i hvilken takt man går. Nej. Det bliver hverken billedkunst, film, skønlitteratur eller teater mere spændende, modigt og diskursflyttende af for publikum og samfund, det ved jeg godt - men sådan er virkeligheden. Kunstnere i Danmark er altid de *mindst* modige danskere, fordi de ikke kan holde til - eller er villige til - at risikere at miste den plads, de har tilkæmpet sig i en grusomt lille branche. Og ved du hvad? Det er sgu fair nok. Fuldt forståeligt endda. Blot synes jeg så ikke kunstnere skal piedestalleres som særlig vigtige eller agtværdige. Dygtige, ja. Eller pudsige. Sjove måske. Enkelte spændende som individer. Men ikke vigtige for samfundet på noget dybere plan. Pekuniært sagt, kan man siger, at vi har de kunstnere, vi har, netop *fordi* vi betaler for dem. For dermed er kunsterne jo ikke frie. De er mere eller mindre talentfulde udøvere af et eller andet håndværk. Det gør dem bestemt ikke til ringere mennesker end andre - men heller ikke til bedre. Danske kunstnere kvalificerer med andre ord *ikke* som de berømte og afgørende vigtige kanariefugle i kulminen, man gennem kunst- og samfundshistorien har set knugende courage-eksempler på. Nej. Danske kunstnere er kanariefugle blandt en masse *andre* kanariefugle i andelslejligheder på Nørrebro, forældrekøb på Vesterbro, nedlagte landbrugsejendomme på Langeland, helårsboliger i Gilleleje eller i opportunt 1990'er-erhvervede rækkehuskvadratmeter i Kartoffelrækkerne. De færdes således i det samme bur. Det er et stort bur, bevares, og forgyldt for nogle. Men et bur, det er det. @arzrouni #dkmedier #dkpol #dkkunst
-
Ahr, "kunstnere", Christopher Arzrouni? 🥴 De tilhører vel dybest set og praktisk talt en benhårdt kasterangeret beskæftigelsesgruppering, der er underlagt streng social kontrol og holdningsbevogtning af deres egne, deres 'bedre' og de instanser, der brødføder dem? https://t.co/WWB8CFFoZ0 Derudover overlever de så godt som alle på - og holdes i stram meningssnor af - en eller anden form for overførselsindkomst (kunstfondstøtte, filminstitutstøtte, fondsbevillinger m.v.). Disse mennesker og deres familier skal jo overleve, og det gør man sjældent som apostat. Kunstverdenens mange grene har sine egne hadither, som følgerne gør klogt i at rette ind efter. Det er derfor alle film, al kunst, alt teater og megen litteratur dybest set leverer inden for samme holdnings- og fortælleramme. Et slags 'Kunstens Overtonske Vindue'. Så at sige. Husker du de 1.000 underskrivere af et hadmanifest mod tidl. Aveny T-direktør, Jon Stephensen? Langt de fleste aldrig havde mødt ham. Eller 'Stop folkemord i Gaza'-skrivelsen? Et folkemord, der ikke fandtes, men et Israel-had, som i den grad gjorde. Og gør. Kunstnerne siger og laver ikke det, de *vil*. Det ved de vel dårligt, hvad er længere? Kunstnere siger og laver de det, der skal *til*. Og i en verden, hvor der skal smør på brødet i en svær branche, man er desperat efter at kunne forblive i, så er det oftest det, man må slå sig til tåls med. At følge, hvor et større fællesskab har befalet, at man går. Nej. Det bliver hverken billedkunst, film, skønlitteratur eller teater mere spændende, modigt og diskursflyttende af for publikum og samfund, det ved jeg godt - men sådan er virkeligheden. Kunstnere i Danmark er altid de *mindst* modige danskere, fordi de ikke kan holde til - eller er villige til - at risikere at miste den plads, de har tilkæmpet sig i en grusomt lille branche. Og ved du hvad? Det er sgu fair nok. Fuldt forståeligt endda. Blot synes jeg så ikke kunstnere skal piedestalleres som særlig vigtige eller agtværdige. Dygtige, ja. Eller pudsige. Sjove måske. Enkelte spændende som individer. Men ikke vigtige for samfundet på noget dybere plan. Pekuniært sagt, kan man siger, at vi har de kunstnere, vi har, netop *fordi* vi betaler for dem. For dermed er kunsterne jo ikke frie. De er mere eller mindre talentfulde udøvere af et eller andet håndværk. Det gør dem bestemt ikke til ringere mennesker end andre - men heller ikke til bedre. Danske kunstnere kvalificerer med andre ord *ikke* som de berømte og afgørende vigtige kanariefugle i kulminen, man gennem kunst- og samfundshistorien har talt så meget om. Danske kunstnere er kanariefugle blandt en masse *andre* kanariefugle i andelslejligheder på Nørrebro, forældrekøb på Vesterbro, nedlagte landbrugsejendomme på Langeland, helårsboliger i Gilleleje eller i opportunt 1990'er-erhvervet fast ejendom i Kartoffelrækkerne. De færdes således i det samme bur. Det er et stort bur, bevares, og forgyldt for nogle. Men et bur, det er det. @arzrouni #dkmedier #dkpol #dkkunst
-
Ahr, "kunstnere", @arzrouni ? 🥴 De tilhører vel dybest set og praktisk taget en beskæftigelsesgruppering underlagt streng social kontrol og holdningsbevogtning af deres egne og de instanser, der brødføder dem? https://t.co/rvUagSk9KJ Derudover overlever de så godt som alle på - og holdes i stram meningssnor af - en eller anden form for overførselsindkomst (kunstfondstøtte, filminstitutstøtte, fondsbevillinger m.v.). Disse mennesker og deres familier skal jo overleve, og det gør man sjældent som apostat. Kunstverdenens mange grene har sine egne hadither, som følgerne gør klogt i at rette ind efter. Det er derfor alle film, al kunst, alt teater og megen litteratur dybest set leverer inden for samme holdnings- og fortælleramme. Et slags 'Kunstens Overtonske Vindue'. Så at sige. Kunstnerne laver ikke det, de *vil*. Det ved de vel dårligt, hvad er længere? I stedet laver de det, der skal *til*. Og i en verden, hvor der skal smør på brødet i en svær branche, så er det oftest det, man må slå sig til tåls med. Nej, det bliver hverken billedkunst, film, skønlitteratur eller teater mere spændende, modigt og diskursflyttende af for publikum og samfund, det ved jeg godt - men sådan er virkeligheden. Vi får de kunstnere, vi betaler for - *fordi* 'vi' betaler for dem og kunsterne dermed ikke er frie. #dkpol #dkmedier #dkkunst
-
Ahr, "kunstnere", @arzrouni ? 🥴 De tilhører vel dybest set og praktisk taget en beskæftigelsesgruppering underlagt streng social kontrol og holdningsbevogtning af deres egne og de instanser, der brødføder dem? https://t.co/rvUagSk9KJ Derudover overlever de så godt som alle på - og holdes i stram meningssnor af - en eller anden form for overførselsindkomst (kunstfondstøtte, filminstitutstøtte, fondsbevillinger m.v.). Disse mennesker og deres familier skal jo overleve, og det gør man sjældent som apostat. Kunstverdenens mange grene har sine egne hadither, som følgerne gør klogt i at rette ind efter. Det er derfor alle film, al kunst, alt teater dybest set leverer inden for samme holdnings- og fortælleramme. Et slags 'Kunstens Overtonske Vindue'. Så at sige. Kunstnerne laver ikke det, de *vil*. Det ved de vel dårligt, hvad er længere? I stedet laver de det, der skal *til*. Og i en verden, hvor der skal smør på brødet i en svær branche, så er det oftest det, man må slå sig til tåls med. Nej, det bliver hverken billedkunst, film eller teater mere spændende, modigt og diskursflyttende af for publikum og samfund, det ved jeg godt - men sådan er virkeligheden. Vi får de kunstnere, vi betaler for - *fordi* 'vi' betaler for dem og kunsterne dermed ikke er frie. #dkpol #dkmedier #dkkunst