FDB vil også virksomhedsblogge
FDB er nu også hoppet på corporate blogging vognen med 4 weblogs indenfor områderne klima, etisk handel, sundhed og forening.
F.eks. forsøger direktør Thomas Bagge Olesen at besvare kritikken om den tabte andelstanke, som Politiken havde et debatindlæg om i onsdags. Faktisk var direktørens svar i avisen i går søndag, men kunne altså læses tidligere på bloggen … skønt at være sig eget medie via sin blog 🙂
Sitet ser ud til at være udviklet af Magnetix med Sharepoint.
Søren Sprogø
Gad vide om de mener det seriøst, eller om det bare er endnu en Meatball Sundae? 😛
Sebastian Franck
Blot for at bekræfte: Sitet er ganske rigtigt udviklet af Magnetix på Sharepoint, som er den strategiske platform for hele virksomheden.
@Søren Sprogø: FDB mener det helt klart seriøst. Det gamle FDB.dk havde et meget aktivt debatforum, hvor medlemmerne debatterede indbyrdes og FDB bidrog til diskussionen. I den nye version er debatten søgt overført til blog-mediet. Erfaringen er at det tager tid, men det skal nok komme.
OLA (oplysning til læserne om afsenderen): Jeg arbejder i Magnetix, men har ikke været direkte involveret i fdb.dk.
Simon Færch
Jeg arbejder som webmaster i FDB og kan bekræfte ovenstående. Vi mener det seriøst og vil arbejde på, at der kommer godt gang i bloggen.
Men når det så er sagt, må vi også erkende, at selv om vi har en masse at skrive om, har det været svært at komme i gang. En dynamisk blog kræver, at medarbejdere har den som fast inventar i baghovedet, når de arbejder (kunne det jeg arbejder med lige nu udmønte sig i et blogindlæg?). Denne øvelse, eller man kan måske kalde det virksomhedskultur, har vi stillet skarpt på.
Gode råd eller idéer modtages gerne 😉
Stefan Bøgh-Andersen
Tak til Sebastion og Simon for “behind-the-scenes” info.
Og ja, det er jo teknisk meget simpelt at sætte en blog op. Det er mere det at få den tilhørende (virksomheds-)kultur til at vende sig til bl.a. at være mere åbne i dialogen og kommunikationen med omverdenen, der er udfordringen.