X hashtag analyse
199 tweets det sidste døgn fra 105 personer
Relaterede tags: #dkpol #DkMedier #DkPol #DKpol
#dkmedier sidste 24 timer
#dkmedier seneste måned
Mest aktive brugere
-
1
Julle (@Jullemand007)
11 tweets
-
2
Rasmus Buchtrup Sand (@RasmusOfDenmark)
10 tweets
-
3
9 tweets
-
4
JensRasmussen (@JensRas77511670)
5 tweets
-
5
Kristian (@KayAgeOfEl)
4 tweets
Seneste tweets
-
PR (@Peterriber)
Så blev Trumpetens svigersøn fanget med håret i brevkassen. Måske derfor, at svigersøn ikke var med russernes udvalgte amerikanske forhandler, Steve Wodka, i St.Petersborg forleden. #dkmedier QT @jaredkushner (Jared Kushner) .@VanityFair posted an excerpt from a book containing outrageous and categorically false allegations. The allegations made by this author are completely insane and never happened. We denied every one of these claims on the record, yet the author failed to provide a single shred of evidence to substantiate any of them. No bank statements, wire transfer records, account numbers, transaction dates, or other verifiable details were provided to support these extraordinary accusations. During the period in question, I was one of the most scrutinized people in the world, subjected to intense media coverage, multiple congressional investigations, and a special counsel investigation. I voluntarily cooperated with these investigations, providing over 30 hours of testimony. None of these allegations ever surfaced, because none of these events ever happened. These are outrageous fabrications being presented as investigative journalism. This is not journalism. It is a mixture of fantasy, fiction, and advocacy, written by someone who is either deeply disturbed or acting with sinister intent.
-
Claus Jensen (@Klipklapper)
RT @tweetybirddk (Karina Sørensen): Det er faktuelt sådan her venstrefløjen er. #dkpol #dkmedier https://t.co/wZ92qzPNH9
-
ShieldDK (@Shield_DK)
RT @tweetybirddk (Karina Sørensen): Det er faktuelt sådan her venstrefløjen er. #dkpol #dkmedier https://t.co/wZ92qzPNH9
-
John Bech Jørgensen (@bech_rgensen)
RT @Nordentoft1993 (Daniel Nordentoft): Enhedslisten vil overvåge lovlydige højreorienterede⚠️ Enhedslistens Jeppe Ulrich Lomholt siger her i videoen, at han, efter totalitært forbillede, vil overvåge mig og mine meningsfæller på den patriotiske højrefløj. Også selvom jeg og den bevægelse (Generation Identitær), som jeg er talsmand for, aldrig har fået en dom og er erklærede ikke-voldelige demokrater. Det er helt absurd, at der sidder en folkevalgt politiker i landsdækkende radio og siger, at han vil overvåge fredelige og lovlydige borgere, som han er politisk uenig med. Der er sket et skred i vores samfund. Enhedslisten er et ekstremt parti, som har tætte forbindelser til voldelige grupperinger, som adskillige gange har overfaldt mig og andre højreorienterede . Desværre er alt for få danskere opmærksom på dette - så del opslaget og spred sandheden om det socialistiske Liste Ø! #dkpol #dkmedier
-
Svenning Haaning Dalgaard (@SvenningDalgard)
RT @HolstVigilius (Christian Holst Vigilius): Tager Samira Nawa afstand fra Afrah og Abuds islamistiske holdninger? Jeg har efterhånden brugt en del tid på at gennemtrawle både landsdækkende medier og sociale medier for at finde svar på et spørgsmål, som jeg egentlig havde forventet, at Radikale Venstres næstformand, Samira Nawa, selv ville have besvaret for længst. Tager hun afstand fra de islamistiske og fundamentalistiske holdninger, som Afrah al-Jabouri og Abud Mustafa har givet udtryk for i og efter TV 2-programmet Højskolen? Jeg kan ikke finde noget egentligt svar nogen steder, og det undrer mig ganske betragteligt. For Samira Nawa var ikke bare en tilfældig seer. Hun deltog selv i programmet, hvor danskhed, integration og forholdet mellem islam og danske værdier var til diskussion. Det er tydeligvis et emne, der interesserer hende, og en debat, hun gerne vil være en offentlig stemme i. Men efterfølgende har hendes meddeltagere Afrah og Abud leveret et næsten skolebogsagtigt eksempel på nogle af de integrationsproblemer og værdikonflikter, som vi på den borgerlige fløj i årevis har forsøgt at råbe op om. Abud Mustafa har talt varmt om pluralisme, mangfoldighed og tolerance, men har samtidig haft overordentlig vanskeligt ved at forholde sig klart til nogle af de mest grundlæggende danske frihedsværdier. Senest har han i B.T.s podcast forklaret, at homoseksualitet ville blive straffet med døden i det islamiske idealsamfund, han forestiller sig. Afrah al-Jabouri har tidligere udtalt, at hun går ind for at straffe utroskab med piskeslag, og på sociale medier har hun hyldet det iranske præstestyre og den afdøde ayatollah Khamenei. Altså et af verdens mest brutale islamistiske regimer, som systematisk har undertrykt kvinder, homoseksuelle og politiske modstandere. Dertil kommer kontroversen om nogle TikTok-billeder, hvis ægthed hun bestrider. Uanset hvad man mener om sidstnævnte, er der rigeligt at forholde sig til i de øvrige udtalelser. Det er jo ikke mig, der har opfundet disse værdikonflikter. Det er de pågældende selv, der har gjort dem synlige. Og her er det værd at bemærke noget helt centralt: Afrah og Abud har i vid udstrækning forsøgt at formulere deres synspunkter med præcis de ord, som Radikale Venstre ynder at bruge. Mangfoldighed, tolerance, pluralisme og respekt for forskellighed. Problemet er bare, at de pæne ord ikke i sig selv fortæller os, hvilke værdier mennesker faktisk står for. Man kan sagtens tale varmt om tolerance og samtidig mene, at religiøse forskrifter skal sætte grænser for andre menneskers frihed, ligesom man kan hylde mangfoldigheden og samtidig tilslutte sig et religiøst samfundsideal, hvor homoseksualitet straffes med døden. Derfor er vi nødt til at interessere os for, hvad der gemmer sig bag ordene. Men hvad mener Samira Nawa egentlig om alt dette? En række andre deltagere har forholdt sig til programmet og det efterfølgende opgør. Geeti Amiri tog allerede under udsendelsen til genmæle over for Afrahs fremstilling af livet som muslimsk kvinde i Danmark, og selv regeringens ligestillingsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har nu taget skarpt afstand fra Abud Mustafas udtalelser om homoseksualitet. Samira Nawa har derimod, så vidt jeg kan finde, ikke fundet anledning til at markere nogen tilsvarende afstand til de holdninger, der er kommet frem i kølvandet på udsendelsen. Hun har ganske vist oplyst til B.T., at hun forlod optagelserne før den omstridte konfrontation mellem Afrah og Pia Kjærsgaard. Men det ændrer jo ikke ved, at hun efterfølgende har kunnet se programmet og læse de mange afsløringer og udtalelser, som har fulgt. Og det er bestemt ikke, fordi Samira Nawa er forsvundet fra den offentlige debat i mellemtiden. Hun har blandt andet haft tid til at kommentere på integrationen i Europa, som hun mener går i den rigtige retning, og til at fejre, at hendes partiformand Martin Lidegaard blev frifundet i injuriesagen anlagt af Morten Messerschmidt. Men ikke, så vidt jeg kan se, til at forholde sig substantielt til de islamistiske holdninger, som har skabt så stor debat efter hendes egen deltagelse i Højskolen. Normalt er jeg bestemt ikke tilhænger af, at enhver dansk muslim skal afkræves en offentlig afstandtagen, hver eneste gang en anden muslim siger noget vanvittigt. Det ville være både urimeligt og meningsløst, for naturligvis skal mennesker ikke gøres kollektivt ansvarlige for andres holdninger på grund af deres religion. Men her er situationen altså en ganske anden. Vi taler om en fremtrædende politiker, der selv har deltaget i et program om forholdet mellem islam og danskhed, som ofte kritiserer den borgerlige fløj for at være for hård i udlændingepolitikken, og som ønsker en mere lempelig udlændingepolitik og et mere mangfoldigt Danmark. Og ikke mindst en politiker, der selv har gjort repræsentationen af muslimske danskere til en synlig del af sin politiske profil. Og så kommer vi til noget af det mest interessante: Samira Nawas valgplakater. Under folketingsvalgkampen lod hun blandt andet fremstille den plakat, som I kan se på billedet, hvor hendes ansigt er sat sammen med ansigtet af en kvinde iført muslimsk tørklæde, så de to tilsammen danner ét ansigt. Det er selvfølgelig ikke nogen tilfældighed, men et bevidst politisk budskab om identitet, religiøs mangfoldighed og tilhørsforhold. Der er naturligvis intet galt i, at en politiker ønsker at appellere til muslimske vælgere. Men det er også rimeligt at interessere sig for, hvor konsekvent politikeren forsvarer sine værdier over for netop de miljøer, hun ønsker at nå. Under valgkampen opstod der faktisk en debat om den meget omfattende tilstedeværelse af Samira Nawas hijabplakater omkring blandt andet Islamisk Trossamfund i København, og dengang forsvarede Martin Lidegaard sin næstformand med, at ingen havde kæmpet hårdere mod homofobi i ekstreme miljøer end netop Samira Nawa. Det er jo en interessant påstand i lyset af den aktuelle debat. For hvis Samira Nawa faktisk har ført den kamp så konsekvent, som hendes partiformand hævder, burde det vel være verdens letteste sag for hende at tage klart afstand fra Abud Mustafas forestilling om et samfund, hvor homoseksualitet straffes med døden, og fra Afrahs hyldest til et islamistisk præstestyre, som har gjort undertrykkelsen af kvinder og seksuelle minoriteter til en del af sit magtapparat? Hvorfor gør hun det så ikke? Jeg skal ikke gøre mig klog på Samira Nawas egentlige motiver. Men når en politiker så tydeligt søger at appellere til muslimske vælgere, samtidig med at hun tilsyneladende undlader at forholde sig til nogle særdeles kontroversielle islamistiske holdninger blandt sine egne meddeltagere, er det altså nærliggende at stille spørgsmålet: Er Samira Nawa bange for at støde nogle af de vælgere fra sig, som hun så ihærdigt forsøgte at appellere til under valgkampen? Jeg ved det ikke, men jeg synes, at hun skylder offentligheden et svar. Det er i øvrigt værd at bemærke, at Radikale Venstres udlændingeordfører, Magnus Georg Jensen, faktisk har taget afstand fra Afrah og Abuds holdninger. Det er præcis den form for værdimæssig stillingtagen, der er behov for, men selv hans reaktion forekommer mig besynderlig, fordi han næsten synes lige så optaget af, at de ekstreme holdninger nu diskuteres offentligt, som af selve holdningerne. Han skriver blandt andet: “Samtidig er jeg også ked af, at de mange danske muslimer, der lever deres liv helt tilforladeligt, som bærer de danske værdier med sig, og som holder af Danmark, skal skæres over én kam med de her tossede mennesker.” Det er jeg sådan set enig i. Selvfølgelig skal muslimer, der bakker op om vores demokratiske værdier, ikke identificeres med religiøse fundamentalister, men netop derfor er det da så vigtigt, at forskellen bliver tydelig! Og hvem ville være mere oplagt til at markere den forskel end Samira Nawa? En fremtrædende muslimsk politiker, der ovenikøbet deltog i det pågældende program, og som selv har gjort mangfoldighed og tolerance til centrale elementer i sin politiske fortælling. For mig handler denne debat imidlertid om langt mere end Samira Nawas manglende reaktion på et tv-program. Den handler om