Lykketoft relancerer hjemmeside med YouTube, Podcasts, RSS feeds …

Det ser ud til at Socialdemokraterne og Mogens Lykketoft i særdeleshed tror på et folketingsvalg snart:

“Valgrygterne tager til, og nettet er en god måde at komme i dialog med vælgerne for os politikere.”

Han har så sent som i går re-lanceret sin nye hjemmesideLykketoft.dk, og den får ikke for lidt på alle Web 2.0 tangenterne: åbnings-indlægget består af en YouTube video hvor Lykketoft forklarer alle de smarte net-tiltag han vil anvende i den evt. snarlige valgkamp: YouTube videoblogging, Podcasts, RSS nyhedsfeeds, valgquiz osv …
Samtidig ganske old school når han sidder med håndskrevne A4 papirer som små plakater for punkterne. Også sjovt at høre at han nok ikke er helt fortrolig med termerne når han siger:

Lykketoft - podcast

“Du kan abonnere på noget så fint som mine podcasts og mine nyhedsfeeds”

Til sidst går Lykketoft ligefrem over og anvender crowdsourcing idet han efterspørger hjælp til ideer til valgkampen:

Lykketoft - Hjælp

Forleden så jeg på i hvor stor (eller lille) grad danske politiske partier er begyndt at anvende Web 2.0 muligheder som f.eks. YouTube, hvor altså bl.a. De Radikale og SF har dedikerede YouTube sider, og nu er Socialdemokraterne altså også ved at komme med. Er der nogen som kender status for de andre partier?

Overskrift.dk: søgning for Lykketoft, blog-indlæg tagget med ‘Lykketoft’, seneste blog-indlæg fra Socialdemokrater.

3 kommentarer

  1. Overskrifts underskrift » Valgkampen nærmer sig? V-politiker relancerer hjemmeside

    […] Forleden var det jo Mogens Lykketoft (A) som relancerede sin hjemmeside med alt hvad den kunne trække af nye Web 2.0-tiltag i form af YouTube vidoer, quizer og crowd-sourching. […]

  2. Overskrifts underskrift » Dansk politik - nu som web TV kanal

    […] Her er det så Mikael Lemberg som introducerer konceptet i old-school Mogens Lykketoft-stil med papir-lapper(!): […]

  3. Overskrifts underskrift » Helle Thorning-Schmidt åbner blog og TV-kanal

    […] Det ser da virkelig ud til at næste folketingsvalg – hvornår det så end måtte komme (senest februar 2009!) – bl.a. skal udkæmpes i den danske blogosfære, idet vi tidligere bl.a har set Statsministeren, Lykketoft, Trane Nørby og hele radikale.net kaste sig ud i bloggeriet og andet Web 2.0 “bruger-inddragelse”. […]

Kommentarer er lukket.