Den danske blogosfære vokser, men ..

Så er det tid igen til at se på udviklingen og status af den danske blogosfære.

Sidste status var tilbage i december 2005, og eftersom Reboot og andre blog-relaterede seminarer står for døren, er det er godt tidspunkt lige at stoppe op og få sig et overblik.

Selvom Overskrift.dk beskæftiger sig med RSS feeds, er det altså stadig weblogs som trækker læsset mht. til udbredelse af RSS. Og ikke nok med det – siden december hvor ca. 75% af feeds’ene stammede fra weblogs, er det nu steget til ca. 82%. Selvom andre typer hjemmesider også har RSS feeds tilknyttet (biblioteker, fritidsorganisationer, kommuner etc.) er det altså på bekostning af weblogs som vokser hurtigst for tiden.

Inaktive blogs

Overskrift.dk indholder nu ca. 10.000 feeds – men som altid skal man lige tage det med et gran salt, særligt fænomenet at weblogs forlades og bliver inaktive. Det er altså ret udbredt at bloggere går i gang med en blog, men på et tidspunkt holder op igen. Hvis vi siger at blogs som ikke skrives på i det seneste halve år kaldes “inaktive” fås følgende oversigt:

feed-status-maj-2006.png

Som det ses, er det altså næsten halvdelen af alle blogs, som er inaktive! Personligt tror jeg det bl.a. skyldes de efterhånden mange gratis weblog-tjenester, som gør det nemt og hurtigt at oprette en ny weblog. Mange, tror jeg, opretter en sådan weblog bare for at prøve det af, men forlader det hurtigt igen.

Der er da også ved at være mange steder man kan oprette en gratis weblog:

  • MSN Spaces – den mest anvendte blogtjeneste i Danmark med tusindevis af brugere.
  • Smartlog – en af de mest roste og gennemarbejdede tjenester.
  • Mingler – Socialt netværk, med blogkomponent – tusindevis af brugere, men ikke alle blogger.
  • TV2 moblog – primært for upload af mobil-billeder.
  • AlbinoGorilla – også primært for moblogging.
  • XtraBlog – Fyns Stifttidende’s system (og beslægtet med Smartlog).
  • JubiiBlog – Jubii’s blog system, som har kørt i et halv års tid.
  • Urbanblog – gratisavisen Urban wordpress-baserede system, som netop er gået i luften for en uges tid siden. Har allerede mange brugere.
  • Weblogging – Ny mindre tjeneste.
  • Webvenner – Ny mindre tjeneste.

Der er altså masser af muligheder for at oprette en gratis weblog. Derudover findes der også andre hostede tjenester i udlandet, som ikke er så anvendt af danskere endnu, så som WordPress.com og LiveJournal.

Og så er det endelig blog-software til download på egen domæne, hvor WordPress (org) stadig ser ud til at være den mest anvendte.

Udviklingen

I modsætning til den internationale blogosfære, som forstsætter eksplosionen og stadig fordobles i størrelse hvert halve år, er væksten ikke helt så eksplosiv i Danmark, men … selvom udviklingen er lineær er der dog sket et “knæk” for et par måneder siden, så vækstraten nu er hurtigere:

Blog-udviklingen

(x-akse er måneder efter Overskrift.dk start primo 2004, y-akse er antal feeds)
Så selvom der nu kommer flere danske bloggere til, venter vi stadig på den eller de afgørende begivenheder, som for alvor for danskerne til at kaste sig over blogging.

12 kommentarer

  1. Nitoen

    Den danske blogosfære vokser…

    Der er ved at komme mere fyt i den danske del af blogosfæren, som nu vokser i et hastigere tempo, mens en af problemerne er inaktive blogs…Uddybning over på Underskrift (Overskrifts blog)….

  2. underskrift » Blog Archive » Technorati runder 50 millioner weblogs

    […] stykke tid. Ingen kommenatarer endnu Skriv en kommentar RSS feed for comments on this post. TrackBack URI Leave a comment Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTMLallowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong> […]

  3. LArs

    Jeg tror snart det sker. Folk finder ud af hvor nemt og godt det er at blogge…

  4. Stinnes Speciale

    […] Man kan læse pÃ¥ overskrift.dk’s weblog at kun ca. 2400 af 5300 danske weblogs er aktive. […]

  5. stinne

    Dejligt at få nogle tal på hvad der sker
    Men, et halvt år, det er længe ikke at poste, hvis man stadig er aktiv. Bør kriteriet for aktivitet ikke være en gang om ugen nærmere end en gang hvert halve år? Hvis man så siger at de skal være opdateret inden for den seneste måned, har man også taget højde for at blogger måske holder ferie.

    Jeres graf over udviklingen i antallet af feeds, afspejler den reelt antallet af feeds, eller er det mere et udtryk for hvornår I har registreret dem?

    Hvordan indeksere i egentlig, kan man regne med at jeres kartotek er repræsentativt for den danske blogsfære?
    Har i oplysninger om hvilke temaer de danske bloggere behandler og hvad der er størst interesse for at læse om.

    /stinne

  6. admin

    Hej Stinne

    Tak for interessante spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare på efter bedste evne.

    Aktive/inaktive blogs: Jo, i denne statistik satte jeg med vilje kriteriet for in-aktivitet meget højt. Men selv med denne meget lange horisont er der virkelig mange inaktive weblogs – næsten halvdelen. Jeg tror som sagt at mange bare forsøger sig med at oprette en ny blog på en af de mange gratis weblog-tjenester, men hurtigt holder op igen.
    Jeg har også selv tænkt i de samme baner som dig omkring “aktivitet”, så jeg planlægger snart et blog-indlæg om blog-aktivitets-udviklingen over tid …

    Graf af feeds over tid: Grafen viser ganske vist hvor mange weblog-feeds der fandtes i Overskrift på det givne tidspunkt (aktive eller ej).

    Repræsentativ for den danske blogosfære: Ja, det håber og tror jeg da. Som antydet i selve indlægget, er der mange steder bare i Danmark hvor man gratis kan oprette blogs og begynde at blogge. Vi har samarbejde med en del af disse danske blog-steder, således at når en bruger opretter en blog, så er der mulighed for at bloggens feed automatisk tilmeldes Overskrift.dk. Derudover kan bloggere selv tilmelde deres feed og endelig findes en del (særligt blogs baseret på Blogger.com, WordPress) via søgninger.

    Temaer: Vi har forsøgt selv at inddele feeds i ca. 400 forskellige “emner”, se http://www.overskrift.dk/emne/ , men det optimale vil jo være at det er bloggerne selv som angiver hvilke emner eller temaer – f.eks. via tagging – det må vi også til at se på .

    Meget subjektivt vil jeg mene at et stort tema er “hobby“, altså folk som blogger om noget som optager dem meget (ud over dem selv!) , så som fodbold, strikning, etc.
    Et andet meget udbredt tema er “rejseblogs“, altså hvor folk skriver rejse-dagbog så venner og familie derhjemme kan følge med og kommentere rejse. Denne type blogs bliver typisk efterladt – inaktive igen – når rejsen til Australien eller hvor det nu var er overstået.
    Endelig ser jeg flere og flere “projektblogs“, altså blogs som følger, diskuterer og dokumenterer et uddannelses- eller projektforløb (lidt i stil med din egen blog). Disse blogs er mange gange multi-bruger blogs, hvor bloggerne kan diskutere og fremlægge projekt-fremskrift for hinanden online.

    Håber det besvarer din spøgsmål i en vis grad … ellers er du velkommen til at vende tilbage.

    Se f.eks også “Ofte stillede spørgsmål”: http://www.overskrift.dk/about/faq.php

  7. Overskrifts underskrift » Blog Archive » Opfølgning på blogosfære status

    […] I slutning af maj, trak Stefan statistik ud af databasen på Overskrift.dk. Det blev til endnu en status på den danske blogosfære. Begrebet “den aktive blog” er siden blevet vendt et par gange siden, idet det må være op til den enkeltes fortolkning om en blog er aktiv hvis der ikke har været skrevet på den i en måned eller i et år. Her er et værktøj til dig: Grafen viser hvor mange blogs der holdes “friske” – opad tælles antallet af weblogs, og henad aflæses antallet af måneder der er gået siden der sidst er skrevet et indlæg. Et eksempel: Søjlen over 5-tallet viser antallet af blogs der er postet på indenfor de sidste 5 måneder – så hvis du mener at en blog er at betragte som “død” efter 5 måneder uden aktivitet, er der altså ca. 8000 aktive danske blogs. Hvis vi antager at en blog er aktiv, indtil der ikke er skrevet på den de sidste 12 måneder, vil antallet af aktive blogs altså være ca. 11.000. […]

  8. Anne Reinholdt

    Jeres status på blogs er virkelig interessant. I jeres kommentar til Stinne fortæller I om de mest bruge blogtyper herhjemme.

    Jeg vil høre, om I også har en fornemmelse af, hvem der i Danmark er hyppige bloglæsere?

    /Anne

  9. Stinnes Speciale

    […] Nu har jeg fået bekræftet min tese, jeg har stillet et på klogeåge spørgsmål til graferne på overskrift.dk med den bagtanke at tyvstjæle dem til min opgave (jeg skabt en svag relation) […]

  10. Jens Ulrik

    Anne: Ud fra den information vi har tilgængeligt, er det ret svært at sige noget om hvem der er hyppige læsere af blogs (Andet end at de hyppige blog-læsere sandsynligvis skal findes blandt de aktive bloggere). Vi har med andre ord ikke informationen om læsere af weblogs til rådighed.

    Personligt tror jeg ikke der er et særligt stort skel i demografien af “almindelige internetbrugere” og bloglæsere, men at vi i Danmark nok har en kulturel forhindring at forcere, før vi vil deltage og udtale os.

  11. Overskrifts underskrift » Den danske blogosfære ultimo 2007

    […] Forår 2006 […]

  12. Overskrifts underskrift » Status på den danske blogosfære - 2006

    […] Status maj 2006 […]

Kommentarer er lukket.