X hashtag analyse

t #dkmedier sidste 24 timer

t #dkmedier seneste måned

t Mest aktive brugere

• 1
  

  polnyt.dk - borgerlig borgerjournalistik og satire (@polnytdk)

  7 tweets

• 2
  

  Jane den rene Mortensen (@RentblodDanmark)

  6 tweets

• 3
  

  JensRasmussen (@JensRas77511670)

  6 tweets

• 4
  

  Michael K. Petersen 🇩🇰 🇬🇱 (@M_K_Petersen)

  5 tweets

• 5
  

  Kristian (@KayAgeOfEl)

  5 tweets

t Seneste tweets

• 

  08:13

  Farmand (@Farmand14)

  RT @Ragnar_Ravn (ragnar ravn): VDL har løsningen på EU’s pengeproblemer, med det smarte navn SIU “Saving and Investment Union” og taler om Europas (europærenes) dovne penge der står passivt på en konto eller i feje investeringer udenfor EU. Det vil hun lave om på og sætte pengene i arbejde i EU’s industri, for selvom alle ved staten er dårlig til at udpege vindere, mener hun overstaten er så dygtig til det. Fra 2027 kan du ikke have dine penge stående i en udenlandsk bank, der ikke har filialer i EU - regn selv ud hvorfor. Du tænker måske det lyder for sølvpapirshat, men EU skal bruge penge og bemærk, hun taler om EU har dovne penge stående i banken ikke borgerne, de billioner vil hun gerne have fat i og desperate mennesker gør desperate ting. Din apati er farlig for dig selv og din pengepung #dkpol #dkmedier

• 

  08:00

  Statsstyret (@Statsstyret)

  En væsentlig ting jeg kunne udlede fra dommen over @Kentfrihedniels, er at han ikke kun er dømt Straffelovens § 119a for at kalde @Heunicke for et "skide mordersvin", men også for at følge efter Magnus Heunicke og stille ham spørgsmål i det som Landsretten beskriver som en "aggressiv tone". Hvad en "aggressiv tone" præcist betyder, fremgår ikke af dommen. Men som I kan se fra videoen, som Landsretten i øvrigt har frikendt Kent for producere og frigive, så er tonen i spøgsmålene ikke fremsagt i en specielt "aggressiv tone". Det er faktisk helt valide spørgsmål om regeringens coronahåndtering, som Magnus Heunicke burde være ansvarlig nok som minister til at kunne svare på. Så hvorfor vil Magnus Heunicke ikke svare på disse spørgsmål? Dommen stiller også nogle princippelle spørgsmål om hvornår journalister kan stille magthaverne spørgsmål. I følge dommen, er politikerne og andre aktører i staten nemlig nu helle for at modtage kritiske spøgsmål, når de er i en "privat setting". Det kan f.eks. betyde at du ikke længere kan stille politikere spørgsmål eller give dem kritisk på f.eks. deres SoME-profiler, da folketinget har besluttet at disse profiler er private og ikke offentlige. Det kan også betyde at alle journalister fremover først skal spørge politikere og andre aktører i staten, om de er på arbejde eller har fri, før de begynder at stille dem spørgsmål, da de ellers kan risikere at få en dom for chikane efter Straffelovens § 119a. #dkpol #dkmedier #retsikkerhed #ytringsfrihed #censur QT @Statsstyret (Statsstyret) Jeg har fået aktindsigt i Straffesagen mod Kent Nielsen. Loven er ret restriktiv, når det kommer til domsudskrifter og jeg må derfor ikke lægge noget af den op. Navne osv. er også streget ud. Så jeg trækker på offentlige kilder, hvad dette angår. Jeg kan til gengæld godt gengive hvad @Kentfrihedniels er dømt for og hvad han ikke er blevet dømt for ved Landsretten, da dette er ret væsentligt for vores ytringsfrihed. Kent Nielsen er blevet anklaget for en række forhold, som er samlet i fire forskellige grupper. Han er blevet anklaget efter Straffelovens § 119a for at have chikaneret personale ved vaccinecentre, ved blandt andet have kaldt dem ”landsforrædere” og sammenlignet dem med de sygeplejersker, som blev straffet efter anden verdenskrig for folkemord. Den del er han blevet dømt for, da Landsretten fandt, at disse ytringer lå ud over hans ytringsfrihed og derfor var chikane. Kent Nielsen er blevet anklaget efter straffelovens § 264 d, for at have publiceret video af disse episoder fra vaccinecentrene, som med rimelighed kunne undtages fra en bredere offentlighed. Her har Landsretten igen frikendt Kent Nielsen, da landsretten har fundet frem til, at optagelserne ikke er omfattet af straffelovens § 264 d. Kent Nielsen er blevet anklaget for at have chikaneret en politiker efter Straffelovens § 119a (dette er sandsynligt Magnus Heunicke) ved to forskellige episoder. Den første episode var ved en offentlig debat i Hirtshals, hvor Kent Nielsen henvender sig til politikeren, hvor Kent siger at politikeren har skadet en masse mennesker og kalder ham en kujon. Anden episode foregår ved Folkemødet på Bornholm, hvor Kent siger at politikeren er skyld i en række vaccineskader og at straffen for folkemord og landsforræderi skulle hæves. Denne del er Kent Nielsen frikendt for, da Landsretten mener at ytringerne ikke har en tilstrækkelig grovhed, at de er omfattet af Straffelovens § 119a. Kent Nielsen er også blevet anklaget efter Straffelovens § 119a, for at have chikaneret den samme politiker i Ebeltoft , da politikeren agerede som privatperson. Retten skriver her, at de pågældende ytringer (herunder spørgsmål) blev fremsat i en aggressiv tone og at Kent Nielsen kaldte den pågældende politiker for ”et skide mordersvin”. For denne del har Landsretten fundet Kent Nielsen skyldig. Det er ret tydeligt at Landsretten har lagt vægt på at politikeren var til stede i privat regi og var sammen med sin familie. Dommen er generelt ret underlig og jeg forstår godt at den er i ankeproces til Højesteret. Der er nemlig flere problematiske elementer. A) Landsretten adskiller tydeligt mellem at den pågældende politiker er i privat eller offentlig kapacitet, selvom ytringerne er nogenlunde identiske i grovhed. Kent Nielsen er således kun dømt for de ytringer, som er udtalt til politikeren, da politikeren angiveligt var en privatperson. Problemet her er dog hvornår en politiker er en privatperson. Her er et eksempel. Da politikernes sociale medier som udgangspunkt er private, og en borger f.eks. skriver nogle kritiske spørgsmål dem eller kalder dem skældsord på de sociale medier, skriver borgeren så til dem som privatperson eller til ham i officiel kapacitet. Vi kan således stå i en situation, hvor borgerne selvcensurerer i deres interaktion med offentlige ansatte og politikere, da de ikke er klar over om disse agere privat eller ej. B) Kent Nielsen er ikke kun dømt for at råbe skældsord efter politikere og offentlig ansatte. Han er også dømt for at stille dem kritiske spørgsmål. Dette er dybt problematisk i forhold til at kunne kontrollere magthaverne og generelt for at kunne bedrive journalistik. Her burde Landsretten have lavet en klar adskillelse mellem typen af ytringer. At blive dømt for at stille spørgsmål til magthaverne, hører til i en bananstat. C) Kent Nielsen er dømt efter Straffelovens § 119a for sige ytringer, som er faktuelt korrekt. Vi kan blandt andet se fra dommen fra Byretten, som Landsretten har stadfæstet, at Kent Nielsen blandt andet er dømt for at have udtalt de faktuelt korrekte skadetal i private og offentlige lægepraksis. Herunder skulle han gentagende gange have sagt: ”folk bliver skadet og dræbt af det” (vaccinerne) og ”indtil nu er der mere end 190.000 skader blevet indberettet”. Begge disse ytringer er faktuelt korrekte og kommer fra data fra Lægemiddelstyrelsen. D) Landsretten har til gengæld valgt ikke at dømme Kent Nielsen for at have produceret de pågældende videoer og langt dem ud på nettet. Her skriver Landsretten ret tydeligt, at de pågældende videoer ikke er omfattet af straffelovens § 264 d. Dette er ret positivt, da en sådan dom ville angribe alt konfrontatorisk journalistik og derved krænke borgerne ytringsfrihed. Vi kan således udlede disse ting fra dommen: De positive ting fra dommen: A) Det er lovligt at stille kritiske spørgsmål til en politiker og kalde dem grimme ord, så længe de er i officiel kapacitet. B) Det er lovligt at filme disse interaktioner og ligge dem ud på de sociale medier. De negative ting fra dommen: A) Du kan blive dømt efter Straffelovens § 119a, hvis du siger grimme ting til offentlige ansatte. B) Du kan blive dømt efter Straffelovens § 119a, hvis du siger faktuelt korrekte ting til offentlige ansatte og de ikke bryder sig om det du siger. C) Du kan blive dømt efter Straffelovens § 119a, hvis du siger grimme ting til en politiker, som ikke er i officiel kapcitet. #dkpol #dkmedier #censur #ytringsfrihed

• 

  08:00

  Niels Philip Kjeldsen (@NielsPhilip1)

  »Vi har en historisk mulighed for at sænke skatten markant for alle danskere, samtidig med at vi kan bruge flere penge på plejehjem, sygehuse og andet offentligt forbrug kan vokse,« siger @JoachimBOlsen @btdk #dkpol #dkmedier https://t.co/2ZVMSGirSZ

• 

  07:56

  Olhuve ∞/21M (@olhuveli1988)

  RT @olhuveli1988 (Olhuve ∞/21M): Kære Skattefar, @engelschmidt Omkring 3½-4 mio. danskere gamer. Og krypto er allerede på vej ind i spillene. I blockchain-spil kan du optjene våben, som du selv ejer. De ligger i din gaming wallet og kan bruges i andre spil fra helt andre udviklere. Lukker spillet, eller bliver du bare træt af det, beholder du aktivet og kan i de smarteste spil også omsmelte våbnet til den krypto, der muliggør det hele. Ret smart. Men så møder teknologien dansk kryptoskat. Optjente tokens, NFT'er og våben kan være skattepligtige allerede på det tidspunkt, hvor du optjener gamingvåbnet, mens omsmeltning af våbnet, bytte og våbensalg ligeledes udløser skatteevents. En helt almindelig gamer kan altså ende med kryptoskat uden at have tjent noget som helst. Og den første ulykke er allerede sket: Gamingfolket har bare ikke opdaget det endnu. Det har Skattestyrelsen måske heller ikke. Vil du ikke nok stoppe ulykken, inden millioner af danskere i de kommende år gøres til skatteofre, og vi skal læse om endnu en dårlig skattehistorie i medierne? God dag :) #dkpol #dkmedier #gaming #krypto #skat

• 

  07:56

  Olhuve ∞/21M (@olhuveli1988)

  RT @olhuveli1988 (Olhuve ∞/21M): Kære Jakob Engel-Schmidt, @engelschmidt Danmark bør gøre noget nyt og forfriskende! Slip native krypto skattemæssigt fri i minimum 10 år. Gå tilbage til udgangspunktet fra 2014. Her meldte Skatterådet ud, at gevinster på bitcoin var skattefri, mens tab ikke gav fradrag – omtrent som hvis man købte et maleri. Så steg bitcoin voldsomt i værdi, og pludselig blev systemet meget ”(bag)klogere”: Nåh, I er jo spekulanter allesammen. Resten af historien kender mange af os, der blev berørt. Det blev et trist kapitel i dansk skattehistorie med menneskelige skæbner, hvor borgere kunne ende med skattekrav uden samlet set at have tjent en krone, og med bristet tillid til et system, som burde have set muligheder hos dem, der faktisk tog tiden og risikoen og bevægede sig ud i ukendt teknologisk farvand. Om det var jantelov, misundelse eller bare manglende forståelse for teknologien, ved jeg ikke. Men kryptofolket blev udskammet af medier og politikere, mens Skat forfulgte en fortolkning med konsekvenser, som forekommer helt ude af proportioner. Det kapitel har du muligheden for at afslutte. Krypto-ETF’er? Beskat dem som andre ETF’er. En ETF kan reelt kun bruges til investering og spekulation. Native krypto er noget helt andet. Det kan være penge, betalingsinfrastruktur, opsparing, digital ejendomsret, sikkerhedsstillelse, afviklingslag, programmerbare aktiver – og sandsynligvis en hel masse, vi endnu ikke har opfundet. Og netop dét er pointen. Vi aner ikke, hvilke virksomheder og forretningsmodeller teknologien skaber de næste 10 år. Derfor skal der være langt mellem de skattemæssige hjørneflag, der afgrænser iværksætternes spillebane. Men her ligger også en anden interessant mulighed: Udkantsdanmark. Danmark har gennem årtier skabt enorme skattefrie formuegevinster på ejerboliger. Men gevinsterne er ekstremt ulige geografisk fordelt. En generation af boligejere omkring de største byer er blevet millionærer – helt skattefrit – alene på deres postnummer. Bitcoin og krypto kan give mennesker, der aldrig fik adgang til det boliglotteri, en mulighed for at indhente noget af forskellen. Meget af Danmarks vind- og solproduktion ligger netop dér – i Udkantsdanmark – og ofte i områder, hvor elnettet har sværest ved at følge med. I perioder kan strømmen have meget lav eller negativ værdi, mens nye energiprojekter kan vente år på tilstrækkelig netkapacitet. Hvorfor ikke tænke lidt større? Energi, som ellers må nedreguleres, kan potentielt omsættes til bitcoin lokalt. I stedet for at stoppe møller eller bremse nye grønne energiprojekter, fordi nettet ikke er blevet udbygget hurtigt nok, kan vi lade møllerne dreje og etablere mere grøn energiproduktion behind the meter, indtil nettet igen kan følge med. Mine bitcoin med den strøm, nettet ikke kan aftage – og lad en del af værdien tilfalde de lokalsamfund, der lægger jord, udsigt og naboskab til vores grønne energiproduktion. Lad os bruge de næste 10 år på at eksperimentere i stedet for at bremse. Måske får vi et europæisk kryptohub. Måske nye virksomheder og arbejdspladser i Udkantsdanmark. Måske bedre udnyttelse af vores energi. Måske en ny måde at sprede formuer og muligheder geografisk. Og måske rammer vi flere fluer med ét smæk. Du har muligheden for at vende et af de mere pinlige kapitler i nyere dansk skattehistorie til fortællingen om, at Danmark turde skifte kurs, da teknologien ændrede verden. Slip krypto fri. Sæt spillebanen fri. Se, hvad Danmark kan bygge. #dkpol #dkmedier #skat #bitcoin #krypto #dkgreen