Dyk ned i analysen og blive klogere på de nyeste digitale strømninger, der også i år viste sig meget tydeligt under Folkemødet i Allinge på Bornholm.
Fokus på fysisk nærvær og det personlige møde, fremfor at udkomme på de foretrukne digitale medier undervejs på folkemødet manifesterer sig i færre posts og dermed delinger og like’s.
Det er tydeligt og målbart, at brug og opfattelse af digitale kanaler skifter betydning i disse år. Siden sidst er Bluesky kommet til for at supplere Mastodon og ikke mindst X som socialt medie for korte opslag, og så har LinkedIn’s dominans vist sig endnu tydeligere i Folkemøde-segmentet.
Overordnet er LinkedIn også i højere grad stedet hvor virksomhedsprofilerne stadig fylder i billedet, mens personlige profiler fyldte mest på X og Bluesky.
Hvad talte Folkemødet om?
Over de 3 folkemødedage deltes flere tusinde indlæg på tværs af LinkedIn, X og Bluesky, men hvad handlede det meste om? Opgørelsen herunder giver, med hjælp fra AI og flere større sprogmodeller, et bud baseret på det digitale aftryk.

Der er virkelig mange måder at “skære kagen på”, og man kunne godt argumentere for at Psykisk sundhed og psykiatri f.eks. skal tælles sammen med Sundhed & sundhedspolitik, og indlæg om Demokrati, valg og politik har sikkert tråde ud i mange af de øvrige emner.
Ikke desto mindre fylder sundhed, digitalisering og klima mest, ligesom ved sidste års folkemøde.
Mange digitale platforme i spil
For nogle år siden foregik næste alt den digitale dialog om og på Folkemødet i en strøm af tweets, men i de senere år er online dialog spredt til en lang række digitale platforme.
I 2025 er det digitale medie-landskabet dog efterhånden splittet i en lang række forskellige platform, hvor folk, organisationer og medier kan komme til orde, hvorfor dialog og omtaler om Folkemødet nu også er spredt i en langt række kanaler:

For 2025 er LinkedIn klart den foretrukne platform, ikke bare før og efter, men også under Folkemødet. Web udgøres af online nyhedskilder, nyt fra organisationer og virksomheders hjemmesider, kommunale dagsordener etc. Og hvor X – det tidligere Twitter – dominerede når det drejer sig om det umiddelbare hurtige opslag, kommentar eller spørgsmål, har en anden “mikroblogging” platform, Bluesky, nu også fået fat i en brugerskare, som – af den ene eller anden grund – ikke længere (kun) vil være på Elon Musks X platform.
De “gamle” sociale medier som Facebook og Instagram anvendes naturligvis stadig også meget til mere personlige opslag og billeder. Men der er stadig mange andre mediekanaler at udkomme på, og i år har der således også været omtaler i Podcasts, på Reddit, Threads (Facebook / Instagram / Metas konkurrerende mikroblogging platform), blogs, anmeldelsessites og endnu også en lille smule på Mastodon netværket.
Så der er rigtigt mange forskellige platforme at holde øje med og følge med i, når man vil følge med i faglige og politiske emner, om sig selv og sine organisationer, om konkurrenter etc.
Linkedin overtager dialogen under selve Folkemødet
Ved sidste års Folkemøde foregik det meste af omtalerne på LinkedIn før og efter selve dagene, hvor debatter, events og oplæg bliver annonceret på forhånd, samt opsummeringer og tak til paneldeltagere efter mødet, mens Twitter var det mest anvendte på Folkemøde dagene, til hurtige kommentarer, opslag af deltager i panel-debatter, billeder etc.
Nu da Bluesky også er kommet på banen som konkurrerende platform til X, er mediebilledet som sagt endnu mere spredt en tidligere år, og det virker til at X og Bluesky anvendes ligeligt til mikroblogging under Folkemødet. Men i år har Linkedin overtaget som den mest populære platform også under selve dagene på Bornholm:

Hvem skabte mest online omtale og dialog
Som de tidligere år, udgiver vi hver dag under Folkemødet en top-liste over de profiler, som er blevet nævnt flest gang, fordelt på Linkedin, X og i år nu altså også den nyere Bluesky platform.
Man kan finde de daglige top-liste opslag på Overskrift profilerne for de relevante platforme, altså Linkedin, X / Twitter samt Bluesky. Der var naturligvis stor variation over dagene – og platforme – afhængigt hvilke events, paneler og talere der havde fundet sted, og på hvilke digitale platforme omtalerne foregik.
For Linkedin samlet for de 3 dage på Bornholm kan man nemt udlede at omtalerne blev foretaget med adresse til organisationernes offentlige profiler, faktisk er der kun én person på listen, Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
For X platformen er det snarere personer end organisationer som bliver omtalt. Naturligvis mange omtaler af selve Folkemødet, men mest af formanden for Lægeforeningen Camilla Rathcke, iværksætter Martin Thorborg, vicedirektør i Tænketanken Europa, Ditte Brasso, forbundsformand for socialpædagogerne Benny Andersen etc.
Siden sidste år er Bluesky kommet til. Polymikken omkring X og ikke mindst ejeren, Elon Musk, har fået flere til at vejre morgenluft, og en række danske personer og organisationer har taget platformen til sig som alternativ til X. For de mest omtalte her, er der faktisk nogle gengangere fra X, som også er aktive på Bluesky, f.eks. både Ditte Brasso og Camilla Rathcke. Mest omtalte under dagene var Danner:
Metode
Til udarbejdelse af analyserne, anvendte vi Overskrift’s medieovervågning til at uddrage omtalerne fra de relevante dage.
Alle danske omtaler fra LinkedIn, Bluesky og Twitter, der nævner Folkemødet i en eller anden form eller anvender folkemøde-hashtags indgår i analysen. På LinkedIn har vi uddraget navnene på personer og organisationer, der selv udgiver indlæg og optalt omtaler, der tag’er eller bare omtaler disse.
Og ja – selvom alle efterhånden burde vide at #fm25 burde referere til spillet Football Manager 2025, er netop dette års opdatering af spillet ikke udgivet, så til næste år har vi “balladen” igen, men de fleste #fm25-hashtags anvendt under folkemødet refererer altså til festen på Bornholm.
Til emneanalysen anvendtes kunstig intelligens, og vi gav en sprogmodel adgang til hvert enkelt indlæg og bad modellen om at give os et hovedemne pr. indlæg. Endelig sendte vi optællingen fra denne liste videre til ChatGPT og bad den give os en top-20 liste over de mest omtalte emner.