𝔅𝔦𝔰𝔥𝔬𝔭 ℜ𝔢𝔲𝔰𝔰 🩸 (@BishopReuss)
Peter A. Jørgensen (@PeterRigmover)
ACE SRE (@ace_sre)
Jensen (@Jensen22238250)
Michael Kyed Mortensen (@kongkyed)
Peter A. Jørgensen (@PeterRigmover)
RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): Hykleri igen! Der var en tid, hvor @RasmusPaludan stod på gaden og brændte koranen. Han brugte sin ret til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Man kan mene hvad man vil om metoden, det er ikke pointen. Pointen er responsen. Forsøg på at lukke ham ned. Vold. En bred enighed blandt hans modstandere om, at handlingen var bevidst provokerende, og derfor burde stoppes. Spol frem til 2025. Hele julemåneden har vi hver lørdag set muslimer stille sig op på Rådhuspladsen og blæse koranrecitationer ud over pladsen via højttalere. Midt i december. Midt i København. Foran juletræet. Og nu sker der noget interessant. Ikke én af de mennesker, der råbte provokation, da Paludan stod med en lighter, spørger hvorfor det lige præcis er nu. Hvorfor lige præcis i julemåneden. Hvorfor lige præcis foran byens mest symbolske julemarkør. Ingen taler om bevidst iscenesættelse. Ingen taler om dominansmarkering. Ingen taler om provokation. Til dem der siger, at det bare er religionsudøvelse, lad os lave et simpelt tankeeksperiment. Hvis en gruppe kristne stillede sig op med enorme højttalere og blæste salmer direkte ind i en moské under fredagsbønnen, eller midt under ramadanen, ville I så stadig kalde det fredelig religionsudøvelse. Eller ville I, kalde det en bevidst provokation. En dominansmarkering. En krænkelse forklædt som fromhed. For konteksten betyder noget. Tidspunktet betyder noget. Stedet betyder noget. Når man bevidst vælger andres helligdage, andres symboler og andres samlingssteder, så handler det ikke kun om tro. Det handler om magt. Og at lade som om andet, er ikke tolerance, det er intellektuel uærlighed. De samme mennesker forsvarer det, de engang kritiserede. De angriber dem, der påpeger det åbenlyse. De vender kritikken på hovedet og gør kritikeren til problemet. Præcis den ret, de nægtede Paludan. Det her handler ikke om ytringsfrihed. Hvis det gjorde, ville standarden være den samme. Det handler om sympati og antipati. Om hvem man må kritisere, og hvem der er fredet. Om hvilke provokationer der tæller, og hvilke der skal bortforklares. Det er hykleri. For mønstret er synligt for enhver, der vil se. Når den ene side provokerer, er det had. Når den anden gør det samme, er det kultur og ret. Når det passer dem, er konteksten altafgørende. Når det ikke gør, er konteksten ligegyldig. De tænker ikke kritisk. De reagerer tribalt. De er ligeglade med sammenhænge, ligeglade med gentagelser, ligeglade med virkeligheden. Det eneste formål er at ramme dem, de i forvejen er uenige med. Og det er netop derfor, debatten aldrig flytter sig. Ikke fordi vi mangler fakta, men fordi nogle har besluttet, at principper kun gælder, når de rammer de "rigtige". #dkmedier #dkpol #hykleri
El Machete (@Ellocomachete)
RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): Hykleri igen! Der var en tid, hvor @RasmusPaludan stod på gaden og brændte koranen. Han brugte sin ret til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Man kan mene hvad man vil om metoden, det er ikke pointen. Pointen er responsen. Forsøg på at lukke ham ned. Vold. En bred enighed blandt hans modstandere om, at handlingen var bevidst provokerende, og derfor burde stoppes. Spol frem til 2025. Hele julemåneden har vi hver lørdag set muslimer stille sig op på Rådhuspladsen og blæse koranrecitationer ud over pladsen via højttalere. Midt i december. Midt i København. Foran juletræet. Og nu sker der noget interessant. Ikke én af de mennesker, der råbte provokation, da Paludan stod med en lighter, spørger hvorfor det lige præcis er nu. Hvorfor lige præcis i julemåneden. Hvorfor lige præcis foran byens mest symbolske julemarkør. Ingen taler om bevidst iscenesættelse. Ingen taler om dominansmarkering. Ingen taler om provokation. Til dem der siger, at det bare er religionsudøvelse, lad os lave et simpelt tankeeksperiment. Hvis en gruppe kristne stillede sig op med enorme højttalere og blæste salmer direkte ind i en moské under fredagsbønnen, eller midt under ramadanen, ville I så stadig kalde det fredelig religionsudøvelse. Eller ville I, kalde det en bevidst provokation. En dominansmarkering. En krænkelse forklædt som fromhed. For konteksten betyder noget. Tidspunktet betyder noget. Stedet betyder noget. Når man bevidst vælger andres helligdage, andres symboler og andres samlingssteder, så handler det ikke kun om tro. Det handler om magt. Og at lade som om andet, er ikke tolerance, det er intellektuel uærlighed. De samme mennesker forsvarer det, de engang kritiserede. De angriber dem, der påpeger det åbenlyse. De vender kritikken på hovedet og gør kritikeren til problemet. Præcis den ret, de nægtede Paludan. Det her handler ikke om ytringsfrihed. Hvis det gjorde, ville standarden være den samme. Det handler om sympati og antipati. Om hvem man må kritisere, og hvem der er fredet. Om hvilke provokationer der tæller, og hvilke der skal bortforklares. Det er hykleri. For mønstret er synligt for enhver, der vil se. Når den ene side provokerer, er det had. Når den anden gør det samme, er det kultur og ret. Når det passer dem, er konteksten altafgørende. Når det ikke gør, er konteksten ligegyldig. De tænker ikke kritisk. De reagerer tribalt. De er ligeglade med sammenhænge, ligeglade med gentagelser, ligeglade med virkeligheden. Det eneste formål er at ramme dem, de i forvejen er uenige med. Og det er netop derfor, debatten aldrig flytter sig. Ikke fordi vi mangler fakta, men fordi nogle har besluttet, at principper kun gælder, når de rammer de "rigtige". #dkmedier #dkpol #hykleri
Jensen (@Jensen22238250)
RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): Hykleri igen! Der var en tid, hvor @RasmusPaludan stod på gaden og brændte koranen. Han brugte sin ret til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Man kan mene hvad man vil om metoden, det er ikke pointen. Pointen er responsen. Forsøg på at lukke ham ned. Vold. En bred enighed blandt hans modstandere om, at handlingen var bevidst provokerende, og derfor burde stoppes. Spol frem til 2025. Hele julemåneden har vi hver lørdag set muslimer stille sig op på Rådhuspladsen og blæse koranrecitationer ud over pladsen via højttalere. Midt i december. Midt i København. Foran juletræet. Og nu sker der noget interessant. Ikke én af de mennesker, der råbte provokation, da Paludan stod med en lighter, spørger hvorfor det lige præcis er nu. Hvorfor lige præcis i julemåneden. Hvorfor lige præcis foran byens mest symbolske julemarkør. Ingen taler om bevidst iscenesættelse. Ingen taler om dominansmarkering. Ingen taler om provokation. Til dem der siger, at det bare er religionsudøvelse, lad os lave et simpelt tankeeksperiment. Hvis en gruppe kristne stillede sig op med enorme højttalere og blæste salmer direkte ind i en moské under fredagsbønnen, eller midt under ramadanen, ville I så stadig kalde det fredelig religionsudøvelse. Eller ville I, kalde det en bevidst provokation. En dominansmarkering. En krænkelse forklædt som fromhed. For konteksten betyder noget. Tidspunktet betyder noget. Stedet betyder noget. Når man bevidst vælger andres helligdage, andres symboler og andres samlingssteder, så handler det ikke kun om tro. Det handler om magt. Og at lade som om andet, er ikke tolerance, det er intellektuel uærlighed. De samme mennesker forsvarer det, de engang kritiserede. De angriber dem, der påpeger det åbenlyse. De vender kritikken på hovedet og gør kritikeren til problemet. Præcis den ret, de nægtede Paludan. Det her handler ikke om ytringsfrihed. Hvis det gjorde, ville standarden være den samme. Det handler om sympati og antipati. Om hvem man må kritisere, og hvem der er fredet. Om hvilke provokationer der tæller, og hvilke der skal bortforklares. Det er hykleri. For mønstret er synligt for enhver, der vil se. Når den ene side provokerer, er det had. Når den anden gør det samme, er det kultur og ret. Når det passer dem, er konteksten altafgørende. Når det ikke gør, er konteksten ligegyldig. De tænker ikke kritisk. De reagerer tribalt. De er ligeglade med sammenhænge, ligeglade med gentagelser, ligeglade med virkeligheden. Det eneste formål er at ramme dem, de i forvejen er uenige med. Og det er netop derfor, debatten aldrig flytter sig. Ikke fordi vi mangler fakta, men fordi nogle har besluttet, at principper kun gælder, når de rammer de "rigtige". #dkmedier #dkpol #hykleri
ACE SRE (@ace_sre)
RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): Hykleri igen! Der var en tid, hvor @RasmusPaludan stod på gaden og brændte koranen. Han brugte sin ret til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Man kan mene hvad man vil om metoden, det er ikke pointen. Pointen er responsen. Forsøg på at lukke ham ned. Vold. En bred enighed blandt hans modstandere om, at handlingen var bevidst provokerende, og derfor burde stoppes. Spol frem til 2025. Hele julemåneden har vi hver lørdag set muslimer stille sig op på Rådhuspladsen og blæse koranrecitationer ud over pladsen via højttalere. Midt i december. Midt i København. Foran juletræet. Og nu sker der noget interessant. Ikke én af de mennesker, der råbte provokation, da Paludan stod med en lighter, spørger hvorfor det lige præcis er nu. Hvorfor lige præcis i julemåneden. Hvorfor lige præcis foran byens mest symbolske julemarkør. Ingen taler om bevidst iscenesættelse. Ingen taler om dominansmarkering. Ingen taler om provokation. Til dem der siger, at det bare er religionsudøvelse, lad os lave et simpelt tankeeksperiment. Hvis en gruppe kristne stillede sig op med enorme højttalere og blæste salmer direkte ind i en moské under fredagsbønnen, eller midt under ramadanen, ville I så stadig kalde det fredelig religionsudøvelse. Eller ville I, kalde det en bevidst provokation. En dominansmarkering. En krænkelse forklædt som fromhed. For konteksten betyder noget. Tidspunktet betyder noget. Stedet betyder noget. Når man bevidst vælger andres helligdage, andres symboler og andres samlingssteder, så handler det ikke kun om tro. Det handler om magt. Og at lade som om andet, er ikke tolerance, det er intellektuel uærlighed. De samme mennesker forsvarer det, de engang kritiserede. De angriber dem, der påpeger det åbenlyse. De vender kritikken på hovedet og gør kritikeren til problemet. Præcis den ret, de nægtede Paludan. Det her handler ikke om ytringsfrihed. Hvis det gjorde, ville standarden være den samme. Det handler om sympati og antipati. Om hvem man må kritisere, og hvem der er fredet. Om hvilke provokationer der tæller, og hvilke der skal bortforklares. Det er hykleri. For mønstret er synligt for enhver, der vil se. Når den ene side provokerer, er det had. Når den anden gør det samme, er det kultur og ret. Når det passer dem, er konteksten altafgørende. Når det ikke gør, er konteksten ligegyldig. De tænker ikke kritisk. De reagerer tribalt. De er ligeglade med sammenhænge, ligeglade med gentagelser, ligeglade med virkeligheden. Det eneste formål er at ramme dem, de i forvejen er uenige med. Og det er netop derfor, debatten aldrig flytter sig. Ikke fordi vi mangler fakta, men fordi nogle har besluttet, at principper kun gælder, når de rammer de "rigtige". #dkmedier #dkpol #hykleri
Michael Kyed Mortensen (@kongkyed)
RT @cyrus_razavi (Cyrus Razavi): Hykleri igen! Der var en tid, hvor @RasmusPaludan stod på gaden og brændte koranen. Han brugte sin ret til forsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Man kan mene hvad man vil om metoden, det er ikke pointen. Pointen er responsen. Forsøg på at lukke ham ned. Vold. En bred enighed blandt hans modstandere om, at handlingen var bevidst provokerende, og derfor burde stoppes. Spol frem til 2025. Hele julemåneden har vi hver lørdag set muslimer stille sig op på Rådhuspladsen og blæse koranrecitationer ud over pladsen via højttalere. Midt i december. Midt i København. Foran juletræet. Og nu sker der noget interessant. Ikke én af de mennesker, der råbte provokation, da Paludan stod med en lighter, spørger hvorfor det lige præcis er nu. Hvorfor lige præcis i julemåneden. Hvorfor lige præcis foran byens mest symbolske julemarkør. Ingen taler om bevidst iscenesættelse. Ingen taler om dominansmarkering. Ingen taler om provokation. Til dem der siger, at det bare er religionsudøvelse, lad os lave et simpelt tankeeksperiment. Hvis en gruppe kristne stillede sig op med enorme højttalere og blæste salmer direkte ind i en moské under fredagsbønnen, eller midt under ramadanen, ville I så stadig kalde det fredelig religionsudøvelse. Eller ville I, kalde det en bevidst provokation. En dominansmarkering. En krænkelse forklædt som fromhed. For konteksten betyder noget. Tidspunktet betyder noget. Stedet betyder noget. Når man bevidst vælger andres helligdage, andres symboler og andres samlingssteder, så handler det ikke kun om tro. Det handler om magt. Og at lade som om andet, er ikke tolerance, det er intellektuel uærlighed. De samme mennesker forsvarer det, de engang kritiserede. De angriber dem, der påpeger det åbenlyse. De vender kritikken på hovedet og gør kritikeren til problemet. Præcis den ret, de nægtede Paludan. Det her handler ikke om ytringsfrihed. Hvis det gjorde, ville standarden være den samme. Det handler om sympati og antipati. Om hvem man må kritisere, og hvem der er fredet. Om hvilke provokationer der tæller, og hvilke der skal bortforklares. Det er hykleri. For mønstret er synligt for enhver, der vil se. Når den ene side provokerer, er det had. Når den anden gør det samme, er det kultur og ret. Når det passer dem, er konteksten altafgørende. Når det ikke gør, er konteksten ligegyldig. De tænker ikke kritisk. De reagerer tribalt. De er ligeglade med sammenhænge, ligeglade med gentagelser, ligeglade med virkeligheden. Det eneste formål er at ramme dem, de i forvejen er uenige med. Og det er netop derfor, debatten aldrig flytter sig. Ikke fordi vi mangler fakta, men fordi nogle har besluttet, at principper kun gælder, når de rammer de "rigtige". #dkmedier #dkpol #hykleri
