Dansk Twitter rekord under Melodi Grand Prix

Mens finalen i det internationale Melodi Grand Prix løb over TV-skærmen lørdag d. 26. maj 2012, var der mange danskere der også fulgte med og bidrog i løjerne på Twitter.

Med avendelse af Twitter hastag’et #escdk (European Song Contest Denmark) bidrog mange danskere  med – ofte sarkastisk ironiske – kommentarer på Twitter, samtidig med udsendelsen på TV. Deltagelsen ser ud til at have slået rekord mht. antal danske tweets indenfor en tidsperiode. Da vi på Overskrift.dk for nyligt også har baseret indlæsning af danske tweets på Twitters Streaming API, har vi mulighed for at følge tweetsene i næsten-realtime, og lave følgende lille analyse.

Nedenstående graf viser antallet af #escdk tweets fra danske brugere, samlet for hver 10. minut under udsendelsen.

 

X-aksen angiver tidspunkt begyndende ca. kl.  20 til ca. kl. 01 med 10 minutters interval. Y-aksen angiver antal tweets med #escdk i tidsperioden.

Bemærk stor aktivitet under det danske bidrag, lav aktivitet ved pause-underholdningen, og igen høj aktivitet da stemmerne var endeligt optalt.

I peak perioden over ca. 3 timer blev der tweetet over 7.000 gange eller ca. 2.300 TPH (Tweets pr. hour). Sammenlignet med tidligere events som f.eks. VM fodbold for 2 år siden, hvor der maksimalt blev tweetet 1500 gange med samme tag på en hel dag, er deltagelsen på Twitter i Danmark forøget markant. Da der blev fundet ca 71.000 tweets på dagen, udgør #escdk delen altså ca 10% af alle danske tweets den dag.

Ca. 900 danske tweeps deltog med tweets under udsendelsen, med de mest aktive som @jakobsvendsen, @Leoparddrengen, @Stud_Mag og @Nanna_gh.

Fordeling af antal tweets pr. tweep antager den for sociale medier så udbredte (Long Tail) Zipf-kurve facon:

X-aksen viser tweeps, hvor mest #escdk tweetende-tweep er først, dernæst den næst-mest tweetende etc. Y-aksen angiver antal tweets fra hver tweep.