Din AI-venlige medieovervågning

Din AI-venlige medieovervågning

Der er penge at spare og kvalitet at hente, hvis dine basisdata er AI-venlige. Hælder du skrald ind, kommer der destilleret skrald ud. Derfor gør det en kæmpe forskel på dit arbejde med data og din AI, at du fodrer den med indhold, som den ikke skal bruge en masse kræfter (tokens) på at forstå. Du kan nu hente en AI-venlig udgave af dine søgeresultater med Overskrift.

Hvad betyder AI-venlig?

Din AI kan godt læse prosa og Excel ark. Men den skal bruge energi på at:

  1. forstå hvad den ser på, før den kan afgøre hvad den f.eks. kan ignorere
  2. hvilken kvalitet data har
  3. gøre en række antagelser om hvad hver enkelt række og kolonne i dit Excel-ark betyder

..alt sammen før den kan begynde at forholde sig til din forespørgsel, der beskriver hvad den skal gøre.

Med den nye Hent til AI-knap på dit dashboard får du en fil, der selv beskriver hvad den indeholder overfor din AI som meta-data. Det er altså ikke bare data, men også en semantisk forklaring til din AI om hvor mange omtaler der findes, hvad deres oprindelse er og en forklaring på hvert enkelt felt AI’en kan finde i filen.

Din AI skal altså ikke bruge tokens på at forstå dine data eller på at gøre antagelser om hvad den indeholder, for det findes allerede indbygget. Det betyder:

  1. Mindre forbrug af tokens
  2. Færre antagelser betyder færre fejl og misforståelser
  3. Mulighed for at den kan analysere flere omtaler da AI-filen er ultra kompakt og den derfor ikke skal bruge kontekst på f.eks. tomme celler i dit Excel-ark
  4. At du potentielt kan få kvalitetsresultater fra en mindre (og billigere) AI model

Er din datakvalitet for lav, finder AI’en ud af at den skal bruge mange kræfter på bare at forstå hvad du har givet den, og den giver måske op efter kun af have analyseret en brøkdel af dine data.

Eksempel: Analyse af en uges omtaler om Folketingsvalget

Lige nu er regeringsforhandlingerne godt i gang. Vi vil gerne, på baggrund af den seneste uges omtaler fra udvalgte kildetyper, forstå hvilke emner der omtales når folketingsvalget nævnes.

På dit dashboard kan du ændre perioden du ønsker at undersøge (1) og sørge for at kun udvalgte kildetyper indgår i analysen (2). Endelig kan du hente AI-filen med knappen HENT TIL AI (3).

Sådan bruger du Hent til AI-funktionen

Vi har efterprøvet de eksporterede data i Google Gemini, ChatGPT og Claude (alle betalte versioner) og givet dem samme prompt ifm. upload af AI-filen:

PROMPT
Vedhæftet finder du alle omtaler fra web og sociale medier, der nævner folketingsvalget for en periode i JSON-format. Læs alle indlæggene igennem. Jeg vil gerne bede om en Powerpoint præsentation der 1) Visualiserer omfanget af top-5 emnerne på en bar chart, efterfulgt af 2) en side for per emne med en kort opsummering af emnets nøgleord og de mest aktive kilder og kildetyper for emnet.

Google Gemini var hurtigst til at producere en HTML-udgave af et slide-sæt, men fælles for de 3 løsninger var:

  1. kort produktionstid (Claude Opus 4.7 i Adaptive Thinking mode tog ca. 3-4 minutter som den langsommeste)
  2. høj kvalitet på svarene og de producerede slideshows

Dette slide-deck er f.eks. produceret af Claude på baggrund af kun 41 omtaler.

Slide eksempel fra Claude baseret på data fra en Overskrift-overvågning.

Claude sluttede forøvrigt med at pointere, at den godt kan interagere med den lokale Powerpoint-installation og dermed basere sit slide-deck på dine egne eksisterende templates, så præsentationen forbliver konsistent med dit foretrukne look and feel.

Vi er kun lige gået i gang

Hos Overskrift har vi, i over 20 år, insisteret på kvalitet af data. Vi har også set på hvordan værktøjer til analyse af data kan være utroligt svingende i kvalitet. Simpel sentiment analyse (der angiver om tonen i et indlæg er negativ, neutral eller positiv) har aldrig givet den store mening for os; Tonen i en artikel der beskriver 2-3 aspekter af en sag og nævner 4 forskellige personer har måske positivt sentiment, men overfor hvem og overfor hvad? Men med kombinationen af højkvalitets-data og AI, har du den korteste vej til dybe indsigter fra dine data. Fodrer du din AI med kvalitetsdata, kan den virkelig svare intelligent med overraskende indsigter. Og vi vil faktisk hellere understøtte din AI strategi, end at vi vil diktere hvordan dine værktøjer og afrapportering skal se ud og fungere.

Dette er et af de første skridt imod meget dybere automatiseret analyse af data fra Overskrift. Forvent at data bliver beriget og udspecificeret endnu mere i den kommende tid og forvent mange flere tips om hvordan dine medieovervågningsdata kan bringes i spil i automatiseringer og bliver meget mere AI-venlige.


Har du et emneområde, et brand eller en personkreds om hvem du vil have dybere indsigt, så skriv dig op til en gratis prøveperiode. Det tager 5 minutter og du kommer hurtigt i gang med den ukomplicerede løsning.