Den 22. maj 2025 samlede Overskrift en engageret gruppe kommunikatører til morgenmøde omkring to stærke profiler i krisekommunikation: Anna Thygesen fra WeDoCommunication og Marie-Louise Munter fra Gardian. Læs de centrale pointer fra mødet, som alle krisekommunikatører skal kende.
Kriseberedskabsplaner er gode – men utilstrækkelige i stormvejr
Marie-Louise Munter satte skarpt fokus på et paradoks: Mange organisationer bruger tid og penge på omfattende kriseplaner – og det er godt. Men når krisen rammer, er virkeligheden ofte kaotisk, og ingen har tid til at læse en bunke sider godkendt af bestyrelsen. Krisekommunikation kræver overblik og handlekraft – ikke skemaer i ringbind. Planerne er gode at orientere sig i forud for en shitstorm, men når den rammer, bliver planerne som regel liggende i skuffen.
War room som nervecenter i krisen
Et centralt greb i krisehåndteringen er etableringen af et war room – fysisk eller digitalt. Anna Thygesen beskrev det som det rum, hvor tempoet sættes, og hvor de rigtige beslutninger træffes. Her skal der være plads til åbenhed, ærlighed og strategisk dialog. I war room’et må der aldrig lyves – tilliden starter indefra.
Alt kan blive en krise – og det bliver det ofte
Munter mindede deltagerne om, at alt i princippet kan blive til en krise. Selvom intentionerne er gode, vil der altid være nogen, der læser et initiativ negativt og skaber en mod-narrativ. Det gælder især i en tid, hvor værdipolitik og sociale medier konstant ændrer spillereglerne.
Forbrugernes magt er eksploderet med sociale medier
En anden væsentlig pointe fra Marie-Louise Munter var, hvordan magtbalancen har ændret sig. Før var det medierne, der satte dagsordenen – nu er det i meget højere grad brugerne. En kritisk post kan gå viralt på minutter og udløse en krise, der ikke var forudset i nogen beredskabsplan. Overvågning af traditionelle såvel som sociale medier er derfor ikke bare et værktøj – det er et vilkår.
Internt før eksternt – altid
En klar advarsel fra både Thygesen og Munter lød: Glem aldrig at tale med medarbejderne først. Den interne kommunikation skal være på plads, før I går ud offentligt. Ellers risikerer I lækager, mistillid og unødvendig støj. En krise skaber usikkerhed, og den skal håndteres indefra før den når ud.
De 5 ting, du aldrig må gøre i en krise
Marie-Louise Munter rundede sit oplæg af med en opsang til os alle: Der er fem klassiske fejl, som igen og igen gør kriser værre. Undgå dem:
- Tie krisen ihjel – det går ikke over af sig selv.
- Glemme medarbejderne – de er jeres første publikum.
- Gå til modangreb – det eskalerer konflikten.
- Klynge jer til planen – vær fleksible og tilpas jer udviklingen.
- Tro internettet glemmer – det gør det ikke.
En afsluttende refleksion
Morgenmødet mindede os om, at krisekommunikation ikke handler om at have svar på alt. Det handler om at være forberedt, turde handle hurtigt og kommunikere med troværdighed – både indadtil og udadtil.
Og vigtigst af alt: Når krisen rammer, er det ikke tiden til at finde planen frem. Det er tiden til at finde menneskerne, overblikket og sandheden.
Ville du gerne have været med til dette morgenmøde, så skriv dig op til Overskrifts nyhedsbrev for at blive orienteret først, når det næste morgenmøde rammer.
