ComON sælger print-delen til ComputerWorld

For et par uger siden nævnte jeg at ComputerWorld var igang med at nedlægge sig selv som print-medie.

Men inden da, ser det ud til at IT-avisen ComON når det først, endda ved at sælge sin print-del til selvsamme ComputerWorld ifølge en artikel i Børsen idag. ComON vil herefter selv fokusere på net og TV-delen! Sjovt at ComputerWorld selv vil drosle ned på print-delen, men så alligevel opkøber ComON print. Som Børsen citerer adm. direktør Søren Queitsch fra IDG Danmark for:

“Vi er meget overbeviste om, at tryksværten langsomt tørrer ud, men er samtidig overbeviste om, at it-Danmark fortsat efterspørger en avis, hvor de kan få analyserende og dybdeborende journalistik, der bringer nyhederne et skridt videre,”

Der er virkeligt ved at ske et skred i medie-fordelingen fra print til online/net, med aviser som Politiken og Berlingske, som omlægger deres redaktioner til prioriteringen af online og hvor print-delen bliver mere sekundær opfølgende.