t #dkmedier sidste 24 timer

t #dkmedier seneste måned

t Mest aktive brugere

t Seneste tweets

  • 14:14

    Inger Støjberg (@stojberg)

    Jeg kan forstå, at statsministeren har indkaldt til pressemøde om den chokerende PISA-undersøgelse. Jeg håber, at hun tager den åbenlyse konsekvens og annoncerer et opgør med den fejlslagne inklusion #dkpol #dkmedier

  • 14:11

    Steffen Aarestrup 🇪🇺 🇩🇰 🇫🇮 (@Aarestrup71)

    @stojberg Jo, Inger, dit parti stemte i 2012 for inklusion i folkeskolen. #dkpol #dkmedier https://t.co/MOn8DmhuCK

  • 14:03

    Inger Støjberg (@stojberg)

    Jeg kan forstå, at statsministeren har indkaldt til pressemøde om den chokerende PISA-undersøgelse. Jeg håber, at hun tager den åbenlyse konsekvens og annoncere et opgør med den fejlslagne inklusion #dkpol #dkmedier

  • 13:39

    Henriette B. 🇩🇰🇬🇱🇺🇦🇨🇦 🇪🇺 (@HenrietteBrandt)

    RT @Frede_Vad (Frederik Vad): Mange tror, Aisha lyver. Eller at hun slet ikke findes. I de her dage får jeg enormt mange kommentarer og private beskeder som denne her fra Omar. Nu tænker jeg én gang for alle at give det standardsvar, jeg indtil videre har skrevet individuelt til mennesker, og som kan deles med dem, der stadig tror, at det er Socialdemokratiet eller mig, der har opfundet hende: "Hej Omar, Jeg vil gerne svare dig. Men jeg kommer til at bruge den her besked til at give et generelt svar til folk derude, for ufattelig mange som dig skriver til mig og spørger, om Aisha-sagen er noget, jeg har opfundet. Så nu tænker jeg at svare for sidste gang. Den erfarne journalist og forfatter Birgitte Wulff har stået for research og bearbejdning af materialet. Vi taler om mere end 500 dokumenter fra forskellige offentlige myndigheder om Aishas sag. Derudover er der en række interviews med kilder omkring Aisha. Der har også været en retssag, som har rummet en række af de beviser, Aisha har samlet. Aisha har været enestående god til at samle bevismateriale. Aishas ansigt er skjult, fordi mændene fra hendes gamle miljø her i Danmark gerne vil dræbe hende. Det har de aftalt på et mandemøde, der endda er blevet filmet. Derfor kan Aisha ikke stå frem. I modsætning til andre ofre for kvindeundertrykkelse i Danmark. Mvh. Frederik" #dkpol #dkmedier

  • 13:35

    David Jørgensen (@davidj_dk)

    RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): Min tale fra den 5. september i sin helhed på Kongens Nytorv. Lige en sidebemærkning: Personen i den blå T-shirt, som bliver ved med at dukke op i baggrunden, er den samme person, der spytter en kvinde i ansigtet på en anden video. Uanset om man er enig med kvinden eller ej, var hans handling forkert og stik imod de regler, vi havde udstukket. Han var også et forstyrrende element under vores taler. Transkript af talen: Kære venner. Vi er samlet her i dag af kærlighed til Danmark. Kærlighed til vores frihed. Kærlighed til vores tryghed. Kærlighed til den kultur og det fællesskab, der binder os sammen. For Danmark er ikke bare et sted på et kort. Danmark er en måde at leve sammen på. Det er tilliden mellem mennesker. Det er kvinden, der kan gå alene og trygt hjem om natten. Det er barnet, der må sige sin far imod. Det er datteren, der selv vælger, hvem hun vil elske. Det er homoseksuelle, der kan leve åbent. Det er retten til at forlade en religion. Det er retten til at kritisere en religion. Det er retten til at tegne en tegning, skrive en bog eller fortælle en vittighed uden at frygte for sit liv. Det er retten til at samles, demonstrere og sige sin mening uden frygt for udstødelse. Uden frygt for trusler. Uden frygt for vold. Det er politibetjenten, der håndhæver dansk lov. Ikke familiens ære. Ikke religiøse regler. Dansk lov. Det er kultur. Ikke bare frikadeller, juletræer, gamle sange og folkedragter. Det er det, der ligger nedenunder. Det, vi næsten ikke bemærker, før det begynder at forsvinde. Og kultur kan forandre sig. Sjældent med ét stort brag. Oftere gennem små forskydninger. Et krav her. Et særhensyn dér. En institution, der tilpasser sig. En praksis, der først virker midlertidig. Så går der nogle år. Og pludselig kan ingen længere huske, hvornår det blev normalt. Hvis vi går 40 år tilbage: Havde nogen af jer, i jeres vildeste drømme, forestillet jer det Danmark, vi ser i dag? Havde I forestillet jer, at religiøse kostregler skulle få betydning for madordninger i offentlige institutioner? Havde I forestillet jer kønsopdelte svømmetider i kommunale svømmehaller? Havde I forestillet jer store religiøse fællesbønner på vores offentlige pladser? Havde I forestillet jer, at man i julemåneden, foran Københavns Rådhus og juletræet, skulle høre koranrecitation gennem højttalere? Nej. Det havde de færreste. Men vi behøver ikke længere forestille os det. Det er en virkelighed nu. Og så kommer institutionerne. Den tyrkiske stat har 30 moskéer og menigheder i Danmark. Ja, du hørte korrekt. Den tyrkiske stat. Imamerne udsendes og aflønnes af Tyrkiet. Fredagsbønnen bliver skrevet direkte i Tyrkiet og distribueret gennem den tyrkiske stats religiøse organ. Det er jo ikke bare religion. Det er en fremmed stats religiøse infrastruktur på dansk jord. Se også på Imam Ali Moskeen i København. Ejendommen blev købt med finansiering fra Den Islamiske Republik gennem dennes ambassade. Moskeen indgår i miljøet omkring Ashura. Og se så på udviklingen. I 1996 begyndte Ashuraoptoget i København med under 50 mennesker. Under 50. I dag oplyser arrangørerne selv, at flere end 18.000 deltager. Forestil jer, at nogen i 1996 havde sagt: En dag vil titusinder gå gennem København i dette optog. Hvad havde svaret været? Slap nu af. Du overdriver. Det er jo kun nogle få. Og det er præcis den sætning, vi stadig hører. Det er jo kun nogle få. Der er ikke så mange islamister. Der er ikke så mange, der ønsker religiøse særregler. Der er ikke så mange, der ønsker sharia. Det er kun nogle få. Men kære venner. De er altid få, før de bliver mange. Det er sådan udvikling sker. Først mennesker. Så organisationer. Så institutioner. Så indflydelse. Så tilpasning. Og normalisering. Det, der var utænkeligt for én generation, bliver dagligdag for den næste. For 40 år siden kunne de færreste forestille sig det Danmark, vi diskuterer i dag. Men i dag har vi én fordel. Vi kan forestille os de næste 40 år. Vi kan se retningen. Vi kan se mekanismerne. Vi kan se institutionerne vokse. Vi kan se særkrav blive til praksis. Vi kan se praksis blive til normalitet. Denne gang ved vi det. Denne gang ser vi det. Og derfor har vi et ansvar. I 1979 faldt mit hjem til en islamisk revolution. I 1985 kom min familie til Danmark. Her fandt vi frihed. Vi fandt tryghed. Vi fandt et nyt hjem. Derfor siger jeg: Aldrig igen. Aldrig igen tavshed. Aldrig igen frygt. Aldrig igen skal vi bøje os for mennesker, der kræver mere og mere, fordi vi er bange for at sige nej. Aldrig skal vores børn spørge os: Hvorfor gjorde I ingenting, mens I stadig kunne? Aldrig igen skal mit hjem falde. Aldrig igen 1979. Ikke i Danmark. Aldrig igen. #dkpol #dkmedier