Mangler Cookie-samtykke

Du skal godkende brugen af cookies i kategorien Præferencer, for at kunne logge på Overskrift.

 

X hashtag analyse

151 tweets det sidste døgn fra 87 personer

Relaterede tags: #dkpol  #DkMedier  #DkPol  #dsb  

t #dkmedier sidste 24 timer

t #dkmedier seneste måned

t Mest aktive brugere

t Seneste tweets

  • 20:39

    (@JesPerfekt)

    KONGENS STORE KÆRLIGHED TIL ALT OG INGENTING. Sognepræst og forfatter Marianne Wagner skriver i Kontrast om kong Haralds død i Norge og om det ødelæggende kompleks, landet er ramt af https://t.co/PVN0Pk7vhL Wagner, der har boet i Norge i en årrække, skriver at kong Harald var et stort og grundlæggende godt menneske, som elskede sit land og ville alle det bedste – men at netop hans næsten grænseløse idé om kærlighed, rummelighed og inklusion også kom til at afspejle Norges problem. I hans berømte tale fra 2016 blev Norge defineret så rummeligt, at næsten enhver identitet, tro og oprindelse kunne rummes i det norske. For Wagner bliver resultatet paradoksalt: Når nationen kan være alt, bliver den til sidst vanskelig at definere som noget bestemt. Hun ser det samme mønster i kongehuset. Den kærlighed og frisættelse, som prægede Harald og Sonjas forhold til deres børn, kunne ikke i sig selv sætte grænser eller udfylde den åndelige tomhed, Wagner mener siden er blevet synlig omkring familien – fra Mette-Marits Epstein-korrespondance til Marius Borg Høibys alvorlige sager. Kongehuset bliver dermed hos Wagner et mikrokosmos af det moderne Norge. Kærlighed, tolerance og frihed i overflod, men en voksende vanskelighed ved at sige, hvad der ikke kan accepteres. Det er derfor også en langt mere sørgmodig tekst end et egentligt angreb på kong Harald. Wagners slutpointe er, at han efterlader et land »forandret til ukendelighed« og et folk, der kun kan fastholde enheden gennem *forestillingen* om, hvad Norge er. Hun stiller den kristne kærlighedsretorik over for en mere klassisk kristen erkendelse af menneskets fejlbarlighed og synd: Kærlighed uden sandhed, grænser og ansvar kan ikke alene holde hverken et menneske, en familie eller en nation sammen. Det hele er så rigtigt set og så fint og skarpt formuleret. Norges samfund og folkesjæl ødelagt af affluenza. Permissionisme. Alt er tilladt, så længe nogen vil give det prædikatet »inkluderende«. Transideologien – den dybeste af de postmoderne perversioner, nemlig irreversible medicinske eksperimenter på børn – er slået igennem i Norge på alle niveauer. Det samme er Epstein-infiltrationen på øverste magt- og samfundsniveau. Det samme er antallet af meningsløshedsramte unge, der parkeres på førtidspension, seksuel depravering, euforiserende stoffer og allehånde ekstrem opførsel blandt Norges rigeste og deres aspiranter. Nordmændene skildrer det selv åbent i bl.a. tv-fiktionen. De ved det godt. Men det rammer dem stadig kun som underholdning. Der er simpelthen for mange penge til at tage noget rigtigt alvorligt. Med Kongen døde den sidste rest af verden fra før den gik af lave i Norge. Den sidste del af det Norge, der var engang. Derfor var nordmændene så grundulykkelige. For hvordan genfinder man en folkesjæl? Hvordan får man genmagnetiseret et dødt etisk og menneskemoralsk kompas? Hvordan giver man et helt folk fælles retning, når *alt* er tilladt? Marianne Wagners kommentar i Kontrast er hele abonnementet værd. Jeg skrev om en del af problemerne i Norge tilbage i februar måned: https://t.co/7roZb9Wu6N #dkpol #dkmedier

  • 20:35

    Frederik Bloch Münster (@FrederikMnster)

    RT @HolstVigilius (Christian Holst Vigilius): Kære alle jer profiler, der har bestormet mig med kritik og tilsvininger her på X det seneste døgn. Jeg vil gerne bruge ét samlet opslag på både at uddybe, hvad jeg faktisk mener, svare på nogle af de konkrete kritikpunkter og til sidst sige lidt om den måde, mange herinde åbenbart mener, man fører politisk debat på. For hold nu op. Siden mit interview i Berlingske og mit opslag om det er jeg blevet kaldt "vattet", "anti-dansk", "landsforræder", "ynkelig" og alverdens andre ting. Der er blevet spekuleret i mine motiver, skrevet fornedrende ting om mig og sågar fremsat den bizarre påstand, at min holdning skyldes, at jeg skulle tænde på, at indvandrermænd er sammen med min kæreste. Jeg er endda blevet spammet med opkald fra skjult nummer af en mand, der tilsyneladende havde et stort behov for at råbe ad mig, at jeg var landsforræder. Mere om den opførsel senere, for først vil jeg gerne tage substansen. Hvis man rent faktisk læser interviewet i Berlingske frem for blot at hidse sig op over en overskrift, vil man opdage, at jeg flere gange understreger, at Danmark skal have langt flere hjemsendelser. Flere kriminelle udlændinge skal udvises, afviste asylansøgere skal hjem, flere udlændinge, som ikke hører til i Danmark, skal rejse, og vi skal føre en aktiv hjemsendelses- og repatrieringspolitik samtidig med, at vi stiller markant højere krav til permanent ophold og dansk statsborgerskab. Min pointe er bare, at det ikke kan stå alene. Der bor mere end 300.000 mennesker med baggrund i MENAPT-landene i Danmark. Mange er danske statsborgere, andre har lovligt ophold, og mange er født her. Forestillingen om, at vi på en eller anden måde bare kan udvise dem alle sammen, er ikke en seriøs plan for Danmark, for det kommer ikke til at ske. Hvis man nægter at forholde sig til den virkelighed, gør man efter min opfattelse både sig selv og sit fædreland en bjørnetjeneste. Udlændingepolitikken skal derfor gå på flere ben samtidig: Langt flere hjemsendelser, langt højere krav til statsborgerskab og permanent ophold, færre skal komme hertil, og samtidig skal vi føre en langt mere konsekvent assimilationspolitik over for dem, der bliver. For islamiske parallelsamfund forsvinder ikke, fordi vi udviser nogle tusinde mennesker. Æreskultur, social kontrol, kønsopdeling og islamiske særkrav forsvinder heller ikke af sig selv. Hvis vi kun diskuterer remigration, mens børn fortsat vokser op i parallelsamfund med en mellemøstlig og islamisk samfundsmoral frem for den danske, så vokser problemet videre lige foran os. Jeg ønsker ikke, at den islamiske kultur skal "integreres" i den danske på en måde, hvor vi ender med to kulturer side om side, som begge skal have plads, og hvor Danmark derfor gradvist må give køb på sig selv. Jeg ønsker kulturel assimilation, hvor mennesker, der bliver her, forventes at give køb på de kulturelle normer og traditioner, der står i vejen for at blive en del af Danmark. Det betyder, at man skal lære sproget, acceptere ligestillingen, respektere demokratiet og frihedsrettighederne, lade sine børn leve frit, acceptere vores kristne kulturarv og forstå, at danske institutioner og fællesskaber ikke skal indrettes efter islamiske forskrifter. Jeg har aldrig påstået, at det er let, og jeg har heller aldrig påstået, at jeg har et magisk lovforslag liggende i skuffen, der løser årtiers problemer med parallelsamfund fra den ene dag til den anden. Men jeg vil langt hellere forsøge at løse hele problemet end at bilde folk ind, at én enkelt politisk parole løser det hele. Så er der L 15, som flere nu bruger som bevis på, at Konservative angiveligt samtidig skulle "åbne grænserne". Det passer ganske enkelt ikke. L 15 gennemfører dele af EU's migrations- og asylpagt, som vi har valgt at tilslutte os gennem vores Schengensamarbejde. Jeg mener grundlæggende, at Danmark har en interesse i et europæisk samarbejde, der styrker kontrollen med EU's ydre grænser, gør det lettere at håndtere irregulær migration og styrker hjemsendelser, ikke mindst når vi ser, hvor hurtigt en situation ved eksempelvis Ceuta kan udvikle sig. Danmark bliver ikke en del af EU's asylfordelingsmekanisme, og vi kan ikke gennem den pålægges at modtage en kvote af asylansøgere - heller ikke i en krisesituation. L 15 gør heller ikke reglerne for at få asyl i Danmark lempeligere. Der ændres på reglerne for, hvilket EU-land der har ansvaret for at behandle en asylansøgning. Familieforhold og tidligere uddannelse kan i nogle tilfælde betyde, at Danmark bliver ansvarlig, men de samme regler betyder også, at Danmark i andre tilfælde kan overføre en ansøger til et andet EU-land. Man må meget gerne være imod L 15 eller mene, at Danmark burde føre en helt anden europapolitik, men så diskutér det reelle indhold i stedet for at skrive, at Konservative har stemt for at gøre det lettere at få asyl i Danmark. Det er ikke det, loven gør. Så er der hele historieskrivningen om, at Konservative "har skabt problemet", "har tilladt masseindvandringen" og derfor åbenbart ikke længere må have en holdning til, hvordan vi løser den. Jeg har siddet i Folketinget i fem måneder. Jeg kan ikke stå til ansvar for enhver beslutning, som skiftende konservative politikere eller andre borgerlige partier har truffet gennem årtier, og jeg synes ærligt talt også, at det er en smule uinteressant at bruge al sin energi på et endeløst blame game om, hvem der i hvilket årti burde have gjort hvad. Man kan sagtens diskutere de historiske fejl, der er begået, også af borgerlige partier, men jeg er betydeligt mere optaget af, hvad vi gør nu. Jeg vil også lige korrigere én ting, som flere herinde har hæftet sig ved efter min samtale med Joachim B. Olsen i Borgerlig Tabloid. Joachim sagde, at det, jeg argumenterer for, i store træk var det samme, han selv sagde for 15 år siden. Men det passer jo simpelthen ikke. Da Joachim sad i Folketinget i 2012, beskrev han selv Liberal Alliances grundprincip på udlændingeområdet som "åbne grænser, men lukkede kasser". Jeg taler om en aktiv hjemsendelsespolitik, markant højere krav til statsborgerskab og permanent ophold, kulturel assimilation, nultolerance over for islamiske særhensyn og et opgør med parallelsamfund, æreskultur og social kontrol. Man må meget gerne mene, at det stadig ikke er stramt nok, men det er altså noget ganske andet end den politik. Det her opslag er ikke henvendt mod Joachim, og jeg har ingen interesse i at gøre ham til hovedperson i debatten. Men mange herinde har tydeligvis hørt podcasten og henviser til den pointe, og derfor synes jeg også, det er rimeligt at få slået fast, at den historiske sammenligning ikke holder. Og så tilbage til den måde, mange kommunikerer herinde på X. Jeg går faktisk gerne i dialog med folk på sociale medier, og jeg svarer ofte på kritik, også når den er hård. Det synes jeg sådan set er sundt, men dialog kræver som minimum, at man er nogenlunde saglig, er villig til at lytte og kan kommunikere som et voksent menneske. Hvis man starter med at kalde mig landsforræder, skriver seksuelt fornedrende ting om min kæreste eller fortæller mig, at jeg er en "slapsvans", skal man ikke bagefter blive overrasket over, at jeg ikke afsætter en halv time af min arbejdsdag til at diskutere migrationspolitik med én. Jeg har heller ikke flere timer hver dag til at diskutere med de samme mennesker her på X, og hvor alle disse anonyme profiler finder så meget tid i deres hverdag, forstår jeg ganske enkelt ikke. Som beskæftigelsesordfører noterer jeg mig dog observationen med en vis faglig interesse. Til dele af den meget højreorienterede X-fløj vil jeg samtidig sige, at hvis I nogensinde vil tages alvorligt uden for jeres egen kreds og faktisk ændre noget i den virkelige verden, bliver I nødt til at lære at opføre jer som voksne mennesker. At råbe "forræder", komme med seksuelle tilsvininger, motivspekulationer og hadbeskeder er ikke politisk argumentation. Det er at opføre sig som et lille pattebarn, der ikke har lært, at andre mennesker kan være uenige med én. Fortsætter man sådan, bliver man ikke en politisk bevægelse, men bliver afskrevet som tosser på internettet. Og bare fordi 5

  • 20:20

    Julle (@Jullemand007)

    Kom til dejlige lille Danmark hvor vores piger bliver ødelagt. #dkpol #dkmedier https://t.co/Ar4iXnoSGh

  • 20:18

    Julle (@Jullemand007)

    Hvis du er så heldig at have fri en hverdag så prøv at gå en tur på gågaden om formiddagen, så ser du en hulens masse indvandrer gå rundt og nyder dine skattekroner ved ikke at lave noget. #dkpol #dkmedier

  • 20:09

    Rasmus Buchtrup Sand (@RasmusOfDenmark)

    @oresundsbaron @solbjorgLA Fandme godt at ingen af jer er bannerførere for højrefløjen #DkPol #DkMedier

Privatlivspolitik  |  Cookiepolitik