Nye blogs: von Haller Grønbæk som IT-advokaten på Computerworld

Det ser ud til, at Martin von Haller Grønbæk er med om bord på blogger-holdet hos ComputerWorld, som jo gik i luften med 8 bloggere i første omgang for et par uger siden. Der er ihvertfald gjort plads til IT-advokaten. Der er dog endnu ingen indlæg, men introduktionen lover i bedste jura-lingo:

“På IT-advokaten kommer der indlæg om alle mulige aspekter af IT men ud fra en juridiske (og derved ofte også en IT-politisk) synsvinkel. Disse indlæg er udtryk for Martin von Haller Grønbæks egne personlige holdninger og meninger og således ikke for Bender von Haller Dragsteds eller dets klienters. Indlæggene kan på ingen måde betragtes som advokatorisk rådgivning eller erstatte sådan. Hvis man søger juridisk rådgivning med advokatansvar skal man kontakte en advokat.”

2 kommentarer

  1. Overskrifts underskrift » Blog Archive » Danmarks første virksomhedsblogger fra et børsnoteret selskab?

    […] Det ser ud til at Mondo i den forbindelse på forskellig vis har strømlinet virksomheden, så den er klar til børs-værdigheden. F.eks. trådte direktør Anders Chr. Andersen i august ud af bestyrelsen – han er jo samtidig en del af ledelsen, så for at overholde god “Corporate Governance” er det nødvendigt med en klar arbejdsdeling mellem direktion og bestyrelse. (Det er lidt sjovt at se det så er Martin von Haller Grønbæk som indtræder i bestyrelsen i stedet for direktøren – Grønbæk som jo netop også er begyndt som IT-advokat-bloggeren hos Computerworld). […]

  2. Martin von Haller Grønbæk

    Ny er der kommet et indlæg. Jeg har dog kæmpet lidt med CWs blogsystem, der ikke ser ud til at virke særligt logisk. Men nu når det er overstået glæder jeg mig til at blogge videre. Det er klart formig, at min blog under CWs vinger giver mangle læser end bloggen på http://suse.groenbaek.net/openlife.

Kommentarer er lukket.