t #dkmedier sidste 24 timer

t #dkmedier seneste måned

t Mest aktive brugere

t Seneste tweets

  • 23:34

    Free Palestine - Wars can be stopped by the truth (@HulaHop36751661)

    #dkmedier QT @FranceskAlbs (Francesca Albanese, UN Special Rapporteur oPt) 📰 My new report “Truth under the Rubble: Media in the Time of Genocide” is out 🔗 Available in all official UN Languages: https://t.co/D6whnBEhW4 🇺🇳 FOLLOW THE PRESENTATION @ the UN General Assembly, New York >Monday 26 October 2pm EST/ 7pm CET Livestream details will follow. https://t.co/kJbI9wi1WC

  • 23:33

    Politologen (@KlausKondrup)

    RT @KlausKondrup (Politologen): Vil parterne kunne flytte sig i en forhandling? Jeg har fået et spørgsmål fra Nordexium: @Nordexium #Ukrainefred #dkpol #dkmedier 'Tror du, der er nogen chance for, at Rusland vil slække på sine krav? De har trods alt stået forholdsvis fast siden 2022. Hvad tror du i givet fald, der skulle til, for at de ville være villige til det? Og hvornår tror du, at Ukraine vil erkende, at deres forhandlingsposition efterhånden står på et ret svagt grundlag?' Svar: Spørgsmålet er præcist formuleret og udtrykker et ønske om at Politologen tager sine skarpeste briller på og kigger ind i krystalkuglen; hvad sker der i regimerne Moskva, Washington og Kyiv i forhold til deres førsteprioritet: krigen i Ukraine? Jeg er ikke glad for det spørgsmål (retorisk); det er klart, at det er noget af det mest interessante lige nu, der trækkes frem her og det er oplagt for den skarpe iagttager at lade den politikfaglige nørd gå planken ud ......uden videre falbelader, til sagen: Mit indtryk af Kreml er, at der for tiden er høj agilitet for ledelsen, der basalt set opfattes som en troværdig bærer af 'Primakovmandatet,' altså at Den russiske Føderation skal være doktrinært indstillet på at konsolidere og sikre sig, om nødvendigt proaktivt. På almindeligt dansk: Presset er aftaget fra den politiske og økonomiske elite i ledelsens bagland hen over sommeren og derfor nyder ledelsen igen at kunne agere på den internationale scene, som nu, hvor man åbner døren for dialog. Her er det vigtigt at understrege at tilstedeværelse af NATO ikke vil blive tolereret: Primakovmandatet blev udmøntet i det jeg kalder for Putin-doktrinen: https://t.co/zVbnDVgoAz , som i denne tid omdannes, men som i 00erne var rettet mod at sikre 'den bløde undermave' mod NATO-udvidelsen; angreb på Rusland er, som du ved, ofte kommet derfra 1612, 1941/42 og for nylig var det igen 'Kursk,' som holdt for. Om man anerkender mine kategoriers navne med henvisningerne til egennavne er ikke så vigtigt, man skal forstå, at det er den samlede politiske elite i Moskva, som ser en NATO venlig hær i Ukraine som en eksistentiel trussel. Hvad angår det fjenden kalder for 'afnazificering,' er dette en meget prominent del af den russiske propaganda og her vil det være vanskelig for Kreml at komme tomhændet hjem. Så vi kommer til at acceptere, at Moskva har folk i Ukraine som overvåger, at vi implementerer en ny forfatning og at CIAs greb om regeringsmagten slækkes og måske fjernes helt. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at vi vil i vores offentligheder vil kunne kontemplere fjendens politiske målsætning og vi har indtil videre kun talt om territorium, fordi vi i vores propaganda er fokuserede på at kunne opretholde ideen om, at Moskvas interesse er 'at tage land,' og ikke noget med NATO og rettigheder til befolkningen, men at det onde regimes orker vil komme frådende mod os uanset hvad. Kreml ser den nuværende situation som en mulighed for at stå fast på NATO ud og afnazificering, sålænge de kan blive ved med at presse Kyiv: https://t.co/cUmmtWwSPw Om der reelt er nogen i regimet derovre, som tror på at Vesten kan levere noget og at der vil opstå 'forhandling,' er jeg usikker på. Jeg forventer, at disse krav er urokkelige og derfor kommer vi måske til med tiden at udvide den potentielle forhandlingsramme ved at inddrage andre af Moskvas interesser. Her er et katalog: https://t.co/y4iV4TlFwH ; det er min opfattelse at vi ikke er klar til at møde op og tage en dialog på rationelle vilkår, hvilket understreges af ideen om at lade en politiker lede delegationen: Vi skal spejle russernes delegation med teknisk stærke folk og vi er bare bagud med alt, hvis vi vil have fred, men vil vi det? Der er ideer til, hvordan man skulle lægge pres på Moskva gennem militære tiltag; her ville jeg lytte til, hvad du har at sige, mens jeg her holder mig til at uddybe det politiske og overordnede bille: Der er ikke nogen måde, at lægge pres på Kreml, som jeg ser det, men de vil gerne undgå at få et Ukraine, som støttet af NATO opruster ideologisk og militært mod Rusland: Det er det krigen er lavet for at nedkæmpe, så på den måde er Kreml under pres, fordi Moskva er i krig og ikke har nået sit mål, men ledelsen er bundet af Primakovmandatets sikkerhedspolitiske dimension, så det bærer hen imod en situation, hvor vi skyder ind i Rusland og Moskva absorberer uden gengældelse mod os, men til gengæld smadrer al infrastruktur i Ukraine for at hindre NATOs drone- og missilangreb, som irriterer eliterne i og omkring Kreml. De russiske væbnede styrker kæmper den kamp med næb og klør, men lærer også rigtig meget af, at skulle levere luftværn på det gigantiske territorium som er Rusland. Så til det anden del af spørgsmålet: Nej, jeg ser Moskva stå fast på deres krav; det løb kørte, som du indikerer, da man afstod fra at lave en Tblisi-løsning i Istanbul 2022 og siden har kravene fra Moskva været de samme; nu blot med større fokus på sikkerhedsgarantier, hvilket leder os til spørgsmålet om militariseringen af Ukraine 2.0 og dets territorielle afgrænsning. Her er der mulighed for at Kreml 'slækker på kravene:' Bemærk at det er ret tågede meldinger, som kommer desangående fra ledelsen, derovre og de vil gerne have råderum her for at manøvrere mellem duer og høge i det russiske nationale sikkerhedsråd: Der florerer en ide om, at man skal have sikkerhedszoner; de såkaldte 'høge,' ønsker ikke at besætte oblast (og da slet ikke NATO-landes territorium), som ikke er til at holde uden at der opstår modstandskamp. Det princip møder så sikkerhedsperspektivet, at man ikke vil have Moskva og Sebastopol indenfor den nuværende missilafstand (internationale normer og udformning af international lov grunder til tider i hvor langt kanonerne kan skyde, for eksempel afgrænsning af territorium til søs, men også på land), så man kan tage en passer, indstille den til 650 kilometer og stikke nålen i de to byer og lave et par halvcirkler: Odessa, Mikolaiv, Dnipropetrovsk, Kharkiv og store dele af de nordlige oblast kommer her ind i det, som jeg vil se som de maksimalistiske krav. Hertil kommer, at duerne ønsker et funktionelt Ukraine, netop for at undgå, at krigen bliver en selvopfyldende profeti, så her er holdningen at Odessa og Mikolaiv, samt den vestlige del af Dnipropetrovsk (Kryvyi Rih), skal tilhøre Kyiv (subsidiært Lviv) og altså at floden skal være demarkationen. Høgene har overtaget, blandt andet fordi NATO (Washington) ikke har kunnet levere på aftaler hidtil og der er stærk skepsis overfor ideen om et 'funktionelt Ukraine' blandt høgene. Men pointen er her, at der i disse spørgsmål er et stort handlerum for ledelsen; det kommer nok til at forvirre vores offentligheder, som vil lande på at 'russerne ikke vil fred, fordi de ikke vil acceptere vores ønsker til militarisering og demarkation,' hvor det reelt er os som ikke kan levere på deres primære og sekundære krav, men kun kan tale om det tertiære. Omkring militarisering har jeg hele tiden foreslået at man skal give Kyiv (subsidiært Lviv) en styrke på 120.000 mand, som er trænet til politiopgaver (mod optøjer). Det har to sigte: flere oblast vil kunne tænkes at ville løsrive sig fra et nyt regime (det vil stadig være at betragte som et politi- eller militærdiktatur i mange år efter at en ny forfatning er sat i kraft) og her skal der bruges en stor styrke til ekstraordinære politiopgaver og i et statsbygningsperspektiv er det fra denne styrke, at man vil kunne udforme de første ansatser til et justitsvæsen, som vil kunne sætte sig igennem overfor organiseret kriminalitet, hvis man vælger at lave en egentlig statsdannelse ud af Ukraine 2.0. Det er en meget vanskeligt opgave at skulle bygge en stat i Ukraine; nærmest uoverstigelig, hvis man ved noget om statsbygning, men hvis man ikke gør, vil man sige: 'Det er let,' og det vil være dem som ikke ser udfordringen, som får opgaven, så det løb er nok kørt, men jeg tror godt, at man vil kunne få rykket Kreml på de tertiære punkter, hvis man taler om kvaliteten af styrkerne i stedet for at fokusere på antal og i forhold til demarkation, reelt søger en holdbar fredsslutning, som tager de militære bekymr

  • 23:28

    Odin🇩🇰 (@realOldOdin)

    RT @HrPLund (Peter 𝕏 Lund™ 🇩🇰): Spændende, hvad de kan få lavet af "larm" og få vækket det sovende Folketing og det store Danmark. Alt muligt held og lykke med det. #dkpol #dkmedier #remigration https://t.co/tTlUfG9PQo

  • 22:46

    Julle (@Jullemand007)

    👇kommer det fra manden der takker jeg til over 2000 nye tildelinger af statsborgerskab uden at screen først 🤷‍♂️ Manden med store ord og ingen rygrad. #dkpol #dkmedier Link til artikel i kommentarsporet https://t.co/grpPY2cqLX

  • 22:38

    polnyt.dk - borgerlig borgerjournalistik og satire (@polnytdk)

    Det får man selvfølgelig ikke at vide hos #dkmedier QT @visegrad24 (Visegrád 24) BREAKING: Brazilian Supreme Court Justice Cristiano Zanin has ordered a nationwide two-hour extension of voting in today’s presidential election on the request from President Lula due to public transport problems. Zanin has Lula’s personal lawyer for years before Lula made him a Supreme Court Justice